Femern: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sammenlægning 1. januar 2003 til éen kommune |
|||
Linje 35:
[[Johan af Holsten|Grev Johan den Milde]] havde øen i forlening, og [[Valdemar Atterdag]] erobrede den i [[1357]] og indtog borgen [[Glambæk (Femern)|Glambæk]], som lå i nærheden af [[Burg auf Fehmarn|Burg]] (dansk: Burghæby); men få år efter indtog grev Johans søn Adolf atter øen. Værst gik det ud over Femern, da [[Erik af Pommern]] fik magten over den i [[1420]], hvor han anrettede et stort blodbad. Fire år efter erobrede grev Adolf den tilbage, og ved freden i Vordingborg [[1435]] blev den endelig overladt ham sammen med [[Sønderjylland]]. Grev Adolf indkaldte iflg. sagnet folk fra [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] til Femern og pantsatte øen til [[Lübeck|lubeckerne]], der beholdt den til [[1490]], hvor [[kong Hans]] indløste den.
Ejendomsforholdene paa Femern var meget mærkelige. I den Tid, som Talen er om, har hverken Fyrster eller Adelsmænd haft synderligt Gods paa Øen. I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede var det sidste adelige Gods, Hinrichsdorf, gaaet over til Hertug Johan Frederik, og han solgte det 1617 til »samtlige Undersaatter paa Femern«. Den 13de Juli samme Aar blev det forbudt at afhænde femeransk Grund til Adelsmænd, og de spredte Agre, som ved Bøndernes Concurs i de fore- gaaende 20 Aar var overdragne til Ahlefeldter, Pogwischer, Rantzauer og Sehesteder, kom da snart i Almuens Hænder. Efter den Tid blev Kirkejorder samt Grundstykker, der laa ubekvemt for Ejermanden, bortforpagtede agervis paa et eller flere Aar; men Fæstevæsnet var opgivet.<ref group="https://dis-danmark.dk/bibliotek/900544.pdf">Ejendomsforholdene paa Femern var meget mærkelige. I den Tid, som Talen er om, har hverken Fyrster eller Adelsmænd haft synderligt Gods paa Øen. I Be gyndelsen af det 17de Aarhundrede var det sidste adelige Gods, Hinrichsdorf, gaaet over til Hertug Johan Frederik, og han solgte det 1617 til »samtlige Undersaatter paa Femern«. Den 13de Juli samme Aar blev det forbudt at afhænde femeransk Grund til Adelsmænd, og de spredte Agre, som ved Bøndernes Concurs i de fore- gaaende 20 Aar var overdragne til Ahlefeldter, Pogwischer, Rantzauer og Sehesteder, kom da snart i Almuens Hænder. Efter den Tid blev Kirkejorder samt Grundstykker, der laa ubekvemt for Ejermanden, bortforpagtede agervis paa et eller flere Aar; men Fæstevæsnet var opgivet.</ref>
Ved delingen af hertugdømmerne i [[1544]] fik [[Hans den Ældre]] Femern, og efter dennes død blev den ved en ny deling i [[1581]] givet til broderen, hertug Adolf, hvorefter den hørte under de holsten-gottorpske hertuger, indtil den med de andre gottorpske lande blev inddraget under kronen af [[Frederik 4.]] i [[1713]]. I [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] blev Femern erobret af preusserne natten mellem den 15. og 16. marts og blev ved [[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien]] afstået sammen med hertugdømmerne.
| |||