Tysk ubådsklasse XXIII: Forskelle mellem versioner

'''Tysk ubådsklasse XXIII''' var en type af små, hurtige el-[[undervandsbåd|ubåde]] bygget af den [[Nazi-Tyskland|nazistiske]] [[Kriegsmarine]] i årene 1944–1945, hvor underomkring 2. krigensverdenskrigs afslutning blev hele bestanden sænket eller bombet, på nær 2 både, som blev hævet op og genanvendt af den vesttyske [[Bundesmarine]] indtil året 1968 og 5 andre både yderligere blev genanvendt af de allierede og Sovjetunionen. Sænkningen var for det meste foretaget af Kriegsmarine selv under [[Operation Regenbogen]], da det stod klart, at krigen var tabt og de allieredes hære nærmede sig, som nazisterne ikke ville overdrageovergive ubådene til. Nazisterne planlagde storslået at bygge helt op til 900-1000 både af denne klasse, men formåede ikke at bestille mere end 280 og ikke at bygge mere end 63 eksemplarer i alt. Af de 63 både, blev 61 søsat, og kun 6 af disse formåede at gennemføre en krigspatruljekamp-patrulje.<ref name="Trevor Lenton 1965">Trevor Lenton, ''German Submarines 2'' (1965) in the Macdonald & Co series ''Navies of the Second World War''.</ref>

Denne klasse ubåde var de første små elektriske ubåde, der blev anvendt i praksis og de var efterfølgere og supplement til de store elektriske ubåde af [[Tysk ubådsklasse XXI]]. Klasse XXIII brugte [[dieselmotor]] til noget af fremdriften og til at genoplade dens elektriske batterier til fremdriften neddykket. KlasseDe små klasse XXIII var såkaldte kyst-ubåde, der blev designet til at sejle i de lavvandede kyster af [[Vesterhavet]], [[Sortehavet]] og [[Middelhavet]], hvor de store forgængere Klasse XXI-bådeubåde var i stor fare for at støde på land eller at blive opdaget og bombet pga. størrelse og nedsat manøvre-mulighed.<ref name=polmar322>Polmar, p. 322</ref> <br>

Klasse XXIII havde kun et enkelt-lag [[skrog]] og var så små, at de kunne kun bevæbnes med to [[torpedo]]er, som skulle lades udefra. Ganske ligesom deres store søsterbåde Klasse XXI, var disse små både i stand til at forblive neddykkede næsten konstant og var hurtigere end de tunge, almindelige [[U-Boot]]s takket være forbedret design af skroget, [[batteri]]er med stor kapacitet til neddykket fremdrift og snorkelen, der tillod dieselmotorerne også til at blive brugt i neddykket tilstand. Klasse XXI og Klasse XXIII var så banebrydende, at de har revolutioneret hele designet af ubåde i efterkrigstiden.<ref name="Trevor Lenton 1965">Trevor Lenton, ''German Submarines 2'' (1965) in the Macdonald & Co series ''Navies of the Second World War''.</ref>

En typisk ubåd i denne klasse var for eksempel '''U-4711'''. Denne båd blev bestilt juli 1944 og bygningen startede 1. december 1944 i værft [[Germaniawerft|Friedrich Krupp Germaniawerft]] AG, [[Kiel]], i dokken nummer 953. Båden blev søsat den 21. februar 1945 og udkommanderet til den nazistiske [[premierløjtnant]] Siegfried Endler den 21. marts 1945.

Den 4. maj 1945 blev ''U-4711'' sænket i Germaniamoder-værftet Germania i Kiel som del af Operation Regenbogen. Vraget blev derefter hævet op og skrottet.<ref name="uboat">{{cite web

*U-2338 blev angrebet af et britisk [[Beaufighter]] fly, som dræbte 12 besætningsmedlemmer ombord og sænkede båden nordøst for [[Fredericia]] 4. maj 1945, før densubådens første patruljekrigspatrulje.

*U-2367 var ramt af og havareret ved et uheld afmed en anden, egenukendt flådestysk U-boatBoot onden 5. Maymaj 1945.

I starten af maj 1945 blev 31 klasse XXIII bådeubåde sænket med vilje af deres egen besætning under Operation Regenbogen. 20 resterende bådeubåde overgav sig til de allierede og blev sænket under [[Operation Deadlight]]. Tre ubåde blev genanvendt uden at blive sænket af de vestlige allierede, nemlig båd U-2326 (genanvendt som britisk ubåd N35), båd U-2353 (brugt af britiske flåde som ubåd N37, og derefter skænket til den franske flåde), samt båd U-4706 (som blev genanvendt af Norges flåde som '''ubåd Knerten'''). En enkel XXIII ubåd blev udleveret til Sovjetunionen som del af betingelserne af [[Potsdam-traktaten, og en mere ubåd, varder efter sigende var blevet skrottet i 1948.

I året 1956 fik vesttyske Bundesmarine hævet to klasse XXIII både, den ene U-2365 (sænket i Kattegat i 1945) samt U-2367 (som havarerede i Schleimünde efter en kollision med en anden ubåd), og genanvendte dem som henholdsvis '''U-Hai S 170''' (Hajen) samt '''U-Hecht S 171''' (Gedden). U-Hajen sank sank ved [[Dogger Bank]] i september 1966, hvorved der omkom 19 of de 20 besætningsmedlemmer ombord. Det var den største efterkrigskatastrofe i den tyske flådeflådes historie. Designet og erfaringen med disse to genanvendte ubåde blev brugt til at bygge Tysk Ubådsklasse 206 ubåde, som var brugt i Tyskland indtil 2011.<ref name=polmar322/>