Forskel mellem versioner af "Jeanne d'Arc"

707 bytes fjernet ,  for 3 år siden
sprogret
(indsætter reflist + småret)
(sprogret)
[[Fil:La Rochelle - Vitrail 02.jpg|thumb|[[Glasmaleri]] viser Jeanne d'Arc i [[La Rochelle Cathedral]].]]
 
'''Jeanne d'Arc''' også kaldteller ''"Jomfruen fra Orleans"'' ([[6. januar]] [[1412]] i [[Domremy]] i [[Lorraine]] i [[Frankrig]] − [[30. maj]] [[1431]]) var en fransk helgeninde og hærfører fra [[Hundredårskrigen]]s sidste fase. Hun blev [[Brænding på bål|brændt på bålet]] som [[kætter]] i [[Rouen]]. Hun blev rehabiliteret i [[1456]] og er en fransk [[national]] [[helt]]inde. Hun blev [[kanoniseret]] ([[helgenkåret]]) af den [[Katolicisme|katolske kirke]] i [[1920]].
 
Ingen heroiske kvindeskikkelser i vor historie har gennemgået så meget i en så bemærkelsesværdig tid som Jeanne d'Arc. Hun fødtes i en urolig tid, hvor Hundredeårskrigen havde hærget i godt halvfems år. Hendes hjemland var delt i to fløje: armagnacerne, der ønskede at uddrive [[Storbritannien|englænderne]], og [[burgund]]erne, der sluttede alliance med dem. Det gjorde det umuligt for Frankrig at sejre. Englændernes utilfredshed med den franske indblanding i kongens udstationerede vasaller førte til heftige kampe om, hvem, der skulle arve den franske trone. Jeanne d'Arc begyndte at høre stemmer, da hun var 12 år,. hunHun mente selv, at dethun varhørte Guds stemme, hun hørte. Stemmen fortalte hende, at hun skulle befri Frankrig. Den nordlige del af Frankrig var på daværende tidspunkt under engelsk styre.<ref>{{cite news |url=https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/jeanne-darc-ca.-1412-1431 |title=Jeanne d'Arc (ca. 1412-1431) |work=kristendom.dk |date=6. september 2010 |accessdate= 21. september 2018}}</ref> På Jeannes tid trådte krigen ind i et nyt kapitel, da England og Frankrig skulle have nye konger: I England var et spædbarn tænkt som tronarving. I Frankrig ventede en usikker dauphin i skikkelse af den senere [[Karl 7. af Frankrig|Karl VII]] på det næste skridt, der kunne lede ham mod den franske trone. Jeanne d’Arc, der var kommet for at krone sin konge og befri sit folk, endte sit korte liv på kætterbålet; dømt for at iklæde sig mandstøj og for bespottelse af kirken og Gud, som hun mente havde pålagt hende sinhendes mission.
 
== Mandsklædning ==
Mandsklædningen er et omdiskuteret emne mht. Jeanne d'Arc: En ung kvinde, der i et konservativt middelaldersamfund ifører sig mandsklædning, og ikke nok med det udfører en mands gerningergerning. Det står helt klart, at Jeanne bar mandsklæder og rustning; ikke blot når hun stod i spidsen for hæren, men også i almindelighed. Denne normafvigelse viser Jeanne d'Arc som en viljefast og målrettet personlighed, der ikke følte sig underlagt, hvad samtiden mente. Derimod fremstår hun urokkeligt fast ved den mission, som hun mente Gud havde påbudt hende og stolede på sine værnehelgener, der havde bedt hende iføre sig mandsklæder. Da Jeannes fremtoningdragt var speciel, er der nedskrevet mange detaljer om hendesden dragt. Afaf øjenvidner og i de mange protokoller, der førtes under hendes retssag. Hun gik i mandsdragt af to lag tøj. Hendes påklædning bestod af: mandsstrømper, bukser og en rustning for at blive integreret blandt de soldater, hun fik til rådighed.
 
Det har også været nødvendigt, for at Jeanne skulle kunne deltage i slagenekæmpe til hest. Hun klippede håret for at kunne passe en hjelm.
Jeanne klippede håret for at kunne passe sin hjelm.
Hun påpegede aldrig disse grunde til påklædningen. Dette kan muligvis forklares med, at hun ikke ønskede at sige noget, der senere hen kunne bruges imod hende.
 
== Jeanne d'Arcs retssag ==
[[Fil:Paris 75001 Place des Pyramides Jeanne d'Arc equestre by Frémiet S1.jpg|thumb|Statue af Jeanne d'Arc på [[Place des Pyramides]] i [[Paris]].]]
Under Jeannes retssag forekom mange fejl.
* Hun blevsad fanget i et verdsligt engelsk [[fængsel]] i Rouen på trods af, at kirkens fanger skulle være i gejstlig forvaring før og under retssagen.
* Hun blev dømt som kætter, ikke som kriger.
* Hun blev dømt uden beviser. Gennem denne ufærdigeuretfærdige retspleje kommerkom kirken til at fremstå, som en barskebarsk instans, der ville have dømt dem, den sigtede. Da kirken mente, at Jeanne havde forbrudt sig mod den, dykkede den dybt ned i petitesser fra Jeannes barndom, fx da hun legede ved et træ, hun kaldte ”alfe-træet” – hvilket straks bruges som et tidligt tegn på kætteri og afgudsdyrkelse, uden hensyn til, at dansen om dette træ var en lokal tradition.
Hun gør ikke sin sag lettere for sig selv: hun talte med hovmod. Det anså anklagerne som et bevis på, at hun følte sig sikker på det evige liv i Himmelen. Hun prioriterede stemmerne og sine visioner højest og ønskede ikke at samarbejde med kirken. Dommerne tolkede det som om, hun så sig selv som en kættersk lærerkætteri.
 
== Populærkultur ==
Jeanne har været portrætteret på forskellig måde, f.eks.i ''[[Jeanne d'Arcs lidelse og død]] fra [[1928]] instrueret af [[Carl Th. Dreyer]] og ''[[Jeanne d'Arc (film)|Jeanne d'Arc]]'', en [[Frankrig|fransk]] historisk dramafilm fra [[1999]], instrueret af [[Luc Besson]].
 
== Referencer ==
Anonym bruger