Wikipedia

Folkeeventyr: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Illustrationer.
Linje 1:
[[Fil:Folksagor Carl Larsson 271.jpg|thumb|[[Carl Larsson]]s illustration til fortællingen "Peik" i ''Folksagor'' af [[Asbjørnsen og Moe]] (svensk oversættelse fra [[1927]]).]]
'''Folkeeventyret''' er et mundtligt overleveret [[eventyr]]. Folkeeventyrene formodes almindeligvis at være blevet mundtligt overleveret indtil romantikken i 1800-tallet, hvor de blev højeste mode, og hvor [[brødrene Grimm]] begynder at indsamle tyske eventyr (flere dog af fransk, skriftlig oprindelse) og skrive dem ned. Det var også deromkring [[H.C. Andersen]] inspireret af folkeeventyrerne opfandt kunsteventyret. De indsamlede folkeeventyr blev skrevet ned i flere forskellige varianter, hvilket minder meget om folkeviser, da det vidner om en mangfoldig mundtlig fortællekultur, hvor grundfortællingerne har ændret form gennem tiden. Lige indtil romantikken har målgruppen ikke været børn, men i [[romantikken]] blev eventyrgenren en fast del af børnebogsrepertoiret.▼
'''Folkeeventyret''' er et mundtligt overleveret [[eventyr]]. Det er fri digtning, der ikke udgiver sig for at være sandt. Folkeeventyret knyttes sjældent til en bestemt periode eller et bestemt sted, men begynder diffust med "''Der var en gang...''"; på [[engelsk]] "''Once upon a time...''"; på [[babylonsk]] "''[[Enuma Elish|Enuma elish]]...''" (= dengang foroven). Folkeeventyret følger sin egen [[logik]], og fremstiller tilværelsen konsekvent og retfærdigt. Det gode skal få sin løn, og det onde skal straffes. <ref>https://snl.no/eventyr</ref>
 
▲'''Folkeeventyret''' er et mundtligt overleveret [[eventyr]]. Folkeeventyrene formodes almindeligvis at være blevet mundtligt overleveret indtil [[romantikken]] i 1800-tallet, hvor de blev højeste mode, og hvor [[brødrene Grimm]] begynder at indsamle tyske eventyr (flere dog af fransk, skriftlig oprindelse) og skrive dem ned; i [[Norge]] gjorde [[Asbjørnsen og Moe]] ligeså; i [[Finland]] [[Elias Lönnrot]]. Det var også deromkring, at [[H.C. Andersen]] - inspireret af folkeeventyrerne - opfandt kunsteventyret. De indsamlede folkeeventyr blev skrevet nednedskrevet i flere forskellige varianter, hvilket minder meget om folkeviser[[folkevise]]r, da det vidner om en mangfoldig mundtlig fortællekultur, hvor grundfortællingerne har ændret form gennem tiden. Lige indtil Før [[romantikken]] har målgruppen ikke været børn, men i romantikken blev eventyr[[romantikkengenre]] blev eventyrgenrenn en fast del af børnebogsrepertoiret[[børnebog]]srepertoiret.
Folkeeventyr fungerede som underholdning og livstolkning; de blev fortalt ved markarbejde, på [[kro]]er og i andre fattige/middelklasse familier. Det var ikke alle og enhver som fortalte eventyr, at fortælle eventyr var et håndværk, en kunst og et levebrød.▼
 
▲Folkeeventyr fungerede som [[underholdning]] og livstolkning; de blev fortalt ved markarbejde, på [[kro]]er og i andre fattige[[almue]]-/[[middelklasse ]]familier. Det var ikke alle og enhver, som fortalte eventyr,; at fortælle eventyr var et [[håndværk]], en [[kunst]] og et levebrød.
 
== Individualisering ==
Eventyrene handler ofte om individualisering,; om et forløb, hvor individet finder sin plads. Det handler om eksistentielle spring, om farefulde faser i livet, der symbolsk[[symbol]]sk iklædes eventyrets form. Individuationsprocessen gennemløbes i symbolsk[[symbol]]sk form gennem en række prøver, der skal godtgøre, at helten har de resourcer, som forhindringerne kræver. Personerne er typer,; de er ikke individualiserede, men udfylder deresen funktion i fortællingen. Det forløb, de gennemgår, er ikke underlagt en moderne [[udviklingspsykologi]], men er snarere udtryk for en symbolsk tolkning af forskellige overgange i livet. Forvandlingen fra barn til voksen, fra uskyld til kønsmodning er hyppige temaer[[tema]]er for trylleeventyr. De kan fremstå som en overnaturlig udgave af [[dannelsesroman]]en.▼
 
▲Eventyrene handler ofte om individualisering, om et forløb hvor individet finder sin plads. Det handler om eksistentielle spring, om farefulde faser i livet, der symbolsk iklædes eventyrets form. Individuationsprocessen gennemløbes i symbolsk form gennem en række prøver, der skal godtgøre at helten har de resourcer som forhindringerne kræver. Personerne er typer, de er ikke individualiserede, men udfylder deres funktion i fortællingen. Det forløb de gennemgår er ikke underlagt en moderne udviklingspsykologi, men er snarere udtryk for en symbolsk tolkning af forskellige overgange i livet. Forvandlingen fra barn til voksen, fra uskyld til kønsmodning er hyppige temaer for trylleeventyr.
 
== Komposition ==
Eventyrene havde ofte en struktur som dækkede over: "Hjemme - ude - hjem". Hjemme er der konflikt,; ude udspilles den,; og endelig finder helten sit nye hjem/sin elskede, oftest prinsessen eller det halve kongerige. Dette Hjemme,"hjemme Ude,- Hjemmeude - hjem"-[[princip]] kan også erstattes af Orden,"orden Kaos,- Orden[[kaos]] - orden"-princippet. Her starter eventyret i orden, hvorefter der udspiller sig en kaossituation, og til slut ender iinden en ny form for orden oprettes. ▼
 
Eventyrene havde ofte en struktur som dækkede over: Hjemme, Ude, Hjem.
▲Hjemme er der konflikt, ude udspilles den, og endelig finder helten sit nye hjem/sin elskede, oftest prinsessen eller det halve kongerige. Dette Hjemme, Ude, Hjemme princip kan også erstattes af Orden, Kaos, Orden princippet. Her starter eventyret i orden, hvorefter der udspiller sig en kaossituation, og til slut ender i en ny form for orden.
 
== Folkeeventyrets genrer ==
[[Fil:Aschenputtel.jpg|right|thumb|[[Brødrene Grimm]]s version af ''[[Askepot]]'', hvor hun får hjelp af [[duer]]. Illustration af Alexander Zick.]]
 
Folkeeventyret kan opdeles i to undergenrer:
Skæmte- og trylleeventyr.
 
=== Skæmteeventyret ===
I skæmteeventyrene blev der ofte gjort grin med samfundets autoriteter[[autoritet]]er, da det var bøndernes eneste måde at udtrykke deres sociale ubehag ved undertrykkelsen fra adelen[[adel]]en. Der var næsten altid en [[helt]] i skæmteeventyr,; helten kom oftest fra underklassen og skulle gennemgå en række prøvelser for at få prinsessen eller den smukke kvinde. ▼
 
▲I skæmteeventyrene blev der ofte gjort grin med samfundets autoriteter, da det var bøndernes eneste måde at udtrykke deres sociale ubehag ved undertrykkelsen fra adelen. Der var næsten altid en [[helt]] i skæmteeventyr, helten kom oftest fra underklassen og skulle gennemgå en række prøvelser for at få prinsessen eller den smukke kvinde.
 
=== Trylleeventyret ===
Trylleeventyrene foregik altid i et overnaturligt [[miljø]], befolket af [[trold]]e, [[nisse]]r, [[elverpige]]r, [[Eventyrdrage|drager]] og andre [[fabeldyr]]. Trylleeventyrene antages at have rod i den fattige almue, altså det fattige lag i samfundet. Der eroptræder ofte en hovedperson, en modstander, en hjælper, en præmie (ofte en prinsesse), en afgiver af præmien og en modtager af præmien. Helten møder en række modstandere, der vil hindre ham i at udføre sit projekt. Målet for eventyrene er typisk prinsessen og det halve kongerige. I [[Askepot]] er det dog prinsen, der er Askepots præmie; hendes hjælpere er både den gode [[fe]] og en flok [[due]]r.▼
 
== DeOlriks "Episkeepiske love" ==▼
▲Trylleeventyrene foregik altid i et overnaturligt miljø, befolket af [[trold]]e, [[nisse]]r, [[elverpige]]r, [[Eventyrdrage|drager]] og andre [[fabeldyr]]. Trylleeventyrene antages at have rod i den fattige almue, altså det fattige lag i samfundet. Der er ofte en hovedperson, en modstander, en hjælper, en præmie (ofte en prinsesse), en afgiver af præmien og en modtager af præmien. Helten møder en række modstandere, der vil hindre ham i at udføre sit projekt. Målet for eventyrene er typisk prinsessen og det halve kongerige.
I [[1908]] opstillede den danske [[folklorist]] [[Axel Olrik]] nogle generelle love for fortællemåden i folkeeventyr. <ref>https://danskestudier.files.wordpress.com/2018/06/1908.pdf (s. 69)</ref> Det skete på baggrund af studier af folkeeventyr fra hele [[Europa]]. De [[Epos|episke]] love er en [[metode]], der fokuserer[[fokus]]erer på teksternes[[tekst]]ernes sproglige formelpræg[[formel]]præg og typiske fortællestruktur,; såkaldte genrespefikke træk, som er fælles for myter[[myte]]r og eventyr og andre mundtligt overleverede fortællinger.▼
 
'''''Modsætningslov.''''' Når to personer er til stedeoptræder samtidig i eventyret, er de som regel modsætninger. Det erkan måskevære den onde overfori modsætning til den gode, den fattige mod den rige, den dumme mod den kloge, den gamle mod den unge og tykke mod den tynde osv.▼
▲== De "Episke love" ==
 
▲I 1908 opstillede den danske [[folklorist]] [[Axel Olrik]] nogle generelle love for fortællemåden i folkeeventyr. Det skete på baggrund af studier af folkeeventyr fra hele [[Europa]]. De episke love er en metode, der fokuserer på teksternes sproglige formelpræg og typiske fortællestruktur, såkaldte genrespefikke træk som er fælles for myter og eventyr og andre mundtligt overleverede fortællinger.
 
 
▲'''''Modsætningslov.''''' Når to personer er til stede samtidig i eventyret er de som regel modsætninger. Det er måske den onde overfor den gode, den fattige mod den rige, den dumme mod den kloge, den gamle mod den unge og tykke mod den tynde osv.
 
 
'''''Midtpunktlov.''''' Handlingen arrangeres altid omkring en hovedperson. Eventyret tager kun det med, der vedkommer hovedpersonen, alt andet udelades.▼
 
▲'''''Midtpunktlov.''''' Handlingen arrangeres altid omkring en hovedperson. Eventyret tager kun det med, der vedkommer hovedpersonen,. altAlt andet udelades.
 
'''''Tvillingelov.''''' Når to personer er fælles om en handling, er de svagere end en enkelt, der gør det samme.
 
'''''Gentagelse.''''' Der er oftest gentagelser, f.eks. som tre brødre, tre lande, tre prøver osv.▼
 
▲'''''Gentagelse.''''' Der er oftest gentagelser, f.eks. som tre brødre, tre lande, tre prøver osv.
 
 
'''''Bagvægt.''''' Når flere ens situationer følger efter hinanden, ligger hovedvægten på den sidste: f.eks. den yngste af tre brødre, det sidste af tre forsøg.
 
'''''Forvægt.''''' Det er reglen, at personer med højere [[status]] bliver nævnt først i folkeeventyr, f.eks. Kongenkongen før Prinsenprinsen, og Adelsmandenadelsmanden før bonden.▼
 
'''''Simplificering af eventyret.''''' Det foregår oftest sådan at personerne i historien kun er udstyret med de mest nødvendigste egenskaber: f.eks. den modige svend eller den smukke prinsesse. Kort sagt, de inddrager kun de detaljer/personer, som bidrager til handlingen.▼
▲'''''Forvægt.''''' Det er reglen at personer med højere status bliver nævnt først i folkeeventyr, f.eks. Kongen før Prinsen og Adelsmanden før bonden.
 
 
▲'''''Simplificering af eventyret.''''' Det foregår oftest sådan at personerne i historien kun er udstyret med de mest nødvendigste egenskaber: f.eks. den modige svend eller den smukke prinsesse. Kort sagt, de inddrager kun de detaljer/personer som bidrager til handlingen.
 
'''''Tillægsord.''''' I folkeeventyrene er der oftest tillægsord, somder følgerkendetegner en personpersonerne, altså,såsom "den Hvidehvide ridder", "den sorte ridder", "den fede mand" osv.▼
 
== Noter ==
▲'''''Tillægsord.''''' I folkeeventyrene er der oftest tillægsord som følger en person, altså, den Hvide ridder, den sorte ridder, den fede mand osv.
<References />
 
[[Kategori:Folkeminde]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Folkeeventyr"