Tysk ubådsklasse XXIII: Forskelle mellem versioner

| brugere={{flåde|Vesttyskland}} -/ {{flåde|Tyskland}} -/ {{flåde|UK}} -/ {{flåde|Frankrig}} -/ {{flåde|Sovjetunionen}} -/ {{flåde|Norge}}

| planlagt=980 (bestilt)

| operative=61

'''Tysk ubådsklasse XXIII''' var en type af små, hurtige el-[[undervandsbåd|ubåde]] bygget af den [[Nazi-Tyskland|nazistiske]] [[Kriegsmarine]] i årene 1944–1945, hvor omkring 2. verdenskrigs afslutning blev hele bestanden blev sænket eller bombet, på nær 2 både, som blev genanvendt af den vesttyske [[Bundesmarine]] indtil året 1968, og 5 både yderligere blev genanvendt af de allierede og Sovjetunionen. Sænkningen var for det meste foretaget af Kriegsmarine selv under [[Operation Regenbogen]], da det stod klart, at krigen var tabt og de allieredes hære nærmede sig, som nazisterne ikke ville overgive ubådene til. Nazisterne planlagde storslået at bygge helt op til 900-1000 både af denne klasse, men formåede ikke at bestille mere end 280 og ikke at bygge mere end 63 eksemplarer i alt. Af de 63 både blev 61 søsat, og kun 6 af disse formåede at gennemføre en kamp-patrulje.<ref name="Trevor Lenton 1965">Trevor Lenton, ''German Submarines 2'' (1965) in the Macdonald & Co series ''Navies of the Second World War''.</ref>

Denne klasse ubåde var de første små elektriske ubåde, der blev anvendt i praksis og de var efterfølgere og supplement til de store elektriske ubåde af [[Tysk ubådsklasse XXI]], der blev bygget til at kunne indtage [[Atlanterhavet]]. Klasse XXIII var så hurtige, da de brugte [[dieselmotor]] til nogetdet meste af fremdriften og de samme motorer til at genoplade dens elektriske batterier tili fremdriftenneddykket neddykkettilstand. De små klasse XXIII var såkaldte kyst-ubåde, der blev designet til at sejle i de lavvandede kyster af [[Vesterhavet]], [[Sortehavet]] og [[Middelhavet]], hvor de store forgængere Klasse XXI-ubåde var i stor fare for at støde på land eller at blive opdaget og bombet pga. størrelse og nedsat manøvre-mulighed.<ref name=polmar322>Polmar, p. 322</ref> <br>

Klasse XXIII havde kun et enkelt-lag [[skrog]] og var så små, at de kunne kun bevæbneshavde medplads til to [[torpedo]]er, som skulle lades udefra. Ganske ligesom deres store søsterbåde Klasse XXI, var disse små både i stand til at forblive neddykkede næsten konstant og var hurtigere end de tunge, almindelige [[U-Boot]]s takket være forbedret, strømlinet design af skroget, [[batteri]]er med stor kapacitet til neddykket fremdrift og snorkelenventilations-snorkler, der fjernede diesel-os, hvilket tillod dieselmotorerne også til også at blive brugt i neddykket tilstand. Klasse XXI og Klasse XXIII var så banebrydende, at de har revolutioneret hele designet af ubåde i efterkrigstiden.<ref name="Trevor Lenton 1965">Trevor Lenton, ''German Submarines 2'' (1965) in the Macdonald & Co series ''Navies of the Second World War''.</ref>

*U-2338 blev angrebet af et britisk [[Beaufighter]] fly, som dræbte 12 besætningsmedlemmer ombord og sænkede båden nordøst for [[Fredericia]] den 4. maj 1945, før ubådens første krigspatrulje.

I starten af maj 1945 blev 31 klasse XXIII ubåde sænket med vilje af deres egen besætning under Operation Regenbogen. 20 resterende ubåde overgav sig til de allierede og blev sænket under [[Operation Deadlight]]. Tre ubåde blev genanvendt uden at blive sænket af de vestlige allierede, nemlig båd U-2326 (genanvendt som britisk ubåd N35), båd U-2353 (brugt af britiske flåde som ubåd N37, og derefter skænket til den franske flåde), samt båd U-4706 (som blev genanvendt af Norges flåde som '''ubåd Knerten'''). En enkel XXIII ubåd blev udleveret til Sovjetunionen som del af betingelserne af [[Potsdam]]-traktaten, og en mere ubåd, der efter sigende var blevet skrottet i 1948.

I året 1956 fik vesttyske Bundesmarine hævet to klasse XXIII både, den ene U-2365 (sænket i Kattegat i 1945) samt U-2367 (som havarerede i Schleimünde efter en kollision med en anden ubåd), og genanvendte dem som henholdsvis '''U-Hai S 170''' (Hajen) samt '''U-Hecht S 171''' (Gedden). U-Hajen sankforliste og sank ved [[Dogger Bank]] i september 1966, hvorved der omkom 19 of de 20 besætningsmedlemmer ombord. Det var den største efterkrigskatastrofe i den tyske flådes historie. Designet og erfaringen med disse to genanvendte ubåde blev brugt til at bygge Tysk Ubådsklasse 206 ubåde, som var brugt i Tyskland indtil 2011.<ref name=polmar322/>