Forskel mellem versioner af "Grammatisk køn"

81 bytes fjernet ,  for 1 år siden
ingen redigeringsopsummering
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
== Indoeuropæiske sprog ==
 
I de indoeuropæiske sprog omfatter kønnene typisk ''femininum'' (hunkøn), ''maskulinum'' (hankøn) og ''neutrum'' (intetkøn). Sprog som [[latin]], [[Tysk (sprog)|tysk]] og [[islandsk (sprog)|islandsk]] har stadig disse tre køn, men i mange moderne sprog og deriblandt det latinske sprogs efterkommere (f.eks. [[fransk (sprog)|fransk]] og [[Spansk (sprog)|spansk]]) er intetkøn næsten fuldstændigt forsvundet. I andre sprog er hun- og hankøn smeltet sammen til et fælleskøn. Det gælder f.eks. flere af de [[skandinavien|skandinaviske]] sprog. I atter andre sprog kan de oprindelige opdelinger være yderligere opsplittet: [[Tjekkisk (sprog)|tjekkisk]] opdeler hankøn i ''levende'' og ''ikke-levende''.
 
I almindelige ord står det grammatiske køn ofte i direkte forbindelse med det reelle køn. På spansk er ordet ''hijo'' (søn) hankøn, mens ''hija'' (datter) er hunkøn, som man kunne forvente. Det kaldes ''naturligt køn'' eller ''logisk køn''. Omvendt er der ofte indviklede og tilmed modsigelsesfyldte regler for ords grammatiske køn. På tysk er ord, som ender på ''-ung'' (hvad der svarer til "-ing" på dansk), altid hunkøn, mens bilmærkers navne altid er hankøn. Ord, der ender på ''-lein'' eller ''-chen'' (der betyder –lille) altid intetkøn, hvad der fører til, at ''Mädchen'' (lille frøken → pige) er intetkøn.
Anonym bruger