Forskel mellem versioner af "Templet i Jerusalem"

533 bytes fjernet ,  for 3 år siden
sprogret
m (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 95.166.236.122 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(sprogret)
{{coord|31|46|43|N|35|14|5|E|region:IL_type:landmark|display=title}}
 
'''Templet i Jerusalem''' ([[hebraisk (sprog)|hebr]]: בית המקדש "Bet HaMikdash") var [[Jødedom|jødernes]] vigtigste [[tempel|helligdom]] i [[antikken]] og ifølge klassisk jødisk overbevisning det primære opholdssted for [[Gud]] på [[jorden]]. Det lå på [[Tempelbjerget]] i [[Jerusalem]] og blev ifølge [[Bibelen]] opført i det [[10. århundrede f.Kr.]] af [[kong Salomo]]. [[Salomos Tempel]] blev ødelagt af [[babylon]]erne i [[586 f.Kr.]] Det blev genopbygget som "[[Det Andet Tempel]]" i [[515 f.Kr.]] og blev flere hundrede år senere renoveret og udvidet af [[Herodes den Store]]. Templet stod indtiltil [[70|70 e.Kr.]], hvor det blev ødelagt af [[romerne]]. Tempelpladsens vestmur, [[Grædemuren]], er i dag detden eneste vidnesbyrdrest omaf jødernes tempel og regnes for [[jødedom]]mens helligste sted.
 
I dag findesligger [[Klippemoskeen]] på pladsen (opført i [[691]]), forudenog [[Al-Aqsa-moskéen]] (opført ca. [[638]]), og området, der regnes for [[islam]]s tredje helligste sted efter [[Mekka]] og [[Medina]]. Tempelområdet er desuden helligt for [[katolske]] og [[ortodokse kristne]].
 
== Tempelbjerget ==
{{Uddybende|Tempelbjerget}}
[[Fil:Jerusalem Dome of the rock BW 1.JPG|left|thumb|200px|[[Tempelbjerget]] med [[KlippemoskéenKlippemoskeen]].]]
[[Fil:Rom,_Titusbogen,_Triumphzug_3.jpg|left|thumb|200px|Originalt relief fra Titusbuen i Rom viser krigsbytte fra belejringen af ​​Jerusalem.]]
Tempelbjerget (Hebraisk: ''Har HaBayit'', Arabisk: ''al-ḥaram al-qudsī ash-sharīf'') er en konstrueret kvadratisk plads bygget over en høj i Jerusalems gamle bydel i den østlige ende overforover for [[Oliebjerget]].
 
Tempelpladsen er et af de mest omdiskuterede religiøse steder i verden. Ifølge jødisk tro er tempelbjerget stedet hvor [[Gud]] dvæler i den fysiske verden, og det var her, [[Abraham]] skulle ofre sin søn [[Isak]]. Det er også på Tempelbjerget, [[ortodoks jødedom|ortodokse]] jøder venter opførslen af et nyt tempel (Detdet tredje Tempel) i forbindelse med [[Messias]]' komme.
 
Ifølge muslimsk troislam var det her [[profeten Muhammed]] i [[621]] fór til himmels, ledsaget af [[Ærkeengel|ærkeenglen]] [[Gabriel]].
 
I nyere tid har der været en række sammenstød mellem jøder og muslimer på Tempelbjerget. Området er underbesat af [[israelIsrael]]sk besættelse, men regeres til daglig af et muslimsk råd med fuldt selvstyre. Da Østjerusalem og dermed Tempelbjerget var under [[jordan]]sk overherredømme fra [[1948]] til [[1967]], var jøder forméntforment adgang til Grædemuren, på tilsvarende. visTilsvarende tillod Israel heller ikke muslimer adgang til Israel, selvom mange stadig havde deres jord og ejendom der.
 
== Salomos Tempel (ca.1000 – 586 f.Kr) ==
{{Uddybende|Salomos Tempel}}
Salomos tempel, "Det første Tempel", blev ifølge [[Første Kongebog|1. Kong]] kapitel 6-7, opført under kong Salomon i 900-tallet f.Kr. og dannedevar centrum for den jødiske religion frem til 587 f.Kr, hvor det blev ødelagt af babylonerkongen [[Nebukadnesar]].
 
Templet var opført efter [[Tabernaklet]]s forbillede og blev bygget som et langhus i forbindelse med det kongelige [[palads]] i vestsemittisk stil. Det bestod oprindeligt af to rum;: en tempelhal på ca 30 x 10 meter – og en mindre forhal på ca 10 x 5 meter. Senere blev de to rum opfattet som tre rum: "Forhallen", "det Hellige" og "det Allerhelligste.". I det Allerhelligste stod [[Pagtens Ark]], der ifølge overleveringerneoverleveringen rummede stentavlerne med [[De 10 bud]], flankeret af to [[kerub]]er, der forestilledeom Guds [[trone]].
 
== Det Andet Tempel (515 f.Kr – 70e70 e.Kr.) ==
{{Uddybende|Det Andet Tempel}}
Ved afslutningen på det babylonske [[fangenskab]] ca. 50 år senere, blev templet genopbygget under ledelse af [[eksil]]jøden [[Zerubbabel]]. 500 år senere gennemførte [[Herodes den Store]] en så omfattende ombygning og udvidelse af templet, at nogle regner Herodes' tempel for et tredje tempel. Dog blev templets daglige offerhandlinger aldrig afbrudt under [[Herodes]]'s ombygning. Dette andet (tredje) tempel blev ødelagt kun seks år efter sin færdigstillelsefuldendelsen i år 70 af den romerske hærfører [[Titus Flavius Vespasianus|Titus]] under den [[Første jødisk-romerske krig]].
 
=== Zerubbabels tempel ===
Zerubbabel var en fremtrædende babylonsk eksiljøde af Davidis slægt. Tilskyndet af profeterne Haggaj og [[Zakarias]] ledede han templets genopbygning efter eksilet. ([[Ezras bog|Ezra]] 3-6; Haggajs Bog).
 
Oplysninger om templets indretning og udsmykning er meget sparsomme, men det regnes for sandsynligt, at det fulgtehavde samme grundplan som Salomos tempel. Noget nyt var den store [[Syvarmet lysestage|syvarmede lysestage]], der sandsynligvis ikke fandtes i det før-eksilske tempeleksilet.
 
Dette tempel stod i 500 år, indtiltil det i den hasmonæiske periode ca. år [[20 f.Kr.]] blev ombygget i [[Hellenisme|hellenistisk]] stil med [[søjlegang]]e omkring forgårdene.
 
=== Herodes' tempel ===
[[Fil:Jerusalem Modell BW 3.JPG|left|thumb|200px|En model af [[Det Andet Tempel]] efter Herodes' ombygning.]]
Herodes den Store begyndte ca. år 15 f.Kr en storstilet ombygning og udvidelse af templet, der stadig pågik på Jesu tid ogforegik 30 år efter. Det tiltrak omrejsende håndværkere og medførte, at Jerusalem voksede stærkt i nordvestlig retning. Enorme stenblokke blev hugget ud i [[stenbrud]]deneene lige nord for Tempelpladsen. Blokkene måtte derefter rulles gennem byens gader og hejses på plads. Herodes' [[arkitekt]]er udvidede tempelterrassen med en tredjedel til den nuværende plads på 500 x 300 meter, hvilket gjorde den til den største åbne plads i [[antikken]]. Den kom til at udgøre en femtedel af Jerusalems daværende [[areal]], <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 152), forlaget Hermon, 2010, ISBN 978-82-302-0768-0</ref> og tydeliggjorde, at byen var en tempelby. Udvidelsen var problematisk, da bjerget skrånede brat nedad, sådan at der måtte rejses en kolossal [[platform]] til at bære terrassen. <ref name=autogeneret1>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 134)</ref>
 
Rundt om pladsen byggede han dobbelte søjlegange, dvs. med tre søjlerækker. Mod syd byggede han "den kongelige søjlegang" med tre søjlegange, dvs. fire søjlerækker. Søjlerne var 31 meter høje, gangen var 15 meter lang og 33 meter bred. Ifølge historieskriveren [[Josefus]] var templet en usædvanlig bygning. ogHan siger:
<blockquote>''Den, der ikke har set templet i Jerusalem, har ikke set en smuk bygning.''</blockquote>
Syv "trin" førte op til templet. Først kom man til [[hedning]]ernes forgård, så kom kvindernes forgård, så mændenes forgård og dernæst præsternes forgård. Der var også rituelle bad, ''mikve'', for renselse. Selve templet bestod af forhallen, det Hellige og det Allerhelligste, hvor kun ypperstepræsten måtte træde ind én gang om året. Det Allerhelligste ragede 40 meter over forgårdene. [[Sabbat]]en blev indledt med, at man blæste i [[shofar]] i det sydvestlige hjørne. Hedninge måtte godt gå ind i den ydre forgård, men ikke længre end til ''soreq'', en lav mur eller et gærde. Skilte advarede om, at hedninge selv var ansvarlige for dødsfald, hvis de alligevel passerede ''soreq''. Sådan et skilt på [[græsk]] er udstillet i Rockefeller-museet i Jerusalem. I [[Efeserbrevet]] 2:14 skriver [[Paulus]] at Jesus "''nedrev den mur af fjendskab, som skilte os''" <ref>{{Bib|Efeserbrevet|ef|2|14}}</ref> Den "mur", Paulus her taler om, er temmelig sikkert ''soreq''. <ref name=autogeneret1 />
 
I [[Norfolk]] har bonden Alec Garrard gennemi de sidste 30 år brugt 33.000 arbejdstimer på at genskabe Herodes' tempel i [[miniature]]. <ref>[http://www.dailymail.co.uk/news/article-1155962/Pensioner-spends-30-years-building-amazing-model-Herods-Temple---admits-wont-finish-it.html Pensioner spends 30 years building amazing model of Herod's Temple ... but admits he won't be around to finish it | Mail Online<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
=== Ødelæggelsen i år 70 ===
Historikeren Josefus giver en udførlig beretning om, hvordan templet og den øvre by i Jerusalem blev ødelagt i sommeren 70. Josefus skrev i [[Rom]] for romere og virker optaget af at frifinde kejser [[Titus]] for ødelæggelsen, som nærmest fremstilles som [[skæbne]]ns værk: "''Da to af [[legion]]erne havde opført [[dæmning]]erne den ottende8. dag i måneden Ab, gav Titus ordre til, at de skulle hente murbrækkere og sætte dem ind mod den vestlige bygning i det indre tempel... Soldaterne havde allerede antændt portene, hvorfra ilden spredte sig... Titus trak sig tilbage til Antonia-tårnet og besluttede at storme templet næste dag. Det er sikkert, at Gud for længst havde dømt det hus til ilden, og nu var den skæbnesvangre dag kommet, ifølge tidernes omdrejning...Det var den tiende19. dag i måneden, den samme dag, som det brændte ned for Babylons konge.''" <ref name=autogeneret12>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 140)</ref>
 
Templets ødelæggelse mindes endnu ved jødiske [[bryllup]]per, hvor det er [[skik]], at [[brudgom]]men afslutter [[vielse]]sceremonien ved at knuse et glas med foden, som en påmindelse om templets ødelæggelse i år 70, og at man ikke i glædens stund må glemme sorgen. <ref>Arne Vestbø: ''Moritz Rabinowitz, en biografi'' (s. 13), forlaget Spartacus, Oslo 2011, ISBN 978-82-430-0561-7</ref>
Templet havde både en religiøs, økonomisk og politisk betydning.
 
''Religiøst''Jøderne dyrkede jøderne her sin [[gud]] (Israels stammegud ''[[Jahve]]'' (JHWH), og tillige hele Jordens skaber og opretholder). Hver dag foregik der [[ofring]]er (blodige i form af slagtede dyr, såvel somog ublodigeandet) foruden særlige offerhandlinger til bestemte dage i ugen, måneden og året, og navnlig ved de religiøse højtider: [[Påske]], [[løvhyttefesten]], [[forsoningsdagen]], [[nytårsfesten]] og [[chanukka]]. Der var to daglige offerhandlinger, én om morgenen og én om aftenen, ledsaget af [[salme]]sang, tekstlæsningertekstlæsning og [[den aronitiske velsignelse]].
 
Offerhandlingerne blev udført af templets [[præst]]er og [[levit]]ter under ledelse af ypperstepræsten. Folket havde adgang til templet og kunne som [[menighed]] deltage aktivt i [[ceremoni]]erne. Dog var der klare regler og forskrifter for hvem der kunne deltage hvornår og i hvad. Til alle offringerofringer var der renselsesregler, og forskrifter for bøn, [[Schæchtning|slagtningsmetode]], [[procession]]er og [[valfart]]er.
 
''Økonomisk'' gav tempeldyrkelsen et godt afkast. De daglige ofre krævede store leverancer og udgjordevar levebrødetlevebrød for mange handlende. Derudover tilførte de store [[valfartsfester]] med tusindvis af [[pilgrim]]me stor aktivitet til byen. Tempelskatten, som alle jøder forventedes at bidrage til, gav også store summer til templets drift og vedligeholdelse. Endelig var der ifølge Anden Makkabæerbog 3:10-12 en art [[bank]]væsen tilknyttet templet.
 
''Politisk'' var templet med sin placering klos op ad kongepaladset (i hvert fald på Salomos tid) en stor og [[prestige]]fyldt magtfaktor. Det jødiske samfund var på mange måder et [[teokrati]] med ypperstepræsten som både Guds og folkets repræsentant. Under hasmonæerne (134-67 f.Kr.) var kongemagtenkongen og ypperstepræstembedetypperstepræsten forenet i én person.
 
== Templets betydning ==
Jerusalem og dens institutioner var igennem hele antikken og frem til ødelæggelsen i år 70 det mest betydningefuldebetydningsfulde center for jødedommen, såvel religiøst som, politisk og økonomisk.
 
I jødedommene er der en særlig forbindelse mellem Gud og [[Zion]]. Zion er navnet på et sted i Jerusalem, men optræder ofte som [[synonym]] for hele byen. Templet i Jerusalem er således et udtryk for en Zion-ideologi (ikke at forveksle med moderne [[zionisme]]), og er meget væsentlig for den israelske-jødiske identitet, bl.a. med [[legende]]n om Pagtens Ark, der førtes til Zion af [[kong David]], og dermed grundlagde byen som "værtsby" for Guds bolig.
 
Håbet om at vende tilbage til Zion og genopbygge templet har under eksilet haft en fremtrædende plads i jødedommen, hvilket blandt andet ses i de jødiske bønner og eksilskrifter.
 
Blandt ortodokse jøder i vor tid lever håbet om en dag at bygge Det tredje tempel på tempelpladsen, hvorfrahvor de venter at [[Messias]] skal's komme.
 
=== Tempel og synagoge ===
Ødelæggelsen af Salomos tempel og siden Det andet tempel, samt adspredelsen ([[diaspora]]) af det jødiske folk overalt i nærorienten, udgjorde en trussel for jødedommens overlevelsejødedommen. Under det babylonske fangenskab udvikledes et [[gudstjeneste]]koncept med [[bøn]] og skriftlæsninger, der kunne fungere uden templet i Jerusalem, og dette arbejdedet lagde grunden for den senere [[synagoge]]. Ortodokse jøder betragter dog ikke synagogen som en erstatning for templet i Jerusalem.
 
=== Grædemuren ===
 
=== Konflikten i moderne tid ===
[[28. september]] [[2000]] besøgte den ledende israelsk oppositionspolitiker [[Ariel Sharon]] Tempelbjerget. Det var med til at udløse den langvarige Al Aqsa-[[intifada]] med israelske militæraktioner og palæstinensisk opstand.
 
== Henvisninger ==
Anonym bruger