Forskel mellem versioner af "Champagne"

366 bytes fjernet ,  for 3 år siden
sprogret
(sprogret)
[[Fil:Champagne tower.jpg|thumb|right|Et ''champagnetårn'']]
 
'''Champagne''' er en [[alkohol]]isk, [[mousserende]] vindrik lavet ved sekundær [[fermentering]] af [[vinvindruer]], hvorved der dannes [[vin]] med [[kulsyre]]. Den har navn efter det [[Frankrig|franske]] distrikt [[Champagne-Ardenne|Champagne]].
 
== Historien ==
 
==== Dom Perignon ====
DenDet almeneer en udbredt opfattelse, at det var munken [[Dom Perignon]], der opfandt champagnen,. Det er forkert. Han var den første, til atder studerestuderede og dokumenteredokumenterede processen og bibragtefandt nye og mere effektive produktionsmetoder og materialer. Et af de mest betydningsfulde bidrag var ståltrådsnettet, der holder korkproppen på plads, så den ikke skydes af under fermenteringsprocessenfermenteringen.
 
==== Ikke et uheld ====
En anden udbredt teori er, at champagne blev opfundet ved et uheld, men det er aldrig blevet bevist.
På et tidspunkt i slutningen af 1600-tallet havde russerne opfundet en metode, hvormed der blev tilsat ekstra, bundet luft, der kunne frigøres under fermanteringsprocessenfermenteringsprocessen. Det gav et mere ensartet resultat, og omkring år 1700 var champagne meget tæt på det, vi kender i dag.
 
=== 1800 til i dag ===
Fabrikanterne tillagde deres produkters historie og identitet stor værdi. Det handlede om at associere champagnen med adelen og kongehuset, og gennem en aggressiv markedsføring, begyndte verden langsomt at knytte champagne til festligheder og betragte den som en luksusvare. Det skete i en tid, hvor den højere middelklasse var hastigt voksende, og hvor der hele tiden var behov for nye metoder til at hæve sig socialt. Champagnens "duft" af adel gjorde netop det.
 
==== Champagnen markedsføres ====
I 1866 kontraherede champagnefabrikanten [[Moët]] med George Leybourne om at gøre reklamereklamere for champagnen. Han skrev sange om champagnens herligheder. Sangene havde fokus på smag, velstandssymbolikken og "det gode liv". I kontrakten indgik, at Leybourne ikke offentligt drak andet end champagne. Leybourne blev betragtet som et sofistikeret menneske med smag, og han var med til at fastslå champagne som et middel til fremme af social status. Det var en – efter tidens normer – stor marketingssucces, og helt indtil i dag har kampagnen sat sinesig spor i champagnen.
 
H. C. Lumbye skrev "Champagnegaloppen" til huset [[Mercier]].
 
I slutningen af 1890 valgteindledte ''Laurent-Perrier'' at starte en kampagne baseret på, at kong Leopold II af [[Belgien]], kong Georg I af [[Grækenland]], hertug Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha, grevinde Margaret Cambridge og John Lambton, baron Durham, samt andre adelige og militære var champagnedrikkere. Selv om champagnen var knyttet til den adelige og kongelige prestige, blev der også brugt energi på at sælge champagne som et produkt, der kunne nydes af enhver i enhver anledning<ref name="Phillips pg 245">R. Phillips: ''A Short History of Wine'' pg 245 Harper Collins 2000 ISBN 0-06-621282-0</ref>. Denne marketingstrategi virkede, for ved indgangen til det 20. århundrede kom størstedelen af champagnedrikkerne fra middelklassen<ref name="Phillips pg 243">R. Phillips: ''A Short History of Wine'' pg 243 Harper Collins 2000 ISBN 0-06-621282-0</ref>.
 
Op gennem 1920'erne gjorde champagneproducenter en aktiv indsats for at markedsføre deres produkter over for kvinder. Det var i modsætning til de maskuline træk, man tillagde champagne (og franske vine i øvrigt, men særligt dem fra Bourgogne og Bourdeaux). ''Laurent-Perrier'' blev igen toneangivende i forbindelse med en kampagne med promintente personerprominente som grevindengrevinde Dudley, baronessenbaronesse Stamford, baronesse Tollemache og operasangerinden [[Adelina Patti]]. Champagneetiketterne blev illustreret med romantik, kærlighed og bryllupper samt andre begivenheder, der havde stærke feminine tiltrækning (f.eks. ensom barnedåb)<ref name="Phillips pg 246">R. Phillips: ''A Short History of Wine'' pg 246 Harper Collins 2000 ISBN 0-06-621282-0</ref>.
 
I nogle reklamekampagner blev der slået på politiske begivenheder. Et mærke anvendte etiketter med henvisninger til den franske revolution i 1789, mens andre brugte illustrationer af den franske dronning [[Marie-Antoinette]]. Da 2. verdenskrig stod for døren, valgte champagneproducenterne at bruge billeder af soldater og flag tilhørende de lande, som champagnen blev eksporteret til. Et ''hus'' slog sig også på den stigende antisemitisme, der var i Frankrig op gennem 1930'erne og producerede en ''Champagne Antijuif'' (''den antisemistiske champagne'') med antisemistiske budskaber<ref name="Phillips pg 244">R. Phillips: ''A Short History of Wine'' pg 244 Harper Collins 2000 ISBN 0-06-621282-0</ref>.
 
Champagnen i 1800-tallet var væsentligt sødere end den, vi kender i dag. Russernes champagne var meget sød og indeholdt op mod 300 gram sukker/liter. Smagsskiftet mod en tørrere champagne begyndte i 1846, da producenten [[Perrier-Jouët]] valgte ikkeundlod at tilsætte sødestoffer til champagnen, før den blev eksporteret til London. Dette affødte tredive år senere (1876) variationen ''Brut Champagne'', der med tiden blev den moderne champagne<ref>R. Phillips: ''A Short History of Wine'' pg 242 Harper Collins 2000 ISBN 0-06-621282-0</ref>.
 
== Champagne og lovgivningen ==
 
=== USA ===
Selv om en del lande har love, der respekterer varemærkeretten til "Champagne", tillader nogle især [[USA|amerikanske]] vinproducenter at bruge udtrykket "champagne" som et generelt udtryk (''generisk navn''). En af grundene til, at amerikanerne må bruge udtrykket "champagne" (og øvrige europæiske vinrelaterede varemærker), er, at [[Versailles-traktaten]] blev underskrevet af præsident [[Woodrow Wilson]], men aldrig blev ratificeret af det amerikanske senat. Ud over varemærkeretten indeholder Versailles-traktaten en klausul, der lagdelægger låg på den tyske vineksport.
 
USA's lovgivning kræver, at anvendelsen af generiske navne og udtryk (f.eks. "Champagne"), kun må anvendes, såfremt de anvendes i forbindelse med vinens oprindelsessted for at undgå forvirring blandt forbrugerne. Nu om dage anvender mange amerikanske producenter af champagnelignende produkter slet ikke udtrykket "champagne", idet de har slået deres egne mærker fast.
 
=== Frankrig ===
Foreningen af champagneproducenter under ledelse af ''Comité Interprofessionel du Vin de Champagne'' ([[CIVC]]) har udviklet et regelsæt for alle vine, der kommer fra regionen, for at kunne beskytte deres økonomiske interesser. Det indeholder en kodificering af de mest anvendelige områder til vindruedyrkning og de tilladelige druesorter (den meste champagne er produceret af en druesort eller en blanding af op til tre sorter; [[chardonnay]], [[pinot noir]] og [[pinot meunier]], (selv om fem andre sorter også er tilladt. Desuden en lang række produktionsaspekter (modning af druerne, den producerede mængde, forbehandlingen af druerne og tiden som vinen skal opbevaresligge i fade, før den hældes på flasker).
CIVC kan også begrænse mængden af champagne, der frigives på markedet, for at kunne opretholde priserne. Kun producenter, der overholder alle disse specifikationer og regler, må producere "Champagne".
 
== Produktionen ==
[[Fil:Cremant-d'Alsace1.JPG|thumb|Her fjernes de utiltalende stoffer fra de færdiggærede flasker. Bemærk fryseaggregatet.]]
''Méthode Champenoise'' er den traditionelle metode champagne (og nogleandre mousserende vine) produceres på. Efter den første fermentering og flaskelagring sker der en sekundær fermentering i flasken. DenneDen sekundære fermentering aktiveres ved tilsætning af gær og sukker. I henhold til AOC skal champagnen derefter ligge i mindst 1½ år for at udvikle smagen. Er et år exceptionelt godt, erklæres det for et ''millesimé'', og den (vintagechampagne) skal ligge i mindst tre år.
 
I den periode bliver flasken vendt på hovedet, så de ikke fermenterede (og tungere) stoffer lægger sig ved åbningen. Efter remuage ("rysten") fryses flasken, og den åbnes hurtigt, så de ikke-fermenterede rester kan tømmesfjernes. Flasken proppes igen og påsættes et trådnet, for at proppen ikke skal springe af før tid under den stadige frigøring af [[kuldioxid]].
 
=== Gæring ===
Under Champagnenschampagnens gæringsprocesgæring bliver flasken vendt og drejet 90 grader to gange dagligt, så den gradvist hæves mod lodret med en ½ grad i de såkaldte pupitre. Alt dette for at sprede gæren i flasken, så den kommer mest muligt i berøring med vinen og giver de perlende bobler.
 
En ny metode er at sætte flaskerne i såkaldte "Champagnenetchampagnenet" med op til 10.000 flasker, der så holder demer i konstant bevægelse. Det giver et bedre resultat og er billigere, men visse producenter holder fast ved de gamle metoder.
I billige mousserende vine vil der i produktionen ikke ske en gæringsproces, men i stedet bliver der tilsat kuldioxid kunstigt som i sodavand. Det giver væsentlig mere "aggressive" bobler, der forsvinder meget hurtigere end i en flaske lavet efter "Méthode Champenoise" eller "Méthode traditionnel" som det hedder, når vinen er lavet uden for Champagne.
 
I de første år var alle gærresterne stadig i champagnen ved serveringen og knasede mellem tænderne, når den blev drukket. Anekdoten fortæller, at Madam Clicquot borede et hul i sit køkkenbord og vendte flasken på hovedet for at samle gæren der, og åbnede flasken med bunden i vejret så altal gæren forsvandt med den første tår. Nu om dage sker fjernelsen af gæren ved at flaskehalsen efter tiden i pupitren bliver dyppet i flydende kvælstof, og derefter fjernes en midlertidig kapsel, ogfør korkproppen sættes i.
 
=== Champagneproducenter ===
Der findes over 100 champagne''huse'' og over 15.000 mindre vingårde i Champagne-regionen. De har tilsammen op mod 350&nbsp;km² jord med druer, og hvor der er over 10.000 ansatte.
 
Det årlige salg er 300 millioner flasker med en omsætning på ca. 4.3 mia. euro. Ca. ²/<sub>3</sub> af omsætningen leveres af de store champagne''huse''champagnehuse og deres store mærker (''grandes marques''). 58% af produktionen sælges i Frankrig og resten i udlandet; primært i [[England]], [[USA]] og [[Tyskland]].
 
På hvilket som helst tidspunkt er der i alt en milliard flasker under udvikling i Champagne-regionen.
Hvordan og hvor meget champagne skal lagres, er diskutabelt. Fordi champagne er frisk (syrlig), er den gængse holdning, at champagne skal nydes relativt kort tid efter fremstillingen. Med alderen taber den nemlig noget af sin friskhed og får en dybere farve og en kraftig, sødlig smag og duft (parfum).
 
Englænderne foretrækker lagret champagne, mens franskmændene fortrækker den ung og frisk. Årsagen er muligvis, at englænderne og franskmændene i tidligere tider ofte var i krig med hinanden med deraf afledte handelsblokader. Englænderne var derfor nødt til at anskaffe store mængder til opbevaring i fredstid, mens franskmændene havde en fast adgang til frisk champagne. Med tiden blev englændernes smag derfor ændret til den aldredelagrede.
 
ChampagneproducenterneChampagnedyrkerne producerer derfor vin til begge grupper. I de sidste 50 år har der været stigende efterspørgsel på de lagrede typer, samtidigt med at der har været dalende salg af de unge champagner.
 
=== Variationer ===
 
==== Rosé champagne ====
Grundvinen til en rosé champagne kan fremstilles på to måder. Entenenten laves den ved en sammenstikning af rødvin og hvidvin, eller også fremstilles den af modne blå druer, som fjernes fra drueskallerne efter kort tids maceration/udblødning. Vinen er typisk sart laksefarvet og er en spektakulær udsmykning på et middagsbord. DesudenDen er vinen ofte meget aromatisk og en fantastisk ledsager til mad. Grundet stor efterspørgsel er priserne på rosé Champagne ganskechampagne høje,.
 
==== Sødme ====
Doseringen af sukker efter den sekundære fermentering er udslagsgivende for sødmen af champagnen, der går fra ''brut zéro''/''brut natural'', som er sukkerfri, over ''brut'' (''rå'') ( husk at t'et udtales i bryt), ''extra sec'' (''ekstra tør''), ''sec'' (''tør''), ''demi-sec'' (''halvtør'') til ''doux'' (''sød''). Den traditionelle champagne var væsentligt sødere end den champagne, der primært drikkes i dag. Den sødeste version kaldtes/kaldes Gout Americain.
 
==== Druer ====
Champagne, der laves udelukkende på grønne [[chardonnay-druen|chardonnay-druer]], er kendt som ''blanc de blancs'' ('' hvid af hvide''), og produkter lavet udelukkende på røde og blå druer kaldes ''blanc de noirs'' (''det hvidehvid af sorte'') og er almindeligvis mere fyldig og kraftfuld. Ved Grand Cru-champagne fra f.eks Bouzy indeholder vinen (normalt) udelukkende [[Pinot noir|Pinot Noir-druen]], men der laves naturligvis også Gran Cru Blanc De Blancs (Region: Côtes du Blancs, syd for byen [[Epernay]]).
 
De fleste champagner er produceret af en blanding aftre druer, men den præcise blanding er sjældent opgivet på etiketten. ProducenterneProducenter som [[Krug]] er dog begyndt at skrive datoen op for "Dégorgment", f.eks. Krug.
 
=== Bobler ===
Ufuldkommenhederne i glasset opstår sjældent ved produktionen, men gennem brug af glassene. På dyre champagneglas kan disse ufuldkommenheder dog være skabt kunstigt efter et mønster, men med tiden slides mønsteret, og boblerne kan blive ujævnt fordelt, hvorefter glasset kasseres.
 
Dom Perignon blev i øvrigt på et tidspunkt beordret til at fjerne boblerne fra champagnen, da det stigende tryk fik propperne til at springe eller glasflaskerne til at flække med et spild til følge<ref name="Kladstrup p 25">D. & P. Kladstrup: ''Champagne'' pg 25 Harper Collins Publisher ISBN 0-06-073792-1</ref>. I starten af 1700-tallet bar de fleste vinkælderarbejdere hos producenter af mousserende vine stålhjelme (ikke ulig dem vi kender i dag fra f.eks. [[ishockey]]) for at beskytte dem mod pludseligt eksploderende flasker. Et andet problem var, at flaskerne, hvis de ikke var adskilt fra hinanden, kunne starte en [[kædereaktion]] og i en enkelt hændelse ødelægge op mod 90% af en beholdning<ref name="Kladstrup pp 46-47">D. & P. Kladstrup: ''Champagne'' pp 46-47 Harper Collins Publisher ISBN 0-06-073792-1</ref>! En eksploderende vin blev på grund af den ukendte virkemåde ved fermentering kaldt for "''Djævelens vin''".
 
=== Champagneflasker ===
== Markeder <ref>{{cite journal | author=Bobleguide | title=Bobleguide.dk | url=http://bobleguide.dk/index.php?page=6}}</ref>==
=== Danmark ===
Danmark aftog i 2016 1,37 mio. flasker champagne, hvilket gjorde os til den 16. største importør af champagne. Importen er på højde med 2015 som ellers har været støt stigende siden 2009. Største marked for champagne uden for FrankringFrankrig er Storbritannien med mere end 31 mio. flasker i 2016.
 
=== Verden ===
Anonym bruger