14. marts [[1902]] blev ordet '''bil''' for første gang taget i brug - i ''[[Politiken]]'', der havde udlyst en konkurrence om afløserord. Om forslaget "bil" skrev [[journalist]]en, at det nok var for nyt og dristigt, og at forslaget '''tøf''' var det bedste.<ref>[http://www.sprakradet.no/Vi-og-vart/Publikasjoner/Spraaknytt/Arkivet/2004/2/Haave/ Det gode avløysarordet – «et etords digt»<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Alligevel var det "bil", der vandt og blev det fællesnordiske ord, som har fortrængt andre kandidater. Ordet er en forkortelse af "automobil" med ophav i [[græsk]] ''auto'' og [[latin]] ''mobilis'' "bevægelig". I [[fransk (sprog)|fransk]] og [[tysk (sprog)|tysk]] valgte man derimod forleddet "auto". Englænderne fandt en anden løsning seks år tidligere – ''car''. Ordet har sit ophav i et [[keltisk]] ''carr'' – "vogn", og det kom tilbage til [[Engelsk (sprog)|engelsk]] via latin og fransk i formen ''carriage'' med betydningen "vogn, kærre". Det er også ophav til [[spansk (sprog)|spansk]] og [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''carro''. I [[1826]] begyndte amerikanerne at omtale [[jernbanevogn]]e som ''car'', men i [[1896]] blev ordet taget i brug om automobiler.<ref>[https://sprakkalender2013.wordpress.com/2013/03/11/11-03-13-denne-ukea-i-sprakhistorien-bil/ 11.03.13 – Denne uka i språkhistorien: Bil | Språkkalender 2013<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
