Tyrkiet: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Istiklal Avenue in, Istanbul on 3 June 2007(8109202351).jpg|200pxalt=|thumb|200x200px|[[İstiklal Avenue]] i [[Istanbul]]s kosmopoldistrikt [[Beyoğlu]]]]

Artikel 66 i [[Tyrkiets forfatning]] definerer en "tyrker" som "enhver, der er tilknyttet den tyrkiske stat gennem statsborgerskabet". Den lovlige brug af termen "tyrkisk" som en borger i Tyrkiet er således forskellig fra den etniske definition. Størstedelen af den tyrkiske befolkning er dog af [[Tyrkere|tyrkisk etnicitet]]. Andre større etniske grupper (store andele af hvem der i stor udstrækning er blevet "tyrkifiseret" siden [[Rûm-sultanatet|Seljuk]]- og [[Osmanniske Rige|Osmannerperioderne]]) inkluderer [[Abkhasien|abkhasere]], [[adjarere]], [[albaner]]e, arabere, [[assyrere]], [[bosniere]], [[tjerkessere]], [[hamshin]], [[kurderkurdere]]e, [[lasere]], [[pomak]]ker, [[Roma (folkeslag)|romaer]], [[Zazaki|zazaer]] og de tre officielt godkendte minoriteter (ifølge Lausanne-traktaten): [[Armeniere]], [[græker]]e og [[jøder]]. Der er også en befolkningsgruppe af [[afrotyrkere]] inden for Tyrkiet, som mest bor i landets vestlige kystbyer og i stor udstrækning er blandet med den lokale befolkning gennem indbyrdes giftermål. Minoriteter af [[Vesteuropa|vesteuropæisk]] oprindelse indbefatter [[Levanten|levantere]] (mest af [[Frankrig|fransk]], [[Republikken Genova|genoviansk]] og [[Republikken Venedig|veneziansk]] afstamning) som har været tilstede i landet siden middelalderen, samt [[Bosporus-tyskere]] og [[Polonezköy|Istanbul-polakker]] som har boet i Tyrkiet siden det 19. århundrede. [[Kurder]]ne, en særskilt etnisk gruppe hovedsageligt bosat i landets sydøstlige provinser, er den største ikke-tyrkiske etnicitet. Minoriteter udover de tre officielt godkendte har ingen form for særlige gruppeprivilegier, og selve termen "[[minoritet]]" forbliver et følsomt emne i Tyrkiet. Pålidelige data for den præcise etniske fordeling af populationen er ikke tilgængelige, eftersom tallene fra den tyrkiske folketælling ikke inkluderer racetal.<ref name="Turkey_Ethnic_groups">{{cite book|title=The other languages of Europe: Demographic, Sociolinguistic and Educational Perspectives|first=Guus|last=Extra|coauthors=Gorter, Durk|publisher=Multilingual Matters|location=|year=2001|isbn=1-8535-9509-8|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN1853595098&id=hvmy_skUPNYC&pg=RA1-PA422&lpg=RA1-PA422&ots=2bxjbJbuzM&dq=%22ethnic+groups+in+turkey%22&sig=gsODCAuvT1TRupKgZBsVDZf-oDE#PRA1-PA421,M1}}</ref> [[Tyrkisk (sprog)|Tyrkisk]] er det eneste [[officielt sprog|officielle sprog]] i hele Tyrkiet. Pålidelige tal for den lingvistiske fordeling af befolkningen er ikke tilgængelige af samme grunde som nævnt ovenfor.<ref name="Turkey_Ethnic_groups" /> Ikke desto mindre transmitterer den offentlige station [[Türkiye Radyo ve Televizyon Kurumu|TRT]] programmer på [[arabisk (sprog)|arabiske]], [[bosnisk (sprog)|bosniske]], [[tjerkessisk]]e og [[kurdisk (sprog)|kurdiske]] lokalsprog og -dialekter få timer hver uge.<ref>{{cite web|url=http://www.byegm.gov.tr/REFERENCES/radyo-tv2002.htm |title=Historical background of radio and television broadcasting in Turkey|author=Turkish Directorate General of Press and Information|authorlink=|publisher=Turkish Prime Minister's Office|accessdate=2006-08-10|year=2003}}</ref>