Eksistentiel filosofi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Stavefejl
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Tilføjet
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 32:
For [[Friedrich Nietzsche]] blev det afgørende at finde ud af, hvordan mennesket kunne leve uden Gud. Derfor måtte det bestræbe sig på at blive et overmenneske<ref>Nietzsche, 2014</ref>. [[Albert Camus]] var også interesseret i menneskets skæbne uden en Gud, og han mente, ar mennesket måtte lære at acceptere det absurde men byde det trods<ref>Camus, 2014</ref>.
 
Eksistentialisterne [[Jean-Paul Sartre]] og [[Simone de Beauvoir]] mente derimod, at mennesket gennem sine valg måtte skabe sin egen mening<ref>Sartre, 2014</ref>.[[Simone de Beauvoir]] udgav blandt andet bogen ''Det andet køn,'' som bruger eksistentialismen til at vise, at kvinden ikke har en forudgiven essens men bliver gjort til kvinde gennem valg og samfundsforhold<ref>Beauvoir, Det andet køn, Gyldendal 2019</ref>.
 
De eksistentielle fænomenologer [[Martin Heidegger]], [[Emmanuel Levinas]] og [[Maurice Merleau-Ponty]] var mere interesserede i at forstå, hvad der kendetegnede menneskets væren<ref>Heidegger, 2014</ref><ref>Merleau-Ponty, 2009</ref>. [[Martin Heidegger]] var den første til ar undersøge dette spørgsmål i bogen ''Væren og tid'' fra 1927. For [[Hannah Arendt]] blev dette et spørgsmål, der måtte besvares politisk, efter som menneskets væren var præget af aktivitet og offentlighed<ref>Hannah Arendt, ''Menneskets vilkår.'' Gyldendal</ref>.