Danmarks filmhistorie: Forskelle mellem versioner

'''Danmarks filmhistorie''' er historien om en lokal industri, der i stumfilmstiden opnåede ganske markante globale [[markedsandel]]e, men i de senere år har set en nedgang i antallet af solgte billetter og prestige.<ref>[http://kpn.dk/film/article1226120.ece Knp.dk 11.1.2008: ''Dansk film er det rene lotteri'']</ref><ref>[http://kpn.dk/film/article1226124.ece Knp.dk 11.1.2008: ''Dansk films succes afløst af krise'']</ref><ref>[http://jp.dk/system/topicRoot/Krisen_i_dansk_film/ Knp.dk: ''Tema – Krisen i dansk film'']</ref>.

Dansk film tager sin spæde begyndelse i [[1890]]'erne med [[Peter Elfelt]]s [[stumfilm]]:. ''[[Kørsel med Grønlandske hunde|Kørsel med grønlandske Hunde]]'' ([[1896]]) og ''Asfaltlæggere'' er blandt de første registrerede titler.

Selskabet er i dag verdens ældste eksisterende filmselskab.

I begyndelse af 1906 bliverblev Nordisk Films' første film ''Duer og Maager'' produceret.<ref name="NF historie">{{Cite web

Nordisk Film var i tiden frem til første verdenskrig blandt de førende selskaber i verden, og producerede så tidligt somi [[1908]] mere end 100 film årligt. Deriblandt klassikeren ''[[Løvejagten]]''. DetteDen var den første danske handlingsfilm, og Nordisk Films første store succes for Nordisk Film. Filmen var frem til [[1911]] forbudt i [[Danmark]], fordi en virkelig [[løve]] blev skudt under optagelserne. Nordisk Film har siden beholdt en central placering i den danske filmbranche.

I dende følgendenæste tidår høsterhøstede instruktøren [[Carl Th. Dreyer]], komikerne [[Fy og Bi]], samt skuespillerene [[Valdemar Psilander]] og især [[Asta Nielsen]] stor international anerkendelse.

Dreyers første film som instruktør var ''[[Præsidenten]]'' fra 1918.

Asta Nielsen debuterede i [[Urban Gad]]s erotiske melodrama ''[[Afgrunden]]'' (1910), som bliverblev et europæisk gennembrud for både Asta Nielsen og dansk stumfilm generelt.

Carl Theodor Dreyer blev allerede før tonefilmen kendt som Danmarks første store instruktør,. isærIsær hans nok mest anerkendte værk, "Jeanne D'arcs Lidelse og Død" er ikke kun gået over i den danskedansk filmhistorie, men er blevet en ægte klassiker, som af nogen kaldes det sidste stumfilmsmesterværk.

Dansk filmproduktion var med fra begyndelsen, og i stumfilmstiden omkring 1910-1920 var Danmark en af de store filmindustrier i verden. De danske skuespillere Asta Nielsen og Valdemar Psilander var eksempelvis store stjerner i hele verden i stumfilmstiden. I 1906 stiftede Ole Olsen Nordisk Film Kompagni (senere Nordisk Film), som i 1910 var det næststørste produktionsselskab i verden. De første biografer åbnede i København i 1904, og der blev hurtigt etableret biografer over hele landet. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev det vanskeligt at distribuere filmene fra Danmark, og efter 1. verdenskrig i 1920’erne1920'erne blev det amerikanske film, der dominerede verdens filmmarked. Dansk film blev herefter en meget mindre spiller på det internationale filmmarked, og Nordisk Film Kompagni gik i betalingsstandsning i 1928. Dansk filmproduktion genopstod dog i 1930’erne, men nu primært kun påtil det danske marked.

De første [[tonefilm]] blev skabt i [[1930'erne]]. Tiden var præget af en meget munter stemning. Blandt de flittigst benyttede [[skuespiller]]e var den folkekære [[Ib Schønberg]]. Med sin muntre [[sang]] var [[Marguerite Viby]] en anden stor repræsentant for tidens stemning.

I [[1940'erne]] skifter stemningen brat. Alvorlige toner ruller ind over landet, godt påvirket af den spændte verdenssituation. Blandt tidens hovedværker er [[Carl Th. Dreyer]]s ''[[Vredens Dag (film)|Vredens Dag]]'' (1943), samtog [[Bjarne Henning-Jensen]]s ''[[Ditte Menneskebarn]]'' (1946) efter [[Martin Andersen Nexø]]s roman.

I [[1972]] oprettedes [[Det Danske Filminstitut]], der støtter filmproduktionen med et blik på både kunstnerisk potentiale og kommercielle muligheder. Fra 1980'erne og frem er næsten alle danske film produceret med støtte fra DFI.

I slutningen af [[1980'erne]] begyndte en række danske film at vinde betydningsfulde priser. Det var i 80'erne, at det danske instruktørikon, Lars von Trier, debuterede med "The Element of Crime", som vandt Den Store Tekniske Pris få filmfestivalen i Cannes. Lidt efter kom "Epidemic", som Trier og hans medmanuskriptforfatter, Niels Vørsel, spillede hovedrollerne i. Den var ikke en kommerciel succes; den solgte 107 biografbilletter, men blev dog vist på Cannes Filmfestival.

Især 1996 huskes som et godt dansk film-år. Nicolas Winding Refn, søn af den anerkendte klipper, Anders Refn, instruererinstruerede sin første film, "Pusher". Den blev vist på filmfestivalen i Berlin, og Refn blev allerede dengang et lille navn i udlandet. Men især Lars von Triers "Breaking the Waves" huskes stadig og er blevet lidt af en moderne klassiker. Den vandt en European Film Award for bedste europæiske film, Grand Prix (den uofficielle 2.plads på Cannes Filmfestival) på filmfestivalen i Cannes, og Emily Watson blev nomineret til en Oscar for sin præstation som den religiøse Bess.

Succesbølgen for dansk film varede ved i en årrække, men uden den store fornyelse, og den 19. september 2007 konstaterede [[Børsen]] endegyldigt, at "1990'ernes filmfest er forbi". Men det skulle blive endnu værre. Krisen kulminerede i 2009-2010 og ramte bl.a. billetsalget<ref>[http://www.berlingske.dk/film/saa-du-danske-film-i-biografen-sidste-aar Berlingske Tidende, 6. februar 2010: ''Så du danske film i biografen sidste år?'']</ref>. [[Zentropa]]-chefen [[Peter Aalbæk Jensen]] måtte i 2009 fyre en lang række medarbejdere og udtalte: "Dansk film er rig på talent, men selvfedme, dårlig ledelse og urimelige lønkrav har kastet filmproducenter ud i en alvorlig økonomisk krise" <ref>[http://kpn.dk/film/article1905540.ece Knp.dk, 1.12.2009: ''Zentropa og dansk film i knæ'']</ref>.

{{Citat|2009 var et meget svært biograf år for dansk film. For første gang i mange år faldt antallet af solgte billetter til de danske film til et niveau, der lå 10 år tilbage: På trods af, at antallet af solgte biografbilletter steg til nye højder, faldt salget af billetter til danske film. En markedsandel på kun 17% mod 33% året før, og kun 3 danske film var blandt top 20 biograffilmene i 2009 – mod 6-8 film årene før. Et meget skuffende år!|Zeitgeist Whitepaper<ref>[http://www.zeitgeistfilm.dk/whitepaper Zeitgeist Whitepaper]/</ref>''}}