Forskel mellem versioner af "Filmhistorie"

293 bytes fjernet ,  for 3 år siden
sprogret
m (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 87.48.120.115 (diskussion | bidrag))
(sprogret)
{{ingen kilder|dato=juli 2012}}
{{uencyklopædisk}}
[[File:Muybridge horse gallop animated 2.gif|thumb|En rytter til hest. Nogle af de første "levende billeder", optaget af Eadweard Muybridge og offentliggjort i 1887 i Philadelphia]]
'''Filmhistorie'''
 
Det første man kender til omkring filmens historie er et patent på en proces til produktion af objekter i bevægelse fra 1888. Siden kan man vist roligt sige, at udviklingen er gået stærkt. Filmindustrien omsætter i dag for milliarder af en hvilken som helst valuta og filmene sprøjter ud af produktionsselskaberne, mens publikum strømmer i biograferne for at bliver underholdt i kortere eller længere tid.
 
Det første, man kender til omkring filmens historie, er et patent på en proces til produktion af objekter i bevægelse fra 1888. Siden kan man vist roligt sige, ater udviklingen er gået stærkt. Filmindustrien omsætter i dag for milliarder af en hvilken som helst valuta, og filmene sprøjter ud af produktionsselskaberne, mens publikum strømmer i biografernetil for at bliver underholdt i kortere eller længere tid.
 
==De første spor==
 
==Kinetoscopet==
Den første kommercielt udviklede proces blevvar foretagetudtænkt af [[Thomas Alva Edison]]s medarbejder [[William Kennedy Laurie Dickson]], der i marts 1891 for første gang præsenterede sit [[Kinetoscope]]. Den første offentlige fremvisning af denne proces fandt stedvar den [[20. maj]] [[1891]] for medlemmer af ''National Federation of Women's Clubs'' (Den nationale Sammenslutning af Kvindeklubber). Dickinson forlod Edison Co. i [[1895]], og Edison tog selv æren for processen. I april [[1894]] betalte publikum for at se Kinetoscope-film. Kinetoscopet var en imponerede oplevelse, der var beregnet til en enkelt person eller en familie.
 
==Filmfremvisning mod betaling==
[[USA]] var det første sted, hvor folkpublikum kunne se film mod betaling; det var i maj 1895 i en forretning på [[Broadway]] i [[New York City|New York]]. I [[Europa]] blev en offentlig "film" først vist i [[Berlin]] i november 1895.
 
==Den første "rigtige" film==
Filmkvaliteten i New York og Berlin var meget ringe, og de anvendte processer havde ingen blivendebetydning virkning påfor filmteknologien. Den "rigtige" films debutbegyndelse anses derfor normalt for at være den [[28. december]] [[1895]] i [[Paris]], hvor [[Auguste og Louis Lumiere|Lumiere-brødrene]] i Grand Cafe på [[Boulevard des Capucines]] havde deres første betalende publikum; Lumiere-brødrenes ''La Sortie des ouvriers de l'usine Lumière'' havde dog været vist allerede [[22. marts]] ved et privat arrangement.
 
==Farvefilmen==
Den kommercielt succesrige farveproces stammer fra [[1906]], hvor [[George Albert Smith]] fremstillede et tofarvesystem ved hjælp af pankromatisk film i [[Brighton]] for [[Charles Urban]] Trading Co. Systemet var kendt som [[Kinemacolor]]. Den første offentlige præsentation fandt først sted i februar [[1909]] i [[London]], hvor tyve20 kortfilm lavet affra Natural Colour Kinematograph Company blev vist i Palace Theatre på [[Shaftesbury Avenue]]. Der var dog flere problemer med Kinemacolor, og farvefilm kan ikkeførst betragtes som en kommerciel realitet føri [[1932]] med den trefarvede [[Technicolor]]-proces.
 
==Filmen får lyd==
[[Synkroniseret lyd]] blev første gang demonstreret i [[1900]] på [[Paris Exposition]] med et separat ''lyd på plade''-system. ''Lyd på film'' blev patenteret første gang i [[1906]] af [[Eugene Lauste]] i London, selv om systemet først blev en succes i [[1910]] med ordene "J'entends très bien maintenant" (Jeg hører meget godt nu). Et projekt med det mål at fremstille enEn komplet projektor blev forsinket af krigsudbruddet i 1914, og processen kunne først præsenteres i september [[1922]] for et inviteretindbudt publikum i Berlin. Igen var det i New York, i april [[1923]], at publikum første gang betalte for oplevelsen.
at publikum i april [[1923]] første gang betalte for oplevelsen.
 
==Biografen==
Den første (nogenlunde) permanente biograf var Vitascope Hall i [[New Orleans]]. Den åbnede i juni [[1896]]. Biletterne kostede 10 cent. Den første vigtige biograf, der var bygget til formålet, var [[Gaumont]]s Gaumont-Palace i Paris, der åbnede i 1910 og havde plads til over 5.000.
 
Den franske idé med biografteatre blev snart den dominerende, og iværksættere fik travlt med at bygge imponerende biografbygninger over hele Europa og Nordamerika.
 
==Videoen holder sit indtog==
Det skred, som fandt sted i [[1980'erne]] fra at se film i biografen til at se dem på videomaskiner, er tæt på Thomas Edisons oprindelige idé. I begyndelsen af årtiet forsøgte filmselskaberne forgæves at få forbudt privatejede videomaskiner, da de mente, detat de var et brud på [[ophavsret]]ten, men det mislykkedes. Det viste sig at være meget heldigt, da salg og udlejning af film til private blev en vigtig indtægtskilde for filmselskaberne.
 
==Digitale film==
IFra 2001 er der ved at skesket en ny ændring i filmprocessen,: fra fysiske film til [[digital]] teknologi, takket være tilgængeligheden af billige lagermedier og digitale skærme med høj opløsning.
 
== Se også ==
Anonym bruger