Forskel mellem versioner af "Gentofte"

150 bytes fjernet ,  for 3 år siden
sprogret
m (Mellemrumkorrektion)
(sprogret)
|billedtekst = ''Ellebækhusene'' tegnet af [[Arne Jacobsen]].
}}
'''Gentofte''' er en [[bydel]] i [[Storkøbenhavn]], beliggende i [[Gentofte Kommune]],. menDen var oprindelig en [[landsbyer i Danmark|landsby]] i [[Nordsjælland]]. Gentofte har {{vis indbyggere DK|157-01100|nobyomr=1}} og er étet af de mest velhavende områder i [[Danmark]], idet den hører til top-3 blandt kommuner i landet med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster.<ref>[http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2012/oktober/dobbelt-saa-hoeje-indkomster-i-de-rigeste-kommuner BL Boligen, oktober 2012]</ref> Gentofte består hovedsageligt af [[villakvarter]]er og i visse områder etagebyggeri.
 
==Historie==
===De første kilder===
Oldtidsfund har påvist beboelse ved [[Gentofte Sø]]s bredder i [[stenalderen]]. [[Gentofte Kirke|Kirken]], som i dag er byens ældste bygning, datererer sig tilbage tilfra [[1100-tallet]].
 
Navnet Gentofte dukker første gang op i år [[1186]] i et gavebrev fra [[biskop]] [[Absalon]] til biskoppen i [[Roskilde]], hvor gaven blandt andet inkluderer: "''...mansionem de Gefnetofte cum omnibus pertenentiis suis''" (''Gentoftegård med al dens tilliggende'').
 
Bynavnet kan som mange andre "-tofte"-byer indikere, at byen er opstået i [[vikingetiden]]. ''Tofte'' har normalt haft betydningen "særeje" eller "særjord",. hvilketDet antyder, at området har været ejet af en storbonde eller en betydningsfuld slægt. Forstavelsen "Gen" indgår ofte i navne på byer, der ligger i nærheden af [[sø]]er eller [[fjord]]e.
 
Gentoftegård har som storgård været afgørende for landsbyens opståen og tidlige udvikling. Både kirken, kongen og et stort antal herremænd har ejet både denneden og andre gårde i området. En optegnelse fra [[1685]] viser, at byen da bestod af 19 gårde, hvoraf 18 hørte under kongen. Den sidste, der antagelig var Gentoftegård, tilhørte dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]], som havde fået den foræret i bryllupsgave.
 
I 1635 bestod Gentofte af 20 gårde. Fordelingen af udsæden var: 27% rug, 54% byg og 19% havre.<ref>Frandsen, s. 101</ref> I 1682 bestod landsbyen Gentofte af 19 gårde og 15 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 716,1 [[tønder land]] skyldsat til 191,86 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 2</ref> Dyrkningsformen var [[trevangsbrug]].<ref>Frandsen, bilagskort</ref>
 
Man ved ikke præcis, hvor Gentoftegård lå, men undersøgelser hartyder antydet, at den lå på det stedder, dersom nu er hjørnet af [[Gentoftegade]] og [[Mitchellsstræde]].
 
Af [[kopskat]]telisten for Gentofte fra [[1645]] fremgår, at Gentofte på daværende tidspunkt havde omkring 450 indbyggere.
 
===Hoveri===
Ved [[hoveri]]ets indførelse hørte jorderne omkring Gentofte under ''Ibstrup Ladegård'', som [[Christian 5.]] valgte at omdøbe til ''[[Jægersborg Slot]]''. Senere, iI [[1764]], blev arealerne og hoveriretten overdraget til [[J.H.E. Bernstorff]] og faldt derefter ind under hans nyopførte [[Bernstorff Slot]].
 
Efter hoveriets ophør og jordreformerne i sidste halvdel af [[1700-tallet]] blev gårde udflyttet, ligesom det skete mange andre steder i landet; og som andre steder var landsbyerne præget af fattigdom. [[Englandskrigene]] i [[1807]] gjorde ikke situationen bedre, da frontlinjerne slyngede sig ind over Nordsjælland.
I andel havdel af 1800-tallet gennemgik Gentofte en rivende udvikling: endnu i 1858 hed det: "Gjentofte, smukt beliggende ved Gjentofte Sø (Kirke, Præstegaard, Skole, [[Hospital]], [[Kro]])"<ref>[http://runeberg.org/trap/1-2/0230.html J.P. Trap:''Kongeriget Danmark''; Speciel Deel. Første Bind:I; Kjøbenhavn 1858; s. 156]</ref>, og i [[1872]] nævnes tillige "flere Lyststeder, [[Teglværk]]er"<ref>[http://runeberg.org/trap/2-3/0241.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 165]</ref> men ved århundredeskiftet lød beskrivelsen således: "''Gjentofte'' (gl. Form: Gefnetofte), smukt beliggende ved Gjentofte Sø, med Kirke, Præstegd. (hvorfra al Jorden er bortsolgt), kirkeligt Forsamlingshus „Bethania“, opf. 1888 under Ledelse af Arkitekt L. H. Knudsen, Skole, flere Privatskoler, Fortsættelsesskoler (for Haandværkslærlinge o. a.), Asyl („Provst Boisens og Hustrus Børneasyl“, opr. 1862), Gjentofte-Lyngby Hospital, Børnehospital for Børn under 8 Aar, grundl. ved Gavebrev af Livlæge Th. Petersen, (Bygningen er paabegyndt Aug. 1895), et Alderdomshjem, opr. 1890 af Foreningen „Alderdomshjem“, der ejer to Boliger med tilsammen 8 Lejligheder til Friboliger for gamle, hæderlige trængende i Gjentofte-Ordrup Kommune, Schmedes’ og Hustrus Stiftelse (opr. 1875) med Friboliger for trængende Enker, forladte Hustruer eller ugifte Fruentimmer, Vældegaard Kvindeskole, opr. 1884. Jærnbanestation paa Nordbanen, Hotel, Postekspedition og Telegrafstation, Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og mange Villaer. Ved Baunegaard skal der anlægges et Vandværk."<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0280.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 260]</ref> Byen var midt i sin udvikling.
 
Det var ikke mindst jernbanen, der for alvor satte gang i Gentoftes udvikling. Da [[Nordbanen]] åbnede i [[1863]] og [[Klampenborgbanen]] fulgte efter i [[1864]], begyndte befolkningstilvæksten og bebyggelsen for alvor at tage fart, men i begyndelsen dog fortrinsvis i de kystnære områder: [[Ordrup]] havde i 1901 6.636 indbyggere, mens [[Hellerup]] og Gentofte tilsammen havde 7.834 indbyggere, de fleste i Hellerup. I 1906 havde Ordrup 7.638, Hellerup 8.729 og Gentofte by 4.342 indbyggere.<ref>Folketællingen 1906; s. 29*</ref> I 1911 havde Ordrup 8.794 indbyggere, Hellerup 10.667 indbyggere og Gentofte 5.230 indbyggere.<ref>Folketællingen 1911, s. 105</ref> Allerede på dette tidspunkt var skellene mellem de forskellige byområder ved at forsvinde, og fra 1916 regnedes hele Gentofte Kommune som [[Forstæder i Danmark|forstad]] til København.
 
Omkring århundredskiftet [[1900]] blev byens offentlige institutioner og [[infrastruktur]] kraftigt udvidet:
 
=== Togulykken i 1897 ===
Den [[11. juli]] [[1897]] skete en voldsom [[Gentofte-ulykken|togulykke på Gentofte Station]], der kostede 40 mennesker livet, og der var 132 sårede. Det var den første store alvorlige ulykke i dansk jernbanehistorie.
 
Ulykken skete sent søndag aften. På Gentofte Station holdt et forsinket lokaltog fra Holte fyldt med udflugtsrejsende. Toget var klar til afgang, da det blev påkørt af et særtog fra Helsingør, der skulle køre uden stop fra Holte til København. De fire bageste vogne i Holtetoget blev knust, og 32 passagerer blev dræbt øjeblikkeligt. Der var 140 tilskadekomne, hvoraf otte senere døde af deres kvæstelser. Der blev straks telegraferet efter lægehjælp og militær assistance fra Jægersborg kaserne og Bernstorff Slot. Kort tid efter blev et ambulancetog med læger sendt af sted fra København. Nogle af de sårede blev bragt til villaerne nær stationen, men de fleste blev transporteret til hospitaler i København. 
 
==I dag==
Anonym bruger