Forskel mellem versioner af "Færøernes historie"

37 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
(→‎Færøerne under 2. verdenskrig: Tilføjer lille afsnit om 1. verdenskrig med link til uddybende artikel)
'''[[Færøerne]]s [[historie]]''' er en del af [[Nordens historie]]. Der findes ofte paralleller til [[Islands historie]] og [[Norges historie]], som senere blev bestemt af [[Danmarks historie]]. Øerne blev koloniseret i [[800-tallet]] af folk fra Vestnorge, hvorfor det [[færøsk (sprog)|færøske sprog]] også har udviklet sig fra det gamle [[vestnordiske sprog]], som bl.a. taltes på [[Vestlandet]].
 
I [[900-tallet]] samledes færøske storbønder til et lovgivende, dømmende og politisk bestemmende Alting, der senere blev til [[Lagting]]et. Omkring [[1000]] blev Færøerne kristnet, og derefter blev de en del af [[Norge]], siden [[1380]] også del af det [[Danmark-Norge|Danske Rige]] i personalunionen. Det norske rigsråd opløstes i [[1536]], og Færøerne og Norge regeredes som danske provinser. [[Reformationen]] nåede Færøerne i [[1538]], og [[dansk (sprog)|dansk]] blev embedssprog. Da Norge blev [[Danmark-Norge#Opl.C3.B8sningOpløsning og norsk personalunion med Sverige|afstået til kongen af Sverige]] i [[1814]] forblev Færøerne, [[Grønland]] og [[Island]] under dansk styre. Færøerne var et dansk [[amt]], men handelsmonopolet ophævedes i [[1856]]. Det [[færøsk (sprog)|færøske skriftsprog]] udviklede sig, og Færøerne forvandlede sig fra et bondesamfund til en moderne fiskerination, som har haft [[hjemmestyre]] siden [[1948]] og selvstyre siden 2005.
 
== Øerne bosættes ==
 
Den første skriflige kilde, som menes at indeholde en beskrivelse af Færøerne, blev skrevet af en irsk munk som hed Dicuil. Han havde mødt en “troværdig” mand, som fortalte fra sin læremester, abbed Sweeney, hvordan han en sommer i en båd havde nået Færøerne efter “to dages og én nats” sejllads:<br />
[[Dicuil]] skriver i sin bog ''Liber de Mensura Orbis Terraæ'' i 825:<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0263.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind IX, s. 248; opslag: Færøerne]</ref>:
 
:"''I Britanniens nordlige hav er der endnu mange øer, som kan nåes fra de nordlige britiske øer ved to døgns direkte sejlads og med medvind. En from præst fortalte mig, at han havde sejlet i to rotofter og var gået i land på en af dem. Disse øer er for det meste små, næsten alle adskildt ved smalle sunde, og på dem har eneboerne, som har sejlet op fra vort ''Scotia'' ([[Irland (land)|Irland]]), boet i omtrent hundrede år. Disse fra verdens skabelse ubeboede øer er som følge af normanniske røveres indfald tomme for eneboere, har fuld op af får og såre mange forskellige søfugle. Vi har aldrig fundet disse øer omtalt i forfatternes bøger.''"
 
==== Handelsmonopol indføres ====
I begyndelsen var færingernes foretrukne handelssted [[Bergen]]. Færingerne kunne i tidligste [[middelalder]] selv sejle udenlands for at handle. Færøske handelsfolk kunne tilbyde varer som [[uld]], [[tørfisk]] og fugle og kunne købe varer som [[Husholdningssalt|salt]], [[tømmer]] og [[korn]]. I [[1271]] blev et kongeligt handelsmonopol oprettet i [[Tórshavn]] af kong [[Magnus Lagabøte]], og det blev tillige bestemt, at der skulle gå mindst to skibe om året mellem Bergen og Færøerne. Formålet med dette handelsmonopol synes at have været at holde [[Hansaforbundet]] væk fra Færøerne, men virkningen var snarere en svækket, færøsk sejlads og dermed øernes større afhængighed af udefra kommende skibe.
 
==== En stækket provins ====
[[Reformationen]] i Danmark [[1536]] nåede Færøerne i [[1538]]. Det skulle få stor indflydelse på Færøernes udvikling i de følgende århundreder.
 
Efter reformationens indførelse på øerne blev der [[1540]] oprettet et [[evangelisk]] bispedømme, men den første biskop, [[Jens Gregersen Riber]], forlod øerne i 1557,<ref name="Trap 846"/>, og derefter var en [[provst]] den øverste gejstlige (den første provst var Hejne Jonsen Havreki, Mogens Hejnesens fader).<ref name="Trap 846"/> Øernes provsti blev henlagt under [[Bjørgvin Stift|Bergens biskop]].<ref name="Trap 846"/> Kongen overtog 2/3 af kirkens jordegods, som nu blev ''[[kongsjord]]'', hvilket skulle få betydning for landbrugets senere udvikling.
 
Da bispestolen blev nedlagt under [[Christian 3.]], oprettede denne en [[latinskole]] i Thorshavn (første gang omtalt 1547), ved hvilken sognepræsten i Thorshavn var enelærer.<ref name="Trap 846"/> I 1620 kom den færøske kirke under [[Sjælland]]s biskop. Skolen fik af [[Christian 4.]] tillagt yderligere indtægter til fattige studerendes underhold ved et gavebrev af 1647, hvorved der blev uddannet så mange indfødte færinger, at alle færøske præstekald kunne besættes med dem, foruden at nogle fik ansættelse i kongeriget.<ref name="Trap 846"/>
 
I [[1722]] blev der ansat en særlig rektor for skolen i Thorshavn, men da de [[stipendie]]r, der var bestemt til fattige disciples underhold, gik med til rektorens aflønning, hæmmedes tilgangen til skolen meget. Den vedblev dog at bestå indtil 1804,<ref name="Trap 846"/>, da den sidste rektor, Gr. Müller, som havde styret skolen i 42 år, døde. [[Almue]]n fik i gamle dage kun undervisning i hjemmet. Der blev vel af og til gjort forsøg på at indføre et ordnet skolevæsen men uden held; kun almueskolen i Thorshavn (den første danske skole i Thorshavn skyldes præsten Hans Rasmussen, død 1651) bestod med adgang også for børn fra landet.<ref name="Trap 847"/>
 
=== Frihandel og monopolhandel ===
[[Sysselmænd på Færøerne|Sysselmændene]] i de seks [[Syssel#Færøerne|sysler]] (Strømø, Østerø, Norderø, Vaagø, Sandø og Syderø), som ansattes og afskedigedes af [[justitsminister]]en efter amtets indstilling, var stedlige politiøvrigheder og havde dels at yde landfogeden og sorenskriveren hjælp dels at varetage forskellige forretninger, der var overdraget til dem ved lovgivningen. De udøvede således det nærmere stedlige polititilsyn, indberettede lovovertrædelser til landfogeden og så videre. Der kunne gives dem konstitution til på landfogedens og sorenskriverens vegne i mindre betydelige tilfælde at udføre fogedforretninger, [[auktion]]er, afholde forhør med mere. På egne vegne afholdt de auktioner over småvrag og hittefæ, foretog [[udpantning]]er, opkrævede skatter, førte tilsyn med karantænevæsen, foretog på- og afmønstringer og ledte [[Grindedrab|grindefangst]], ligesom de var formænd for syslernes landvæsenskommissioner.<ref name="Trap 842">J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 842</ref>
 
I ældre tid havde grandestævner fungeret som politiske organer for lokale fællesskaber. Først med kommuneloven i [[1872]] blev et moderne kommunalt selvstyre indført. Efter loven skulle kommunerne også være et forvaltningsorgan, som skulle løse opgaver lokalt for de centrale myndigheder inden for ”Skole-, Fattig- og Vejvæsen”. Oprindelig oprettedes syv kommuner samt Tórshavn, som blev styret efter en egen lov fra 1866 til 1908.<ref>[http://www.spa.gu.se/digitalAssets/986/986973_Paper_-_jakupsstovu_-_grupp_1.pdf Beinta í Jákupsstovu og Eli Kjersem: "Kommunesammenslåing og ny tenkning om kommunenes oppgaver på Færøyene" (''Paper til den XVI Nordiske Kommuneforskerkonferansen i Gøteborg 23.-25. nov. 2007'')]</ref>
 
=== Skolevæsenet opbygges ===
| 1901
| align= right| 15.230<ref name="Trap 831"/>
|-
|}
 
| offentlig understøttelse
| align= right| 138<ref name="Trap 831"/>
|-
|}
 
=== Færøerne deltager i internationale sportsstævner ===
[[Fil:Pál Joensen 2014.JPG|250px|thumbnail|Pál Joensen med to sølv medaljer fra EM i Berlin 2014.]]
Færøerne har deltaget i internationale sportsstævner indenfor flere sportsgrene og har både haft gode og dårlige resultater. Det bedste eksempel på gode resultater internationalt er indenfor svømning, hvor [[Pál Joensen]] har vundet sølv og bronze medaljer ved EM<ref>[http://politiken.dk/sport/svomning/ECE2371848/faeroeske-pl-indleder-ny-ol-satsning-med-em-soelv/ politiken.dk - Færøske Pál indleder ny OL-satsning med EM-sølv], skrevet af Allan Nielsen, den 14. august 2014. Hentet 10. februar 2015.</ref> og VM i svømning og tre guldmedaljer ved EM for juniorer, han har også sat nordisk rekord i 1500 m fri<ref>[http://www.swimnews.dk/nyheder/vm-kortbane-2014-dag-5-finaler swimnews.dk - VM Kortbane 2014 - Dag 5 - Finaler]</ref><ref>[http://politiken.dk/sport/ECE1349862/faeroeske-pl-straalede-bag-en-verdensrekord/ politiken.dk - Færøske Pál strålede bag en verdensrekord], skrevet af Allan Nielsen den 31. juli 2011</ref> og 800 m fri. Han deltog ved [[OL]] som den første færing indenfor svømning og som den anden færing overhovedet, næst efter [[Katrin Olsen]], som deltog for Danmark indenfor roning. Joensen deltog også for Danmark, da Færøerne ikke er blevet godtaget af den olympiske komite med den begrundelse, at Færøerne ikke er en selvstændig nation.<ref>[http://www.b.dk/sport/ol-droem-brast-groenland-og-faeroeerne b.dk - OL-drøm brast for Grønland og Færøerne]</ref> Færinger må derfor deltage for Danmark, hvis de klarer at kvalificere sig til [[OL]]. Færøerne blev medlem af [[FIFA]] i 1988 og [[UEFA]] i 1990. Resultaterne har generelt været tab, nogle gange store tab, men enkelte overraskende resultater har der også været. F.eks. da Færøerne spillede deres allerførste EM kvalifikationskamp mod Østrig på udebane, klarede de at vinde 1-0 mod Østrig. Færøerne har endnu aldrig opnået at kvalificere sig til EM eller VM slutrunder. I 2014 overraskede Færøerne igen, denne gang med [[Lars Olsen (fodboldtræner)|Lars Olsen]] som træner, ved at vinde 1-0 på udebane mod Grækenland, der på det tidspunkt lå som nummer 12 på verdensranglisten. Det var et af de mest overraskende resultater i fodboldens nyere historie, blev der sagt efter kampen.<ref>[http://www.theguardian.com/football/2014/nov/19/the-knowledge-faroe-islands-biggest-shock-ever theguardian.com]</ref>
 
Færøerne har deltaget ved [[Island Games]] siden legene startede i 1985, i 2009 vandt Færøerne [[Island Games 2009|Island Games]] med 34 guld medaljer, 23 sølv og 24 bronze.<ref>[https://www.trygging.fo/Taenastur/Tidindi/Tryggingarfelagid_Foroyar_hovudsstudul_hja_oyggjaleikalandslidinum_2011/ Trygging.fo - Tryggingarfelagið Føroyar høvuðsstuðul hjá Oyggjaleikalandsliðnum 2011]</ref>
Færøerne er det eneste land i Norden, som ikke tillader to af samme køn at gifte sig med hinanden. Udover Færøerne er Italien det eneste sted i Vesteuropa, der ikke tillader ægteskab eller registreret partnerskab mellem to af samme køn. Et forslag blev fremsat i lagtinget i 2012 af dele af oppositionen, men det blev nedstemt af daværende borgerlige regeringspartier. I september 2015 blev der for første gang valgt en åbent homoseksuel færing i lagtinget, da Sonja Jógvansdóttir fik næstflest stemmer bland Javnaðarflokkurins kandidater, kun overgået af formanden, Aksel V. Johannnesen. Der opstod dog uenigheder få dage efter valget, og dagen efter at den nye regering var blevet udnævnt, forlod hun partiet og udtalte, at hun ikke kunne være medlem af et parti, der blev domineret af nogle få, homofobiske mænd. Hun ønskede at lægge et forslag for lagtinget, som giver to af samme køn ret til borgerlig vielse eller have samme rettigheder, som ægtepar af forskelligt køn havde. Andre lagtingsmedlemmer ønskede at være med til at lægge forslaget for lagtinget og mente derved, at der var større sandsynlighed for at få det vedtaget, hvis det blev lagt frem af medlemmer af flere partier. Lovforslaget blev lagt frem af Sonja Jógvansdóttir (løsgænger), Kristianna Winther Poulsen (JF), Hanna Jensen (F) og Bjørt Samuelsen (T) i slutningen af september 2015.<ref>[http://kvf.fo/greinar/2015/09/24/uppskot-broyta-hjunabandslogina-latid-tinginum#.VyDFL_nhAdU kvf.fo - Uppskot at broyta hjúnabandslógina latið tinginum]</ref> Det var ret kompliceret, og derfor brugte Lagtingets administration knap to måneder til at undersøge, hvordan proceduren skulle være. Der var i starten tale om tre forslag, men efter at den øverste ledelse for den færøske folkekirke sagde, at de ikke ønskede, at Lagtinget lovgav om kirkelige forhold, så valgte de fire lagtingskvinder at trække det tredje forslag tilbage, som handlede om, at homoseksuelle par skulle have lov til at blive gift i kirken.
 
De to lovforslag kom til første behandling i november 2015, hvor det blev besluttet, at det skulle behandles i Velfærdskomiteen og i [[Lagtingets retsudvalg|Retsudvalget]]. Lovforslagene kom til anden behandling den 13. marts 2016, men der kunne ikke opnås enighed om § 15, stk. 2 i den danske ægteskabslov,<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173274 Ægteskabsloven Æ1 - Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning - retsinformation.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, hvor der står, at borgerligt gifte ægtepar har ret til at få deres ægteskab velsignet i kirken. Lige præcis den formulering skabet megen debat i lagtinget og i det færøske samfund. De fire lagtingskvinder forventede ikke, at lovforslagene ville have nogen chance for at blive vedtaget, hvis de homoseksuelle par også fik lov til at blive gift i kirken eller få deres ægteskab velsignet i kirken. Derfor kom de med et ændringsforslag ved anden behandling den 13. marts 2016, men der var så meget modstand og kunne ikke opnås flertal, at de valgte at stemme for et forslag fra nogle af oppositionens medlemmer om at sende forslaget tilbage til udvalgene. Verfærdsudvalget havde 24 møder, hvor de diskuterede og indkaldte forskellige relevante personer, bl.a. biskoppen. Lovforslaget kom for anden gang til anden behandling i Lagtinget den 26. april 2016. Der var stadig megen modstand mod forslaget både fra oppositionen og fra regeringspartierne. [[Heðin Mortensen]] fra Javnaðarflokkurin valgte at komme med et forslag om, at lovforslaget skulle til folkeafstemning, men han fik ikke flertal for det, og det skabte en regeringskrise, der dog blev kortvarig, da han valgte at trække forslaget tilbage, og da Bill Justinussen lagde samme forslag for lagtinget umiddelbart efter, valgte han at stemme imod, sammen med alle medlemmer af regeringskoalitionen og løsgængeren [[Sonja Jógvansdóttir]]. Da forslaget om ægteskabsloven kom til afstemning, var der et flertal, der stemte ja med 19 for og 14 imod. Forslaget kom til tredje og sidste behandling i Lagtinget den 29. april 2016. Her blev det vedtaget og skal nu forelægges Folketinget. Hvis de stemmer for, skal den færøske indenrigsminister forhandle med den danske minister om, hvordan man får enten fjernet §15, stk. 2 eller omformuleret det, således at ægtepar af samme køn ikke kan få deres ægteskab velsignet i kirken. I § 67 står der "Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger".
 
Lovændringen i ægteskabslovens § 15, stk. 2, som Lagtinget mente at Folketinget måtte tage stilling til, eftersom der er tale om en dansk lov, blev ikke lagt for Folketinget, fordi danske myndigheder mente, at det var færinger selv, der måtte tage stilling til om borgerligt gifte par kunne få kirkelig velsignelse eller ej, eftersom den færøske folkekirke nu er færøsk og ikke dansk. Færøske myndigheder har siden diskuteret, om dette kunne være rigtigt. Færøernes Kulturministerium mente, at det ikke var rigtigt, mens Lagmandens Kontor var enige med de danske myndigheder. I januar 2017 blev forslaget til lovændring af Ægteskabsloven sendt til høring, ændringen gik ud på at fjerne § 15, stk. 2.<ref>{{cite web |url=https://kvf.fo/greinar/2017/01/11/sent-til-hoyring |title=Sent til hoyring |last1=Olavson |first1=Rógvi|last2=Mohr |first2=Bjarni |date=11. januar 2017 |work= |publisher=Kringvarp Føroya |accessdate=9. februar 2017}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.kf.fo/Files/kommunufelagid/Hoyringar/HjunabandslogDagforing151117.pdf |title=Hjúnabandslóg dagføring |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |work= |publisher=Kringvarp Føroya |accessdate=9. februar 2017}}</ref> Som svar på høringsskrivelsen fra Rigmor Dam, Færøernes kulturminister, svarede Føroya Stiftsstjórn, Færøernes Præsteforening og Foreningen for kirkerådsmedlemmer, at de anbefalede at forslaget om at fjerne § 15, stk. 2 fra ægteskabsloven ikke blev vedtaget. Dette fordi kirken ikke havde været med til at lave loven, og at de ikke ønskede, at et borgerligt viet ægtepar som bestod af mand og kone, og som hidtil havde haft lovlig ret til at få deres borgerlige ægteskab velsignet af kirken, skulle miste denne ret. Rigmor Dam har derfor lavet et nyt forslag, der siger:
4.334

redigeringer