Amygdala: Forskelle mellem versioner

I 1930'erne blev amygdala fjernet hos [[aber]], hvad der gjorde dem frygtløse. <ref>https://www.nytimes.com/2010/12/21/science/21obbrain.html</ref> Senere har man observeret den samme frygtløshed hos mennesker uden amygdala. <ref>https://www.cell.com/current-biology/abstract/S0960-9822%2810%2901508-3</ref>

 

Et par undersøgelser har antydet mulige sammenhænge imellem hjernens struktur, herunder forskelle i hemisfærisk ratio og forbindelsesmønstre i amygdala og seksuel orientering. Homoseksuelle mænd har tendens til, at udvise mere kvindelige-lignende mønstre i amygdala end heteroseksuelle mænd gør, ligesom homoseksuelle kvinder har tendens til, at vise flere mandlige mønstre i amygdala end heteroseksuelle kvinder gør.<ref name="pnas" /><ref name="pnas">{{cite journal |doi=10.1073/pnas.0805542105 |title=Sexual orientation and its basis in brain structure and function |year=2008 |last1=Swaab |first1=D. F. |journal=Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America |volume=105 |issue=30 |pages=10273–4 |pmid=18653758 |pmc=2492513}}</ref><ref>{{cite journal |doi=10.1016/j.beem.2007.04.003 |title=Sexual differentiation of the brain and behavior |year=2007 |last1=Swaab |first1=Dick F. |journal=Best Practice & Research Clinical Endocrinology & Metabolism |volume=21 |issue=3 |pages=431–44 |pmid=17875490}}</ref>

 

Dyreforsøg har vist, at stimulering af amygdala synes at øge både seksuel og aggressiv adfærd. Ligeledes har undersøgelser ved hjælp af hjernelæsioner vist, at skade på amygdala kan have den modsatte effekt. Det fremgår således, at denne del af hjernen kan spille en rolle i udstråling og modulering af aggression.<ref>T.L. Brink. (2008) Psychology: A Student Friendly Approach. "Unit 4: The Nervous System." pp 61 [http://www.saylor.org/site/wp-content/uploads/2011/01/TLBrink_PSYCH04.pdf]</ref>

 

Der synes at være en forbindelse med amygdala og hvordan hjernen bearbejder [[posttraumatisk belastningsreaktion]]. Flere undersøgelser har fundet, at amygdala kan være ansvarlig for de følelsesmæssige reaktioner på PTSD patienter. En undersøgelse fandt specifikt, at når PTSD patienter får vist billeder af ansigter med frygtsomme udtryk, har deres amygdalae tendens til, at have en højere aktivitet end en person uden PTSD.<ref>{{cite book|last=Carlson|first=Neil R.|title=Physiology of Behavior|date=12. januar 2012|publisher=Pearson|isbn=978-0205239399|page=608}}</ref>

 

Der er tilfælde af menneskelige patienter med fokale bilaterale læsioner af amygdala, på grund af den sjældne genetiske tilstand Urbach-Wiethe sygdom.<ref>{{cite journal |doi=10.1016/j.cub.2010.11.042 |title=The Human Amygdala and the Induction and Experience of Fear |year=2011 |last1=Feinstein |first1=Justin S. |last2=Adolphs |first2=Ralph |last3=Damasio |first3=Antonio |last4=Tranel |first4=Daniel |journal=Current Biology |volume=21 |pages=34–8 |pmid=21167712 |issue=1 |pmc=3030206}}</ref><ref name = Staut-1998>{{doi|10.1159/000028653}}</ref> Sådanne patienter undlader at udvise frygt-relaterede adfærd. Dette fund medvirkede til konklusionen, at amygdala "spiller en central rolle i at udløse en tilstand af frygt".<ref>http://bps-research-digest.blogspot.com/2013/02/extreme-fear-experienced-without.html{{full|date=September 2013}}</ref>

 

{{Reflist|2}}

 

* ''[http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=105466 Ny forskning: Generthed er medfødt]'', artikel fra [http://www.dr.dk/nyheder DR Nyheder].

{{Commonscat}}

[[Kategori:Hjernen]]

[[Kategori:Fysiologi]]