Botanisk Have (København): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 8:
 
=== Første have ===
Botanisk Haves historie går tilbage til [[2. august]] [[1600]], da den første have blev oprettet ved et kongeligt gavebrev ved de nuværende Fiolstræde og Krystalgade. Den var kun lille og anvendtes især af medicinere, indeholdt næppe meget andet de væsentligste lægeplanter, og kaldtes ofte ''"Studiegårdens hortus medicus"''. Dens midler var ringe og ofte tilfældige; en væsentlig støtte var en gave af 1200 [[kronedaler]]e, som [[professor]] [[Rasmus Bartholin]] i [[1696]] skænkede så renterne kunne bidrage til havens vedligeholdelse. En egen gartner var ikke ansat, og hele haven var kun et vedhæng til en professorbolig, hvor den tilfældigt indlogerede professor stod for havens dyrkning, uanset hvilke interesser eller kundskaber han havde i den retning. Der har næppe været dyrket mere end cirka 200 arter, og de var ordnet alfabetisk. Efter [[Københavns brand 1728|Københavns brand i 1728]], blev haven yderligere indskrænket, da der måtte tages grund fra den til gadeudvidelser. Denne botaniske have bestod indtil [[1778]], hvor den blev reduceret til lysthave til professorboligen.
 
=== Anden have ===
Linje 16:
 
=== Tredje have ===
En ny botanisk have indrettedes i [[1778]] ved [[Charlottenborg]]s slotshave, som kongen skænkede til formålet. Haven skulle drives og finansieres i fællesskab af kongen og universitetet, og der blev derfor indsat to direktører: [[Christian Friis Rottbøll]], som var botaniker og medicinsk professor ved universitetet, og [[Johan Theodor Holmskiold]] som var [[gehejmeråd]] og udpeget af kongen.
 
Denne have var i mange henseender en stor succes. Antallet af arter steg i tidens løb til hen imod 10000, og der blev indrettet væksthuse, bibliotek og samlinger. Den var (efter nogle udvidelser) 2,3 ha stor og overgik i 1817 helt til Universitetet. De store krav, som videnskaben efterhånden stillede til ''"Hortus academicus"'' og dens faciliteter, og den betydning, som haven har for befolkningen, gjorde at behovet for mere plads blev stadig mere påtrængende.
H C Andersens "Den lille Idas Blomster" er inspireret af haven og Ida Thiele.