Forskel mellem versioner af "Nowruz"

64 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
bot: fjern tom linje før Commonscat; kosmetiske ændringer
m (Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra Dewrano (diskussion | bidrag))
m (bot: fjern tom linje før Commonscat; kosmetiske ændringer)
'''Nowruz''' ({{lang-fa|نوروز}}, ''har forskellige stavemåder'' som ''Newroz'' og ''Norouz'') er det traditionelle [[Persiske rige|persiske]] [[nytår]], som fejres i [[Iran]], [[Kurdistan]], [[Tyrkiet]], [[Aserbajdsjan]], [[Afghanistan]], [[Albanien]], [[Georgien]], tidligere [[sovjetunionen|sovjetrepublikker]]: [[Turkmenistan]], [[Tadsjikistan]], [[Usbekistan]], [[Kirgisistan]] og i [[Kasakhstan]]. [[Alawi]]ter fejrer også Nowruz.<ref>[http://i-cias.com/e.o/alawites.htm "But they also celebrate some of the same festivals as the Christians, like Christmas and Epiphany, as well as Nawruz, which originally is the Zoroastrian New Year."]</ref>
 
Nowruz er [[forår]]ets første dag og begyndelsen på det [[iranske kalender|iranske år]]. Nowruz bliver fejret på dagen for[[jævndøgn|forårsjævndøgn]], d. [[21. marts]] eller den forrige/følgende dag, afhængig af hvor det bliver fejret.
 
Nowruz blev officielt registreret på UNESCOs liste over [[Kulturarv|immaterielle kulturarv]] i 2009.<ref>UNESCO World Heritage Centre: [http://www.unesco.org/culture/ich/index.php?lg=en&pg=00011&RL=00282 Novruz, Nowrouz, Nooruz, Navruz, Nauroz, Nevruz], læst 5. juli 2015 {{en sprog}}</ref>
== Nowruz og forårsjævndøgn ==
{{Uddybende|Jævndøgn}}
[[Fil:Earth-lighting-equinox EN.png|thumb|250px|left|Illumination af [[Jorden]] af [[Solen]] på jævndøgnets døgn]]
Nowruz er forårets første dag, og på denne dag er det forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle. [[Solen]] er direkte oven over [[ækvator]], også i dette øjeblik er [[Nordpolen]] og [[Sydpolen]] på terminatoren, og sollyset er delt lige mellem hemisfærerne.
 
== Historie og tradition ==
Traditionen daterer Nowruz 15.000 år tilbage – før den sidste [[istid]] slutter. Den persiske konge [[Jamshid]] (Yima eller Yama på traditionelt [[indoiranske sprog]]) symboliserer de indoiranske overgange til [[dyr]]ehold og et mere ordnet liv i menneskets historie. [[Årstid]]er spillede så en livsvigtig rolle. Alting kom an på de fire årstider. Efter en hård [[vinter]], var forårets begyndelse en stor begivenhed med Moder Natur, som rejser sig i en grøn klædning med farvefulde [[blomst]]er og [[tamkvæg|kvæg]], som fødte deres unger. Det var overflodens tid. Man siger, at Jamshid er personen, der introducerede højtidelighedsholdelsen af Nowruz.
 
[[Profet]]en [[Zarathustra]] var den før-islamiske iranske [[Kosmologi (astronomi)|kosmologis]] [[arkitekt]], som indstiftede mange fester, [[festival]]er, [[ritual]]er for at hylde til de 7 skabelser, de hellige udødelige og [[Ahura Mazda]]. De 7 mest vigtige er kendt som Zarathustrianiske festivaler, forpligtelsens fester. Den sidste og mest detaljerede fest var Nowruz, som fejrede Ahura Mazda og den hellige [[ild]] ved forårsjævndøgnet.
 
12 [[århundrede]]r senere 487 f.Kr. fejrede [[Achæmenide-dynastiet]]s [[Dareios 1.]] Nowruz ved sit nybyggede [[palads]] i [[Persepolis]]. En nylig undersøgelse viser, at det var en meget speciel anledning. På den dag faldt solens første stråler på [[observatorium|observatoriet]] i den store hal med publikum klokken 06:30 om morgenen, en begivenhed som gentog sig selv hvert eneste 1400-1 år. Det sker også ved et sammentræf med de nye [[babylon]]ske og [[jøde|jødiske]] år. Det var derfor en heldig anledning for de ældgamle folk. Det er blevet foreslået, at det berømte [[Persepolis]]- kompleks eller [[Apadana]]- palads og de "Hundreder Søjlers Bygninger" blev bygget med det formål at fejre Nowruz. Hvorledes findes der ingen omtale af i Achaemænidernes inskriptioner (se billedet ovenover).
 
Senere blev det [[Partherriget]]s nationale helligdag. Der er specielle henvisninger til Nowruz' fejringer i løbet af Vologases I af Partherrigets regeringstid 51-78 f.Kr., men disse omfattede ingen detaljer.
 
== Lokale variationer ==
Nowruz er blevet fejret i mindst 3000 år og er dybt rodfæstet i [[Zarathustrianisme]]s ritualer og [[religion]]. I dag bliver festivalen Nowruz fejret i mange forskellige [[lande]], der har været et område i [[Persien]]: [[Iran]], [[Irak]], [[Afghanistan]], dele af [[Mellemøsten]], tidligere [[Sovjetunionen|sovjetrepublikker]] som [[Tadsjikistan]], [[Usbekistan]], [[Turkmenistan]], [[Kasakhstan]] og [[Kirgisistan]]. Det bliver også fejret i få områder i [[Indien]] og [[Pakistan]]. Iranske indvandrere fra [[Shiraz]], der er rejst til [[Zanzibar]], fejrer også Nowruz. I [[Tyrkiet]] bliver det kaldt ''Nevruz'' på [[tyrkisk (sprog)|tyrkisk]], ''Sultan Nevruz'' på [[albansk (sprog)|albansk]] og ''Newroz'' på [[kurdisk (sprog)|kurdisk]].
 
I nogle fjerntliggende [[samfund]] beliggende i det [[vest (retning)|vestlige]] Iran er helligdagen henvist som ''Nuroj'', hvilket bogstaveligt talt betyder ''Ny Dag'' på kurdisk. I Tyrkiet var festivalen bandlyst indtil [[1995]] siden den var tilknyttet masser af [[kurder]]e. I den [[Kurdistan (Irak)|kurdiske region]] i det nordlige Irak er hilsenen ''Newroz pîroz be/Bijî Newroz'' til festivalen.
 
== Nowruz i det moderne Iran ==
I Iran begynder forberedelserne i Esfand, vinterens sidste måned i den [[iranske kalender]].
 
=== Khane tekani ===
{{Uddybende|Khane tekani}}
 
[[Iranere]], [[afghanere]] og andre grupper starter forberedelsen til Nowruz med en stor forårsrengøring af deres huse, køb af nyt [[tøj]] til at bære for det nye år og køb af blomster (Særligt [[Hyacint-slægten|hyacint]] og [[tulipan]] er populære og fremtrædende).
 
I forbindelse med "Naturens genfødsel" er udstrakt forårsrengøring en [[national]] tradition observeret af næsten alle husholdninger i Iran. Det er sædvanligt at købe mindst et sæt nyt tøj. Nytårsdag tager familierne deres nye tøj på og starter med at fejre 12. dag ved at besøge deres ældre familie, og så resten af familien og til sidst deres venner. På den 13. dag forlader familierne deres hjem og tager på skovtur.
 
I løbet af Nowruz' helligdage forlanges det at folk besøger hinanden (mest familie, venner og naboer) ved små besøg, hvilket sædvanligt er gengældt. Typisk ved Nowruz' første dag, samler familiemedlemmer sig rundt om [[bord]]et med ''Haft Seen'' på bordet eller ved siden af det og venter på forårets ankomst. Senere gives der gaver. Senere igen vender de ældre tilbage til deres besøg. Besøgene skal være relativt korte, da man ikke ville kunne nå at besøge alle på sin liste. Et typisk besøg varer 30 [[minut]]ter. På grund af besøgene, skal man være sikker på, man har en tilstrækkelig forsyning med [[kage]]r, [[småkage]]r og tørrede [[frugt]]er, som man typisk serverer til gæsterne med [[te]] eller [[sorbet]]. Mange iranere vil holde store Nowruz fester i et centralt sted. Nogle tror på, at uanset hvad en person gør ved Nowruz vil det påvirke resten af året. Så hvis en person er varm og venlig ved deres pårørende ved Nowruz, vil det blive et godt år. På den anden side, hvis der er kampe og uenigheder, vil året gå dårligt.
 
=== Chaharshanbe Suri ===
[[Chehel Sotoun]]s vægmaleri, som dateres tilbage til [[Safavide-dynastiet]], afbilder en [[Chaharshanbe Suri]] højtidelig
 
[[Nat]]ten før årets sidste [[onsdag]] bliver fejret af det iranske folk som ''Chahârshanbe Sûrî'' ([[Persisk]]: '''چهارشنبه سوری''') ildens iranske festival. Festivalen er [[lys]]ets (det gode) højtidelighedsholdelse, som vinder over det [[mørket|mørke]] (det dårlige), symbolismen bag ritualerne er alle rodfæstet tilbage til [[Zarathustrianisme]].
 
Traditionen inkluderer folk, som går til [[gade]]rne og gyderne for at lave bål og hoppe over dem, mens de synger den traditionelle sang ''Zardî-ye man az to, sorkhî-ye to az man'' (bogstaveligt talt: Mit [[gul]]e til dig, dit [[rød]]e til mig).
 
Ved at servere forskellige slags kager og [[nød]]der som ''Ajīl-e Moshkel-Goshā'' (''De problemløsende nødder'') er ''Chaharshanbe Suri''s måde at takke for det forrige års [[sundhed]] og lykke.
 
Iølge traditionen, får de levende besøg af deres forfædres [[sjæl]]e på årets sidste dag, og mange børn dækker sig selv til med slør. De løber også igennem gaderne, bankende på deres krus og pander med skeer og banker på [[dør]]ene for at bede om [[almisse]]r. Ritualet er kaldt ''qashogh-zany'' (bank skeen) og symboliserer at slå årets sidste uheldige onsdag.
 
=== Haft Sîn ===
{{Uddybende|Haft Sîn bord}}
'''Haft Sîn''' ('''هفت سین''') eller de 7 s'er er Nowruz' hovedtradition. ''Haft Sîn bordet'' inkluderer 7 genstande, som specifikt starter med bogstavet [[s]] eller ''sīn'' ('''س''') i det [[persiske alfabet]]. Disse genstande svarer til 7 skabelser og hellige udødelige beskytter dem. Oprindeligt kaldt ''Haft Chin'' ('''هفت چین'''), men siden [[april]] [[2007]] har navnet udviklet sig til ''Haft Sîn'' og har beholdt sin symbolisering. Traditionelt forsøger familier at skabe et smukt ''Haft Sîn bord'' som overhovedet muligt.
 
''Haft Sîn'' genstandene er:
* ''sabzeh'' – [[hvede]], [[Almindelig Byg|almindelig byg]], eller [[linse-slægten|linser]] som vokser på en [[tallerken]] – symboliserer genfødsel.
* ''samanu'' – en sød [[budding]] lavet af [[hvedekim]] – symboliserer overflod.
* ''senjed'' – tørret frugt fra [[Smalbladet Sølvblad|smalbladet sølvblad]] – symboliserer kærlighed.
* ''sīr'' – [[hvidløg]] – symboliserer [[Lægemiddel|medicin]].
* ''sīb'' – [[æble]]r – symboliserer skønhed og sundhed.
* ''somaq'' – [[sumak]]bær – symboliserer [[solopgang]]ens røde farve.
* ''serkeh'' – [[eddike]] – symboliserer alder og tålmodighed.
 
* Tradiotionelle iranske kager som baghlava, toot og naan-nokhodchi.
* Tørrede nødder, [[bær]] og [[rosin]]er (Aajeel).
* [[Stearin]]lys (oplysning og lykke).
* Et [[spejl]] (symboliserer renlighed).
* Pyntede [[æg]], nogle gange til ethvert familiemedlem (frugtbarhed).
* En bowle med [[vand]] med en [[guldfisk]] (Pisces' tegn liv inden livet, når solen går ned).
* En bowle med vand med en [[appelsin]] i (jorden som flyder i [[rummet]]).
* [[Rose]]vand for dets magiske rense styrke.
=== Hajji Fîruz ===
{{Uddybende|Hajji Fîruz}}
Nowruz' årstids traditionelle forårsbebuder bliver kaldt ''Hajji Fîruz'' (eller ''Khwaja Pîruz''). Han symboliserer [[sumererne]]s gode ofrings genfødsel, ''Domuzi'', som blev dræbt ved slutningen af hvert eneste år og blev genfødt i begyndelsen af det nye år.
 
Han bruger sædvanligt ansigtsmaling for at gøre sin hud [[sort]] og bærer en rød [[Folkedragt|dragt]]. Så synger og danser han igennem gaderne med [[tamburin]]er og [[trompet]]er og spreder godt humør og forkynder det nye års ankomst. [[Mehrdad Bahar]], som studerer Irans historie, antyder i hans bog, at ''Domuzi/Tammuz''' tradition stammer fra de ikke-iranske [[civilisation]]er i [[Mesopotamien]], som skete ved de iranske slægtninges ankomst til det vestlige Iran. Dette lån kan i forbindelse med ''Bahar'' (forår) være afgørende for hele Nowruz traditionen, da indo-iranske slægtninge før det ikke havde denne tradition, mens Mesopotamiens civilisation havde. Senere spredte traditionen sig til alle de områder, hvor den [[Irans kultur|iranske kultur]] holdt til.
 
=== Nytårsretter ===
* ''[[Sabzi polo|Sabzi Polo]] Mahi'' : Nytårsdags traditionelle [[måltid]] bliver kaldt ''Sabzi Polo Mahi'', som er [[ris]] med grønne [[krydderurt]]er serveret med [[fisk]]. De traditionelle [[krydderi]]er er [[persille]], [[koriander]], [[purløg]], [[dild]] og [[bukkehorn]].
* ''Reshteh Polo'' : Ris lavet med [[nudler]], som siges at hjælpe en i sit liv.
* ''Dolme Barg'' : En traditionel [[aserbajdsjan]]sk ret, lavet før det nye år. Retten inkluderer nogle [[grøntsag]]er, [[kød]] og [[kimblad]], som er lavet og pakket ind i vinblade og derefter lavet igen.
* ''Kookoo sabzi'' : Krydderurter og grøntsags[[soufflé]], som traditionelt serveres til middag ved nytår. En lys og blød omelet lavet af persille, dild, koriander, [[spinat]], enden af [[forårsløg]]ene, purløg og til sidst blandet med [[æg]] og [[Valnød-slægten|valnødder]].
 
=== Sizdah Bedar ===
{{Uddybende|Kurdisk fejring af Newroz}}
[[Fil:Newroz Istanbul(3).jpg|thumb|250px|Kurdere, som fejrer Nowruz i [[Istanbul]], [[2006]]]]
Kurderne fejrer denne iranske fest mellem d. [[18. marts|18.]]-[[21. marts]]. Ordet ''Nowruz'' oversættes til ''Newroz'' af kurderne. Det er et af de få "folkets fejringer" som har overlevet og antedaterer alle hovedreligionernes festivaler. Helligdagen er foreslået som den vigtigste helligdag hvert år af kurderne.
 
Med denne festival samler kurderne sig til markedspladserne mest udenfor byerne, for at byde foråret velkommen.
Kvinder bærer muntert farvet tøj og glitrende halstørklæder og unge mænd flagrer med grønne, gule og røde flag, det kurdiske folks farver.
 
Den kurdiske hilsen som følger med til festivalen er ''Newroz pîroz be!'', som betyder ''Tillykke Newroz!''.
Andre hilsener som bliver brugt er ''Bijî Newroz!'', som betyder ''Længe leve Newroz!''.
 
Festivalen var ulovlig indtil [[1995]] i [[Tyrkiet]], hvor størstedelen af kurderne bor. Helligdagen er nu officiel i Tyrkiet efter [[international]] pres på den tyrkiske [[regering]], for at ophæve kulturelle forbydelser. Hvorledes, ændrede den tyrkiske regering helligdagen ''Nevruz'' i 1995 og erklærede den for en ''tyrkisk'' helligdag.
 
== Nowruz i Afghanistan ==
I [[Afghanistan]] bliver Nowruz traditionelt holdt i 2 [[uge]]r. Forberedelserne til Nowruz begynder adskillige dage på forhånd, efter [[Chaharshanbe Suri]], sidste onsdag før det nye nytår. Blandt mange traditioner og [[skik]]ke er de vigtigste:
 
* '''Haft Mewa''': I Afghanistan forbereder de ''Haft Mewa'' (''Syv frugter'') i stedet for ''Haft Sîn'', som er almindeligt i [[Iran]]. Haft Mewa er som en [[frugtsalat]] lavet af 7 forskellige tørrede frugter serveret i deres egen [[sirup]]. De 7 tørrede frugter er: [[rosin]], ''Senjed'', [[Smalbladet Sølvblad|smalbladet sølvbladets]] tørrede frugt, [[pistacie]], [[hasselnød]], [[sveske (frugt)|sveske]], tørret [[abrikos (frugt)|abrikos]], [[valnød (frugtsten)|valnød]] eller [[mandel]].
* '''[[Samanak]]''': Er en speciel sød ret lavet af hvedekim. Kvinder holder en speciel fest for retten i løbet af natten og laver den i løbet af aftenen til daggry, mens de synger en særlig sang: ''Samanak dar Josh o mā Kafcha zanem – Degarān dar Khwāb o mā Dafcha zanem''.
* '''Mela-e Gul-e Surkh''' ( '''ميله‌ى گل سرخ'''): Guli Surkh festival som betyder ''Rød blomst festivalen'' er en gammel festival kun fejret i [[Mazari Sharif]] i løbet af årets 40 dage, hvor [[tulipan]]en vokser. Folk fra forskellige steder i Afghanistan rejser til Mazar for at slutte sig til festivalen.
* '''[[Buzkashi]]''': Blandt andre skikke og fejringer bliver en Buzkashi-turnering holdt. Buzkashi-kampene holdes i Afghanistans nordlige byer og i [[Kabul]].
* '''Specielle køkkener''': Folk laver specielle typer retter for Nowruz, især på Nowruz' aften. Normalt laver folkene ''Sabzi Chalaw'', en ret lavet af ris og spinat, som er adskilt.
* '''[[Sightseeing]] til områder med [[judastræ]]er''': Kabuls borgere tager til [[Istalif]], [[Charikar]] eller andre grønne steder, hvor judastræet vokser. De tager på skovtur med deres familie i løbet af Nowruz' 2 første uger.
* '''Jashni Dehqan''': Jashni Dehqan betyder ''Landmændenes festival''. Det bliver fejret på årets første dag, hvor landmændene tager til byerne som et tegn på befordring til landbrugsdyrkning. I de senere år er denne handling kun udført i Kabul og andre større byer, hvor større ledelser deltager for at holde opsyn og observere.
 
 
== Eksterne Henvisninger ==
* [http://shiaislam.dk/2010/03/nowruz/ Nowruz ] fra et shiaislamisk aspekt {{da sprog}}
* [http://www.nowruz.ir/en-site/index.asp Nowruz] – Nowruz' officielle engelske hjemmeside af Irans kulturelle eneboerhytter {{en sprog}}
 
{{Commonscat|Nowruz}}