Fælledparken: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 27:
Fællederne var i løbet af den sidste del af [[1800-tallet]] blevet stadigt mere benyttet til forskellige møder, dyrskuer m.v. I denne periode begyndte arbejderbevægelsens traditionsrige møder på fællederne, og det var et af disse møder, der i 1872 førte til det berømte [[Slaget på Fælleden]], som var en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og [[politiet]] på Nørrefælled [[5. maj]] [[1872]], Fællederne og Fælledparken har siden været pladsen for større politiske møder i København bl.a de årlige [[grundlov]]smøder [[5. juni]] fra 1870erne og [[Arbejdernes internationale kampdag|1. maj]]-arrangementer. I København foregår 1. maj i Fælledparken. Sådan blev det, da [[politiet]] i [[1890]] forbød arbejderne at gå i demonstration på gaderne. Derfor mødtes arbejderne i stedet på Fællederne. I en overgangsperiode brugte de socialdemokratiske arbejdere [[Søndermarken]] til 1 maj festplads (1902-05). Fra 1905 til 1912 benyttedes [[Rosenborg Have]]. I 1913 stod den ny Fælledpark færdig og 1. maj skulle igen fejres på Fælleden. En af nyskabelserne var en [[talerstol]] hugget ud i en kæmpe [[granit]]blok. [[LO]]’s formand, [[C.F. Madsen]], var den første taler der samtidig indviede stolen.
Fra 1925 blev det almindeligt med to 1. maj-arrangementer Fælledparken, et socialdemokratisk og et [[kommunist]]isk. Under [[besættelsen]] blev alle 1. maj-møder og demonstrationer aflyst, men genoptaget efter krigen, I 1968 begyndte det ny parti [[Venstresocialisterne]] at deltage i 1. maj-møderne i Fælledparken fra 1969 blev partiet arrangør af et eget arrangement, det år havde Socialdemokratiet og LO ikke noget 1. maj-arrangement i Fælledparken. I 1970’erne
havde 1. maj møderne mange arrangører og blev præget af politisk turbulens med dannelse af nye [[parti]]er, [[organisationer]] og [[fraktioner]]. [[Arbejdsmarkedet]] blev præget af [[strejke]]r og høj [[arbejdsløshed]] og [[fagbevægelsen]] styrkedes medlemsmæssigt. Folketinget havde fra 1973 ti forskellige partier og fra 1975 var der fire arbejderpartier: [[Socialdemokratiet]], [[SF]], [[DKP]] og [[Venstresocialisterne]]m som alle havde 1. maj-møder i Fælledparken. Venstresocialisterne og de mange øvrige fraktioner på venstrefløjen tiltrak en lang række solidaritetskomiteer, venskabsforeninger og Fælledparken blev 1. maj præget af en lang række etniske minoriteter. Med tre arrangører i Fælledparken med hver sit arrangement blev 1. maj en gigantisk festdag hvor man kunne høre talere det ene sted, lytte til musik det andet sted eller få underholdning det tredje sted. Det drejede sig ikke alene om hvem der var arrangør, men også hvor de gode tilbud t.eks i form af mad og musik var til stede. I 1983 var der 120.000 tilhørere i Fælledparken.
Fælledparken årligt har 11 millioner besøgend og bruges året rundt til blandt andet:
| |||