Aflad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
→Afladshandel: Nogen er vist vældig bange for at anvende lænker i teksten. |
||
Linje 30:
== Afladshandel ==
[[Fil:Afladsbrev 1517.jpg|thumb|Afladsbrev fra [[1517]].]]
Afladshandel var en skik, der udviklede sig i middelalderen. Korstogsbevægelsen havde fremmet afladsvæsenet, og snart uddeltes aflad i uhyre omfang, så at [[pave Innocens 3.]] så sig nødsaget til at forbeholde paven ret til at give fuldstændig aflad (i 1215). I det 13. århundrede udformede [[skolastik]]erne [[Alexander fra Hales]] og [[Thomas Aquinas]] afladslæren, og i det 15. århundrede blev afladshandel end mere almindelig, især da [[pave Nikolaus 5.]] i 1450 udstedte et opråb til kristenheden om at komme kongen af [[Cypern]] til hjælp mod tyrkerne og tillod, at afladspengene måtte bruges dertil. Ved hjælp af den nye bogtrykkerkunst udfærdigedes nu masser af afladsbreve<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0252.html Olrik, s. 236]</ref>, affattede på latin, rummende kundgørelse af aflad under nærmere fastsatte betingelser og med åben plads til køberens navn, der med blæk blev indført af afladskræmmerne (''quæstores eleemosynarum''), klerke, som i egenskab af pavelige legater forestod "handelen". Et af de allerældste afladsbreve, fra 1454, købt af en [[kannik]] ved [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]] i København, bevares endnu i [[Nationalmuseet]] i København, <ref>faksimileret i Chr. Bruun: ''De nyeste Undersøgelser om Bogtrykkerkunstens Opfindelse''; 1889</ref> og er vist nok trykt af [[Gutenberg]] i [[Mainz]].<ref name="Salm 237">[http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0252.html Olrik, s. 237]</ref>
I alle kristne lande virkede afladslegater, udrustede med omfattende myndighed til at "løse og binde", [[Mægling|mægle]] og påbyde fred, endvidere med ret til at uddele
Udsendelsen af de pavelige afladslegater
== Se også ==
|