Kunst: Forskelle mellem versioner

571 bytes fjernet ,  for 3 år siden
stadig uencyklopædisk!
(→‎Begrebsafklaring: artiklen er stadig for lang.)
(stadig uencyklopædisk!)
En klar definition er nyttig for alle – [[kunstner]]en, [[publikum]], [[kritik]]eren, [[kunstmuseum|museumsdirektøren]], osv. Definitionen er praktisk og søger hverken at provokere eller forvirre.
 
I ønsket om at klare begrebet ligger der en erkendelse af, at der allerede eksisterer et kunstbegreb. Der synes: i den historiske avantgarde at væreer ender accept af, at alt er kunst. Det er forståeligt, når [[Marcel Duchamp]]s ”Fountain” anerkendes som et af de største kunstværker nogensinde; det er svært at bebrejde nogen at tænke, at hvis en [[Marcel Duchamp|urinal]] er stor kunst, så kan alt andet også. Men ikke alt er kunst.
 
=== UpræcisUpræcist brug af ordet "kunst" ===
”Kunst” bruges i en betydning, som ikke har noget med et [[moderne]] kunstbegreb at gøre, men som rent sprogligt bidrager til opfattelsen, at alt er kunst, eller i hvert fald at grænserne er ganske udflydende: "Blikkenslageri er min kunst", ”shopping er min kunst", "reklamefilm er min kunst" osv.
 
Hvis man besidder færdigheder, er man "kunstner". ”Kunst” der henviser til ordets ''etymolog''. På samme måde som "kunsten at holde på en hemmelighed" eller "kunsten at begå sig”. Brugen af begrebet har utvivlsomt sin etymologiske berettigelse, og der er ikke tale om en forkert brug.
 
At det samme ord kan have flere betydninger er der intet overraskende i, men i de fleste tilfælde opstår den samme forvirring ikkegælder, når man taler om kunst: ordet ”[[film]]” fremgår af sammenhængen, om der menes en rulle film, en [[spillefilm]] eller [[husholdningsfilm]]. Så privilegeret er ordet ”kunst” desværre ikke, og derfor bliver en definition af begrebet så meget mere nødvendig.
 
=== Kunstværker ===
Vores intentionalitet er langt mere simpel: Den skal blot bruges til at besvare spørgsmålet, om det pågældende værk blev skabt, tilvejebragt og/eller fremstillet som kunst, eller om det ikke gjorde. Har der været ønske om at skabe kunst, så er der tale om kunst. Der er altså tale om kunst, hvad enten vi har at gøre med [[P.S. Krøyer]], Marcel Duchamp eller [[Lars von Trier]]; [[tolvtonemusik]], [[gadeteater]] eller hest i syltetøjsglas.
 
=== PrimærPrimære egenskabegenskaber ===
Kunst er så reduceret til blot ét afgørende parameter.!
 
Den mest umiddelbare indvending mod denne definition af kunst er naturligvis, at intentionaliteten ofte vil rumme mange aspekter, og at de kunstneriske intentioner kun udgør en del af dem. Det kunstneriske – eller rettere, det æstetiske – er en afgørende faktor i så godt som alle værker.
Der ligger naturligvis æstetiske overvejelser bag udformningen af køkkentøj, cowboybukser, flygler, chipsposer, biler, computerkabinetter, supertankere osv.
 
Svaret er: ''Kunst er dét, vi kalder kunst''. Det er de værker, hvis ''primære egenskab'' er, at de er kunst. Filosofien bag er også ganske simpel: Det er både mest naturligt og mest praktisk at kalde et kunstværk ved dets primære egenskab.
Men hvad er så kunst, når den kunstneriske intentionalitet ikke kun er at finde, men – i større eller mindre grad – i et uendeligt mange værker?
 
Svaret er: ''Kunst er dét, vi kalder kunst''. Det er de værker, hvis ''primære egenskab'' er, at de er kunst. Filosofien bag er også ganske simpel: Det er både mest naturligt og mest praktisk at kalde et kunstværk ved dets primære egenskab.
 
;Eksempler
=== Afgrænsningen af "værk" og "primær egenskab" ===
Denne tilgang til levende væsner og de værker, der omgiver os, går i stor udstrækning igen i forhold til kunsten. Det er let at skelne kunst fra ikke-kunst; og definitionen om den primære egenskab behøver heller ikke at være det.
For at illustrere hvorledes man kan foretage denne skelnen gribes her [[reklame]]n. Alle dageReklamebranchen har reklamebranchenaltid koncentreret sig fuldt og fast om, hvilket æstetisk [[udtryk]] der kan få et produkt til at sælges mere – eller en [[idé]] til at gøre det mere tiltalende. Om det er [[cigaret]]ter, [[hud]]plejeprodukter eller [[integrationspolitik]] er helt underordnet. Hovedsagen er, at der er et udgangspunkt som grundlæggende er helt væsensforskelligt fra kunstens udgangspunkt – også selvom kunstværket og reklamen fra tid til anden kan minde om hinanden. Den udslagsgivende forskel ligger naturligvis i de to typers helt forskellige ''intentionalitet'', som fører til, at man ikke kan betragte de to typer på samme måde.
 
;Som eksempel sammenlignes reklame og kunst: forskel i intentionalitet
 
For at illustrere hvorledes man kan foretage denne skelnen gribes her [[reklame]]n. Alle dage har reklamebranchen koncentreret sig fuldt og fast om, hvilket æstetisk [[udtryk]] der kan få et produkt til at sælges mere – eller en [[idé]] til at gøre det mere tiltalende. Om det er [[cigaret]]ter, [[hud]]plejeprodukter eller [[integrationspolitik]] er helt underordnet. Hovedsagen er, at der er et udgangspunkt som grundlæggende er helt væsensforskelligt fra kunstens udgangspunkt – også selvom kunstværket og reklamen fra tid til anden kan minde om hinanden. Den udslagsgivende forskel ligger naturligvis i de to typers helt forskellige ''intentionalitet'', som fører til, at man ikke kan betragte de to typer på samme måde.
 
=== Resumé om kunst ===
Kunst er noget, der kræver en ''afsender'' og en ''modtager".
 
=== Væsensforskelligheden mellem reklame og kunst ===
Der er forskel på reklamen og kunsten, men kunst minder umiddelbart om reklamen. Begge er baseret på afsender/modtager-forholdet, begge søger de at kommunikere et budskab – en tanke, en idé – og de bruger begge æstetiske virkemidler af forskellig art.
 
At reklamen nok ikke er kunst, skyldes væsensforskellen, som bunder i dens intentionalitet, og at dens ''formål'' er et ganske andet end kunstens. Hvis reklamen indeholder kunstneriske og æstetiske træk og fortsat ikke er kunst, skyldes det dens ''primære egenskab''; reklamen er først og fremmest en reklame og må derfor behandles som sådan.
 
=== Tre betingelser ===
Anonym bruger