Nicolas-Henri Jardin: Forskelle mellem versioner

'''Nicolas-Henri Jardin''' ([[22. marts]] [[1720]] i [[Saint-Germain-des-Noyers]], i [[Frankrig]] – [[31. august]] [[1799]] i [[Paris]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[arkitekt]], der var hofarkitekt i Danmark og Frankrig. Han introducerede klassicismen i Danmark.

Ifølge Jardin begyndte han arkitekturstudier som tiårig. Han studerede ved ''[[Académie française]]'' (''Académie Royale d'Architecture'') i [[Paris]] før [[1738]]. Han studerede under A.C. Mollet og vandt [[1741]] ''[[Prix de Rome]]'' for et projekt til et kor/[[apsis]] i en [[katedral]]. Han boede fra [[1744]] i [[Rom]], hvor [[klassicismen]] var under udvikling. I RomHer studerede han ved [[Det Franske Akademi i Rom]] 1744-[[1748]] finansieretunderstøttet af understøttelsen fra Akademiet. Han studerede [[matematik]] og [[geometri]] hos jesuiterpræsten [[Ruggero Joseph Boscovich]] og muligvis grafik hos den berømmede tegner [[Giuseppe Vasi]]. I [[Italien]] blev han ven med billedhuggeren [[Jacques-François-Joseph Saly]], og de blev betagede af [[Giovanni Battista Piranesi]]s kobberstikserier, der i de år satte dramatisk fokus på Roms ruiner.

Saly blev kaldt til Danmark i [[1752]], og efter [[Nicolai Eigtved]]s død i 1754 foreslog han kong [[Frederik 5.]] at invitere vennen Jardin til at overtage stillingen som arkitekt for Frederiks Kirke ([[Marmorkirken]]). Kongens toneangivende rådgivere, [[J.H.E. Bernstorff]] og [[A.G. Moltke]], var franskorienterede og har muligvis støttet sagen. En kontrakt blev indgået med Jardin og hans bror, [[Louis-Henri Jardin]], der også var arkitekt, den [[12. oktober]] [[1754]]. Aftalen gav en betydelig årlig indkomst til de to arkitektbrødre, der blev medlemmer af [[Kunstakademiet]] [[15. januar]] [[1755]]. Jardin blev professor i arkitektur og broderen i perspektiv. Louis-Henri døde allerede 1759 af [[børnekopper]].

Sammen med Saly var han med til at føre Akademiet op på et højt fagligt stade. Sin nok største betydning for eftertiden fik han gennem sine elever på Kunstakademiet i København, der kom til at definere den danske klassicisme: [[C.F. Harsdorff]], [[Georg Erdman Rosenberg]], [[Christian Joseph Zuber]] og [[Hans Næss]].

I de næste 15 år prægede Jardin alle betydende nybyggerier. Han var blandt de mange arkitekter, der leverede udkast til [[Marmorkirken]] (Frederikskirken), det centrale monument i [[Frederiksstaden]], hvis opførelse han overtog ledelsen af [[1. april]] [[1756]]. Planerne for kirken var særdeles innovative og foregreb elementer af den senere "revolutionsarkitekturrevolutionsarkitekturen" ved [[Claude-Nicolas Ledoux]] og [[Étienne-Louis Boullée]]. Planerne blev dog afvist på grund af de exorbitanteeksorbitante udgifter, og Jardin leverede et mere beskedent udkast.

Allerede 1756 havde Jardin udført det første danske interiør i [[louis seize]]-stil, nemlig spisesalen i Moltkes Palæ (det senere Christian VII's Palæ på [[Amalienborg]]). Han fuldførte også riddersalen med pietet over for Eigtveds[[Eigtved]]s rokokostil.

Inden [[1760]] var han blevet æresmedlem af akademierne i [[Firenze]] og [[Bologna]], og i [[1762]] blev han korresponderende medlem af Académie Française. Samme år og året efter opholdt han sig i Frankrig. I 1769 blev han æresmedlem af akademiet i [[Marseille]] og modtog han den franske [[Sankt Michaels Orden]]. 1768-69 rejste han sammen med [[Johannes Wiedewelt]] i [[Frankrig]], [[England]] og [[Nederlandene]].

I 1765 publicerede han et kobberstukkentkobberstukket værk af Frederiks Kirke: ''Plans, coupés et elevations de l'église royale de Frédéric V''. Den ustabile periode under [[Christian 7.]], der var blevet konge i 1766, fik imidlertid afgørende betydning for Jardins karriere. I [[1770]] blev det anslået, at det ville tage 27 år at fuldføre Frederiks Kirke, hvis byggeriet fortsatte i samme tempo. Interiøret ville tage yderligere 50 år. Spareiveren hos landets reelle hersker, [[Johann Friedrich Struensee]], ramte derfor Jardin. Struensee løste ved kongelig resolution af [[9. november]] 1770 Jardin fra sine forpligtelser og solgte [[stillads]]er m.m. på kirkens byggeplads på offentlig auktion.

Struensees fald første til en generel udrensning af udlændinge i dansk tjeneste. Det gik ud over Jardin, der tog sin afsked [[26. marts]] [[1771]], samt hans franske kollega,og billedhuggeren Saly, der tog sin afsked tre måneder senere. De måtte begge forlade Danmark og vendevendte tilbage til Frankrig. [[23. december]] samme år blev Jardin medlem af det franske akademi, og [[10. marts]] [[1792]] blev han medlem af første klasse af akademiet. [[11. maj]] [[1778]] blev han udnævnt til hofarkitekt for kong [[Ludvig 16. af Frankrig]]

Der findes et [[portrætmaleri]] af [[Jean Barbault]], der gengiver Jardin som ambassadør af [[Persien]], nu i Musée départemental de l'Oise i [[Beauvais (by)|Beauvais]], Musée départemental de l'Oise, udført til [[maskarade]]n 1748. I Danmark findes et portræt af Jardin udført [[1764]] af [[Peder Als]] (Det Kongelige Danske Kunstakademi, [[Charlottenborg]]).

* Desuden en række møbler, især spejle med topdekorationer, skænke, konsoller og stole med løse, ovale rygfyldninger.