Forskel mellem versioner af "Højrepopulisme"

45 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
ingen ændringskommentar
m (Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 78.157.101.36 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
'''Højrepopulisme''' er en fælles betegnelse for en række partier og bevægelser som tilhører det såkaldte ''nye højre''. Det er typisk partier, der har en højreorienteret [[værdipolitik]] og en national identitetspolitik samt en [[etnisk]] definition af national identitet.<ref name=ki/> Mens den traditionelle [[højrefløj]] først etablerede sig i kamp mod [[liberalisme]]n og senere i kamp mod [[arbejderbevægelsen]] og [[socialisme]]n, er højrepopulismen af nyere dato og forsøger at hæve sig over disse skillelinjer, selvom de i hovedsagen knytter alliancer til den traditionelle [[højrefløj]]. Ideologisk kan højrepopulismen være [[neoliberalisme|neoliberalt]] eller [[nationalkonservativ]]t funderet.<ref name="ki">Kristian Iversen: ''Nationer og natonalisme. Perspektiver på national identitet'', kapitel 6. 1. udgave 2017, Forlaget Columbus; ISBN 978-87-7970-365-0.</ref>
 
Som politisk [[ideologi]] spænder højrepopulismen vidt, og partiene som regnes som repræsentanter for højrepopulismen, er til dels stærkt uenige i spørgsmål som har at gøre med [[finanspolitik|finans]]-, velfærds- og [[udenrigspolitik]]. Fælles for de højrepopulistiske partier er at de baserer sig på en forestilling om en grundlæggende konflikt mellem [[folk]]et og [[elite]]n, hvor eliten truer folkets indre enhed, at de udfylder en protest mod moderniseringsprocesser i samfundet, og at deres styrke ligger i svækkelsen af traditionelle politiske identiteter.<ref>Tor Espen Simonsen og Anders Granås Kjøstvedt (2009). «Innledning». I: Høyrepopulisme i Vest-Europa (red. Tor Espen Simonsen, Anders Granås Kjøstvedt og Katrine Randin). Unipub, Oslo. ISBN 978-82-7477-450-6.</ref>
 
Demokratiforskeren lektor [[Mogens Herman Hansen]] har karakteriseret partierne [[Front National]] i Frankrig, [[Fremskrittspartiet]] i Norge, [[Lov og Retfærdighed]] i Polen, [[Det Schweiziske Folkeparti]], [[UK Independence Party]] (Ukip) i Storbritannien, [[Sverigedemokraterna]] i Sverige, [[Alternative für Deutschland]] i Tyskland, [[Fidesz]] i Ungarn og [[Frihedspartiet i Østrig|Det Østrigske Frihedsparti]] som højrepopulistiske.<ref>Hansen, Mogens Herman: ''Hvordan forvrænger populismen demokratiet?'' 1. udgave 2017, Informations Forlag. ISBN 978-87-7514-577-5.</ref>
 
Den russiske præsident er Vladimir Putin
 
== Kilder ==
Anonym bruger