Karikatur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) Exit |
m bot: fjern tom linje før Commonscat; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Teufels Dudelsack.gif|thumb|Denne karikaturtegning fra [[reformationen]] viser Martin Luther som "Djævelens sækkepibe" i katolsk [[propaganda]].]]
En '''karikatur''' er en billedmæssig fremstilling af personer, hvis karakteristiske træk overdrives på komisk og ikke altid smigrende måde. Karikaturtegnernes ofre er især kendte personer som politikere, skuespillere og forfattere.
== Etymologi ==
Ordet "karikatur" stammer fra italiensk: ''caricare'' (fransk ''charger''), som betyder "at belæsse" eller "at overdrive", hvilket henviser til at personer eller genstandes karakteristiske træk på karikaturtegninger ofte er overdrevet eller fremhævet.<ref>C.E. Jensen, ''Karikatur-Album'', bind 1, 1906, s. 6.</ref>
== Nutidige karikaturer ==
[[Fil:Soeren-Kierkegaard-kar.jpeg|thumb|Karikatur på [[Søren Kierkegaard]].]]
Kendte karikaturtegnere er de tolv tegnere, der tegnede [[Muhammed-tegningerne]] i ''[[Jyllands-Posten]]''. Ofte har magthavere været ofre for tegnernes pen, fx [[Hitler]] og [[Anders Fogh Rasmussen]]. I Den danske [[guldalder]] lavede blandt andet [[Fritz Jürgensen]] og [[Wilhelm Marstrand]] karikaturtegninger. Med deres vittige penne spiddede de respektløst tidens notabiliteter som [[H.C. Andersen]], [[Oehlenschläger]] og [[Søren Kierkegaard]].
I Danmark udgives hvert år ved juletid "julehæfter" som ''[[Svikmøllen]]'' og ''[[Blæksprutten]]'', der veloplagt skildrer det forløbne års begivenheder og "kvajpander" i [[Satire|satirisk]] karikeret streg.
Linje 16:
Karikatur kan også laves som [[fotomontage]]; på dette område er [[Marius Kjeldgaard|Marinus Jakob Kjeldgaard]] en dreven kunstner.
== Berømte karikaturer ==
Da [[Napoleon Bonaparte]] kom til magten i [[1799]], beordrede han alle satiriske udgivelser i [[Paris]] nedlagt, og gav politichefen [[Joseph Fouché]] besked om, at han ikke ville tolerere, at vittighedstegnere tog sig friheder med hans udseende. Den engelske karikaturtegner James Gillray tegnede imidlertid en karikatur af Napoleons kroningsoptog. Napoleon forlangte rasende, at enhver, som prøvede at bringe tegningen ind i Frankrig, skulle fængsles. Han sendte også en formel [[diplomati]]sk klage mod Gillray gennem sin [[ambassadør]] i [[London]], og sværgede på, at hvis han nogensinde lykkedes med en [[invasion]] af England, skulle han personligt opspore kunstneren. Da Napoleon i [[1802]] forhandlede med England om Amiens-traktaten, ville han have en passus med, om at vittighedstegnere, som tegnede ham, var at betragte som mordere og falsknere, og skulle udleveres og stilles for retten i Frankrig. Forvirret afslog de engelske forhandlere kravet.<ref>Alain de Botton: ''Statusjag'' (s. 165-7), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3</ref>
[[Fil:Philipon Metamorphose Louis-Philippe en poire.jpg|thumb|Charles Philipons udkast til hans berømte pære-karikatur af kong [[Louis-Philippe]] af [[Frankrig]], tegning fra 1831.]]
Linje 22:
[[Fil:Honoré Daumier - Gargantua.jpg|thumb|"Gargantua" af [[Honoré Daumier]], også en karikatur af kong Louis-Philippe.]]
== Moderne digitale karikaturer ==
I internettets tidsalder er interessen for karikaturtegninger blevet endnu større. Omend stilarten har udviklet sig fra at være tegnet i hånden, til nu at blive produceret digitalt vha. programmer. Hvor det før i tiden var populært for kunstnere at sidde ved turistområder og tegne turister, har kunstnere nu taget en mere moderne tilgang til tingene og udnytter derfor internettet til sælge deres kunstværker.
Linje 30:
== Kilder ==
* C.E. Jensen, ''Karikatur-Album'', 2 bind, A. Christiansens Forlag, 1906. For en grundig gennemgang af den ældre karikaturtegningshistore.
{{Commonscat|Caricatures}}
| |||