|
----
{{color box|Black}} [[Hansaen]]<br />
{{color box|Blue}} [[VenidigVenedig|Venetianske]]<br />
{{color box|Red}} [[Genova|Genovianske]]<br />
{{color box|Purple}} Venetianske og genovianske<br />
På samme tid skiftede den engelske uld-eksport fra råuld til forarbejdede klædevarer, hvilket resulterede i tab for klædefabrikanter i Nederlandene.<ref>Cipolla (1976), p. 283; Koenigsberger, p. 297; Pounds, pp. 378–81.</ref> I [[Østersøen]] og [[Nordsøen]] nåede [[Hansaen]] sin største udbredelse i 1300-tallet, men begyndte at gå tilbage i 1400-tallet.<ref>Cipolla (1976), p. 275; Cipolla (1994), p. 203, 234; Pounds, pp. 387–8.</ref>
I 1200- og 1300-tallet foregik der en proces, primært i ITalienItalien men også til en vis grad i det Tysk-romerskromerske Rige, som historikere har kaldt en "kommerciel revolution".<ref>Koenigsberger, p. 226; Pounds, p. 407.</ref> Blandt innovationerne var nye former for [[virksomhed|partnerskab]] og udskrivelsen af [[forsikring]], som både bidrog til at reducere risikoen ved afprøvning af kommercielle forsøgtiltag, [[gældsbrev]]e og andre former for [[kredit]] der gik uden om de [[kanonisk lov|kanoniske love]] om [[hedningskristne]]s brug af [[åger]], og eliminerede farerne ved at transportere [[ædelmetal]] som [[sølv]] og [[uld]]; og nye former for [[regnskab]], særligt [[dobbelt bogholderi]], som gjorde at man fik bedre overblik og nøjagtighed.<ref>Cipolla (1976), pp. 318–29; Cipolla (1994), pp. 160–4; Holmes, p. 235; Jones, pp. 176–81; Koenigsberger, p. 226; Pounds, pp. 407–27.</ref>
Med den finansielle ekspansion blev handelsrettigheder nidkært vogtet af den kommercielle elite. Byer oplevede [[Lav (organisation)|lavenes]] voksende magt, mens man på nationalt plan gav specielle virksomheder [[monopol]] på særlige varer, som den engelske uld stade[[Stabelret|stabel]].<ref>Jones, p. 121; Pearl, pp. 299–300; Koenigsberger, pp. 286, 291.</ref> Bagmændene bag disse udviklinger akkumulerede enorme rigdomme. Familier som [[Fugger]] i Tyskland, [[Medici]] i Italien, [[Hertug af Suffolk|de la Poles]] i England og enkeltpersoner som [[Jacques Coeur]] i Frankrig hjalp med at finansiere kongernes krige og opnåede stor politisk indflydelse i denne proces.<ref>Allmand (1998), pp. 150–3; Holmes, p. 304; Koenigsberger, p. 299; McKisack, p. 160.</ref>
Selvom der ikke er tvivl om, at den demografiske krise i 1300-tallet forårsagede et dramatisk fald i produktionen og handelen i "absolutte" termer, så har der været en voldsom historisk debat om det i dette fald var større enend reduktionen i befolkningen.<ref>Pounds, p. 483.</ref> Mens ældre ortodokse holdt på, at den kunstneriske produktion i renæssancen var et resultat større overskud, så har moderne studier vist, at der muligvis har været en såkaldt "depression af renæssancen".<ref>{{cite journal|first=C.M.|last=Cipolla|authorlink=Carlo Maria Cipolla|year=1964|title=Economic depression of the Renaissance?|journal=[[The Economic History Society|Economic History Review]]|volume=xvi|issue=|pages=519–24|accessdate=|doi=10.2307/2592852}}</ref> På trods af flere overbevisende argumenter for dette, så er det statistiske bevis for ukomplet til, at man kan drage nogle endelige konklusioner.<ref>Pounds, pp. 484–5.</ref>
== Kunst og vidensakb ==
|
