Åbn hovedmenuen

Ændringer

40 bytes fjernet ,  for 10 måneder siden
m
Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra 91.101.50.24 (diskussion | bidrag)
De næste par år var gennemgående et fredeligt mellemspil, hvor politikerne søgte at gennemføre reformer og nye love. Man påbegyndte en moderne administrativ inddeling af landet i [[Departement (Frankrig)|departementer]], men hovedinteressen samledes om at bekæmpe finansnøden og at få kirken under statens kontrol, to problemer som blev nøje sammenkædet. Man ønskede at bryde kirkens afhængighed af paven og kongemagten og at tvinge præster til at erklære sig loyale over for staten alene, samtidig med at kirkens store ejendomme blev eksproprieret. Dette førte imidlertid til alvorlige gnidninger med kongen, som støttede kirken, samt med den stærkt religiøse provinsbefolkning. Samtidig begyndte adelen i stigende grad at forlade landet i protest mod udviklingen; mange slog sig ned i det vestlige Tyskland, hvor de udgjorde et antirevolutionært element. 1791 foretog kongefamilien et mislykket flugtforsøg til Tyskland, som førte til skærpet kontrol og stigende mistro. I denne periode begyndte også en form for partidannelse i landet, og de første borgerligt fødte politikere trådte frem (f.eks. [[Jean-Paul Marat]], [[Georges-Jacques Danton]], [[Madame Roland]], [[Camille Desmoulins]], [[Louis de Saint-Just]] og [[Robespierre]]). Desuden skød der en ofte meget aggressiv presse op i disse år. De egentlig revolutionære deltes i en højrefløj ([[girondinerne]]), som lagde vægt på reformer og en national linje, og en venstrefløj, [[jakobinerne]] og [[la Montagne]], som havde rod i småborgerskabet og de intellektuelle, og som ønskede en hårdere kurs. Derudover var der de langt mere moderate [[feuillanterne|feuillanter]], som nok støttede reformerne, men ikke en egentlig revolution. Girondinerne førte i begyndelsen an og stod for reformerne. Man skabte et egentligt parlament, [[Nationalkonventet]], som dog savnede erfarne politikere.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
== Baggrund ==
== hvem er Napoleon Bonaparte. ==
[[Revolution (politik)|Revolutionens]] baggrund var den voksende økonomiske og sociale spænding i Frankrig gennem 1700-tallet. Den franske enevælde byggede på [[adel]]ens og [[Kirke (institution)|kirkens]] [[skattefrihed]], mens borgerskab og bønder holdtes uden for al politisk magt. [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig 14.'s]] stormagtspolitik i [[1600-tallet]] havde samtidig belastet landets finanser meget alvorligt. Under [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig 15.]] (1715-74) led Frankrig en række [[militær]]e og udenrigspolitiske tilbageslag, bl.a. blev det i [[koloni]]erne delvis fortrængt af England, mens det i Europa fik en farlig modstander i Preussen. Halvhjertede reformforsøg førte ikke til resultater og mødtes endda med modstand fra adelens side. Under den svage [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig 16.]] forsøgte reformvenlige ministre (Turgot, Necker) at afhjælpe finansnøden, men uden held, og kongemagtens prestige undergravedes yderligere gennem dronningen Marie Antoinettes ødsle hofhold. Samtidig voksede den politiske interesse i det franske borgerskab, muligvis opmuntret af [[USA]]'s løsrivelse fra [[England]] samt til dels ved påvirkning fra engelske liberale tanker. [[Oplysningstiden]]s nye idéer om blandt andet [[folkestyre]] og [[menneskeret]]tigheder forenedes med stigende misfornøjelse med [[enevælde]]ns ødselhed og mislykkede politik. I [[1780'erne]] truedes Frankrig direkte af [[statsbankerot]], og for at imødegå truslerne indkaldte kongen i foråret 1789 en stænderforsamling i Paris. Hensigten var kun at skaffe midler til at overvinde krisen, men i stedet overtog forsamlingens deltagere initiativet og påbegyndte revolutionen. Ludvig den 16. blev henrettet i [[guillotine]]n den 21. januar 1793<ref name='demker'/>. BLA BLA OG SÅ VIDRE
 
== Anden fase: Problemer ==
10.807

redigeringer