|
|fuldmægtig_titel = [[Tyske kanslere|Kansler]]
}}
'''Det nordtyske forbund''' ({{lang-de|Norddeutscher Bund}}) var en union af tyske stater, som eksisterede fra [[1867]]-[[1871|71]] i tiden mellemmed opløsningen af det [[Tyske forbund]] ogtil den tyske rigsgrundlæggelse i [[1871|71]]. Det nordtyske forbund var først og fremmest en handelsunion, der konsoliderede den preussiske kontrol over de 22 stater i Nordtyskland. Gennem toldunionen blev denne kontrol udvidet sydovermod syd. [[Otto von Bismarck|Bismarcks]] konstitution udgjorde en basis for det senere moderne Tyskland.
Det nordtyske forbund blev afløst af det [[Tyske Kejserrige]] efter [[Preussen]]s sejr i [[Den fransk-preussiske krig]].
== Etablering ==
Under [[Den østrigsk-preussiske krig]] i 1866 annekterede [[Kongeriget Preussen|Preussen]] alle områder nord for floden [[Main]], som havde været under kontrol af deres modstandere, blandt andetsom [[Hannover (stat)|Hannover]] og [[Slesvig-Holsten]],<ref name=snl>[http://snl.no/Tyskland/splittelse_og_samling_1848%E2%80%9370 Tyskland – splittelse og samling 1848–70, Store norske leksikon]</ref> med undtagelse af [[Kongeriget Sachsen|Sachsen]], [[Storhertugdømmet Hessen|Hessen-Darmstadt]], [[Sachsen-Meiningen]] og [[Reuss ældre linje]]. De nordlige dele af [[Kongeriget Bayern|Bayern]] blev ikke berørt. For at sikre muligheden for fremtidig støtte fra Østrig, sørgede Bismarck for, at der blev sluttet en moderat fredsaftalefred.<ref name=snlbismarck>[http://snl.no/Otto_Bismarck Bismarck, Store norske leksikon]</ref>
=== Den fransk-preussiske krig ===
{{uddybende|Den fransk-preussiske krig}}
[[Fil:Wilhelm I Friedrich Ludwig.jpg|thumb|Wilhelm I, tysk kejser]]
I [[Spanien]] blev Dronning Isabella afsat i efteråret [[1868]]. I 1869 fik den [[Den katolske kirke|katolske]] prins Leopold af [[Hohenzollern]]-dynastiet tilbud omtilbudt den spanske krone. DetteDet kunne Frankrig ikke godtage. Efter fransk pres trak Leopold sit kandidatur tilbage.
Frankrigs kejser, [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon 3.]], var alligevel ikke fornøjet. Han komstillede via sin ambassadør i Berlin med et krav til den preussiske konge om, at Leopolds kandidatur skulle forblive uaktuelt også i fremtiden.
Kong Wilhelm meddelte ambassadøren, at han anså sagen for afsluttet og ville ikke give nogen garanti. DetteDet blev Bismarck opmærksom på. Bismarck greb straks chancen og offentliggjorde et telegram, som viste, at kongen havde måttet vende den franske ambassadør ryggen efter «en grov fornærmelse». Bismarck ville demonstrere, at det ikke var frygten for Frankrig, som gjorde, at Leopolds kandidatur blev trukket tilbage.
Dette telegram gjorde franskmændene rasende. Det blev set som et angreb på den franske ære. Stemningen i [[Paris]] blev meget antitysk, og den [[19. juli]] [[1870]] erklærede Frankrig Preussen krig.
[[Fil:Friedrich III and Field Marshal Helmut von Moltke.jpg|thumb|left|Kronprins Friedrich og Moltke leder de preussiske tropper under den tysk-franske krig]]
Frankrig foretog overraskende nok ikke nogetet lynangreb på Preussen og de andre tyske stater. I august var der fortsat kun mobiliseret 275.000 mand. Det var derimod Moltke og preusserne, som tog initiativet og rykkede ind i [[Alsace]] og [[Lorraine]] med en halv million mand. I krigens første uger vandt preusserne tre slag, ved Weissenburg den [[4. august]], ved Wörth den [[6. august]] og ved Gravelotte den [[18. august]]. De preussiske styrker omringede og belejrede også den vigtige by [[Metz]].
Napoleon 3. havde søgt tilflugt i fæstningen [[Sedan (Frankrig)|Sedan]] ved den [[Belgien|belgiske]] grænse. Da denne faldt under [[Slaget ved Sedan|slaget]] den [[1. september]], blev kejseren taget til fange.
I Paris førte Napoleons tab til, at kejserinden flygtede fra byen. Paris blev belejret umiddelbart derefterefter, da de preussiske tropper nåede byen. Denne belejring førte til et oprør inde i byen, og [[Pariserkommunen]] blev dannet af de parisiske oprørere.
=== [[Tysklands samling 1871]] ===
Preussen havde 80% af den totale befolkning<ref>Hajo Holborn: ''A History of Modern Germany, 1840–1945'' (1969) s. 194-99</ref> og var den dominerende enhed.<ref name=snl /> Sejren over Øsrig og dens allierede styrkede Bismarks indenrigspolitiske stilling,<ref name=snlbismarck /> og [[Nationalliberalisme|de nationalliberale]] inden Preussen opgav sin opposition mod [[Otto von Bismarck|Bismarck]] og gik over til at støtte ham i håb om at sikre en tysk samling og etablere en stærk og liberal stat.<ref name=snl />
Det nordtyske forbund var først og fremmest en handelsunion, og cementerede preussisk kontrol over de 22 stater i Nordtyskland,<ref>Holborn: ''A History of Modern Germany, 1840–1945'' s. 201–202</ref> nord for [[Main]]linjen.
Den preussiske dominans blev også formaliseret gennem landets repræsentation i forbundets politiske organer, nedfældet i forbundets forfatning.
==== Almindelig stemmeret ====
DenneDen indebar en større ændring i forhold til tidligere, da Rigsdagen blev valgt ved almindelig stemmeret.<ref name=snlbismarck /> DetteDet var fra Bismarcks side både en indrømmelse over for de demokratiske strømninger i samtiden, men ogsåog et forsøg på at sikre sig støtte fra landarbejderne mod den liberale borgerlige opposition.<ref name=snlbismarck />
==== Magtfordeling ====
=== Betydning ===
DenneDen var i hovedsagen identisk med [[Det tyske riges forfatning af 1871|den forfatning]], som blev taget i brug for kejserriget fra 16. april 1871. DenneDen forfatningenforfatning udgjorde således envar basis for det senere moderne Tyskland.
== Afvikling ==
Det nordtyske forbund blev under [[Tysklands samling]] afløst af [[Det tyske kejserrige]] efter forbundets sejr i [[Den fransk-preussiske krig]]. DetteDet skete ved, at [[Kongeriget Bayern]], [[Kongeriget Württemberg]], [[Storhertugdømmet Baden]] sammen med de dele af [[Storhertugdømmet Hessen]], som ikke havde sluttet sig til forbundet, gik sammen med staterne i forbundet og dannetdannede Det tyske kejserrigeKejserrige.
Vilhelm I blev som preussiske konge kejser med titlen ''tysk kejser'', og ikke ''kejser af Tyskland'', efter som [[Østrig]] ikke var med i denne [[Den lilletyske løsning|lilletyske løsning]].
== Noter ==
| 