Misofoni: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
m Tilføjet links til relaterede Wikipedia artikler
Linje 13:
At høre andre, der klipper negle, børster tænder, spiser knust is, tygger mad, slubrer, når de drikker, synker, snøfter, nyser, gaber, går, tygger tyggegummi, griner, snorker, trækker vejret, stønner, dyr der slikker sig, og folk der skriver på computer.<ref name=autogeneret2 />
 
Ofte er triggere relateret til familiemedlemmer, partner eller gode venner, men vil også kunne udløse en reaktion fx hvis man i toget sidder ved siden af en der snøfter konstant.
 
== Historie ==
Lidelsen blev navngivet i 2000, men indtil 2013 var der kun publiceret to studier om misofoni. I nyere tid er misofoni kommet mere og mere op i nyhederne efter at mere og mere evidens om at sygdommen ikke er et symptom på andre lidelser som fx det at være [[Højsensitiv person|ekstra sensitiv]] eller lidelsen OCD.<ref name=autogeneret1>[https://www.newscientist.com/article/2120167-why-the-sound-of-noisy-eating-fills-some-people-with-rage/ Why the sound of noisy eating fills some people with rage | New Scientist<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Diagnose og behandlingsmuligheder ==
I Danmark er misofoni ikke en anerkendt sygdom, som fx [[agorafobi]], [[Posttraumatisk belastningsreaktion|PTSD]] eller [[OCD]].<ref>[http://www.netpsykiater.dk/index.htm NetPsykiater - Om psykiske sygdomme<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Lidelsen deler dog symptomer med flere andre psykologiske lidelser, og i 2015 var der tvivl om den skulle skulle klassificeres som en sygdom eller som et symptom<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26508801 NCBI - WWW Error Blocked Diagnostic<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
Går man til sin almen praktiserende læge, er det kun få læger der vil kende til lidelsen, og det kan være svært at finde den empati der ofte søges. Et godt sted at starte kan være hos en psykolog, som kan arbejde med [[Kognitiv terapi|kognitiv adfærdsterapi]]. Her vil psykologen i mange tilfælde kunne hjælpe med at få sat ord på hvad det er der skaber den kraftige reaktion, og dertil give værktøjer til at håndtere svære situationer.