I den svenske kirke og den svensktalende del af den evangelisk-lutherske kirke i [[Finland]] bruges betegnelsen ikke. Her tales om "''Trettondedagtrettondedag jul''" eller blot "''Trettondedagentrettondedagen''", der i Sverige stadig indgår blandt de [[Sveriges helligdage|almindelige helligdage]]. I skuespilletsit [[skuespil]] kalder [[Shakespeare]] natten ''[[Helligtrekongersaften (skuespil)|Twelfth Night]]''.
I [[Norge]] blev helligtrekonger ofte omtalt som "''den gamle juledagen''", oghvor man spiste julemad og havde trearmede lysestager på bordet ("helligtrekongers lys"). Man drak også en [[skål]] for et godt år. Om aftenen holdt man sig inden døre – for da begyndte [[den vilde jagt]] hjemrejsen. Det, man [[drøm]]te om natten, ville også ske i virkeligheden. Trettendedagen var også en vigtig mærkedag for [[vejr]]et. Blev vejret fint og klart, lovede det godt for afgrøden. Vejret denne dag ville vare i 13 dage. Nu begyndte den koldeste del af [[vinter]]en. Dagen var også kendt som "''affaredag''", fordi julefejringen nu var omme, og gæsterne tog hjem. <ref>[https://www.aktivioslo.no/hvaskjer/13-dag-jul/ 13. dag jul - Trettende dag jul er hellig tre kongers dag<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
I [[Setesdal]] kaldtes helligtrekonger også "''tolvtiddagsrusen''", da folk drak, [[dans]]ede og sloges et helt døgn, og forældrene frygtede for at få sønnerne hjem på en båre. Under fejringen i [[1824]] gik det så vildt for sig, at hele gårdspladsen var fyldt med [[blod]]; flere blev trampet ned under tumulterne, og en dreng svævede mellem liv og død. Efter denne episode indtraf en stor, religiøs [[vækkelse]]. <ref>Valerie Kubens;: "Slik ble [[Sørlandet]] KrF-land": http://www.fvn.no/tema/godhelg/Slik-ble-Sorlandet-KrF-land-2605674.html</ref>
