Erik Ejegod: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Valfart: Harald Kesja var ikke søn af dronning Bodil
m sprogret, replaced: Eksterne lænker → Eksterne links ved brug af AWB
Linje 34:
 
== Regeringstid ==
Erik Ejegod var den fjerde af [[Svend 2. Estridsen|Svend Estridsens]] sønner, som opnåede at blive konge i Danmark. Han blev valgt som konge i [[1095]] efter broderen [[Oluf 1. Hunger]]s død. Erik Ejegod var ved sin broder [[Knud den Hellige|Knuds side]], da denne blev dræbt i [[Odense]]. I begyndelsen af sin regeringstid var han ifølge et skjalde[[kvad]] engageret i at bekæmpe [[vender]]ne i [[Nordtyskland]].<ref name="Fen">Fenger (2002-2005)</ref> Dette folkeslag var trængt af [[germaner]]ne, der var i færd med at [[koloni]]sere den østlige del af [[Tyskland]], og venderne slog sig derfor på [[plyndring]]er i den sydlige del af Danmark. Det lykkedes Erik at erobre vendernes vigtigste base, [[Rügen]], og han indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes [[fyrste]]. <ref>http://lexopen.dk/biografi/er/Erik%201.%20Ejegod.html</ref>
 
Erik Ejegod genoptog de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske [[kirke (trosretning)|kirke]] fra [[ærkebispedømmet Hamborg-Bremen]], og i [[1103]] lykkedes det ham med [[pave]]ns velsignelse at oprette et selvstændigt dansk [[ærkebiskop|ærkebispesæde]] i [[Lund (Sverige)|Lund]]. [[Ærkebiskop Asser|Asser]], som Oluf havde udnævnt til [[biskop]] i Lund, blev nu Nordens første [[ærkebiskop]]. Ved samme lejlighed udvirkede Erik at få sin bror Knud [[helgen]]kåret.<ref name=autogeneret1>[http://www.katolsk.no/biografier/historisk/knut Den katolske kirke — Den hellige Knut av Danmark (~1043-1086)]</ref>
Linje 40:
== Valfart ==
[[Fil:Lucas Cranach der Ältere Kleinod mit Stück vom Kreuz.jpg|thumb|[[Lucas Cranach den ældre]]: [[Relikvie]]beholder indeholdende splint af Kristi [[kors]], som også i kong Eriks kirke i [[Slangerup]].]]
Erik besluttede i 1103 at drage på [[pilgrim]]sfærd til [[Jerusalem]], som i [[1099]] under det første [[korstog]] var blevet tilbageerobret fra [[muslim]]ernes [[besættelse]]. Erik rejste med sit store følge over [[Novgorod]] i [[Rusland]], og besøgte [[kejser]]en af det [[Østromerske Kejserdømme|byzantinske rige]] i [[Konstantinopel]] ([[Miklagård]]) med sin [[Livgarde|garde]] af nordiske [[væringer]].{{kilde mangler|dato=juni 2018}} Han nåede dog aldrig frem til [[Jerusalem]], men døde på [[Cypern]] – vistnok ved [[Pafos]], hvor han blev begravet. Hans gravsted er i dag ikke kendt. <ref>https://in.reuters.com/article/us-cyprus-denmark-king/denmark-and-cyprus-pay-tribute-to-12th-century-king-idINL2675268220080326</ref>
 
Hans dronning, Bodil, fortsatte rejsen til [[Det hellige Land]], hvor hun skal være død på [[Oliebjerget]] som følge af sygdom.<ref name="Fen"/> Erik Ejegod efterlod sig sønnerne [[Harald Kesja]], [[Erik Emune]] og [[Knud Lavard]]. Førstnævnte havde styret riget under kongeparrets rejse til det hellige land, men han valgtes ikke som konge efter sin far. I stedet valgte man endnu en af Sven Estridsens sønner som konge, nemlig Eriks bror [[Niels af Danmark|Niels]].<ref name="Fen"/>
 
== Kirken i Slangerup ==
[[Saxo]] hævder, at Erik befalede en vældig kirke - den blev en af [[Norden]]s største stenkirker - opført på sit fødested i Slangerup. Som en særlig hæder fik han flere [[relikvie]]r - en splint af Herrens [[kors]], samt Skt. Nikolajs ben - sendt til Slangerup kirke, hvor [[alter]]et stod på det sted, hvor han hævdede at være kommet til verden. Saxos beretning samsvarede ikke med nogen kendt kirke; men i [[1936]] blev der foretaget en række mindre [[udgravning]]er i det ældste Slangerup, og her stødte [[arkæolog]]erne på nordenden af en nedrevet stenkirke. I [[1945]] og [[1973]] blev vestpartiet og østpartiet af kirken undersøgt, og grundplanen kom for en dag. Der var tale om en treskibet kirke i [[frådsten]], det foretrukne byggemateriale til kirker omkring [[1100]]. Den målte hele 51 meter i længden og godt 17 meter i bredden, og mindede om [[Roskilde Domkirke]]. Ifølge kilderne lå her en [[kongsgård]], hvor Svend Estridsen holdt til, og som hans søn altså skal have udpeget som sit fødested. <ref name="KD">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/erik-ejegods-basilika-titter-atter-frem-i-slangerup] Josephine Schnohr: "Erik Ejegods basilika titter atter frem i Slangerup", ''[[Kristeligt Dagblad]]'', 7. januar 2009</ref>
 
Erik Ejegods vældige kirke indgik [[1175]] i [[Cistercienserordenen]]s første (og største) nonne[[kloster]] i Danmark. Efter [[reformationen]] blev bygningerne nedrevet og materialerne solgt til genanvendelse ved opførelsen af [[Frederiksborg Slot]] i [[Hillerød]]. Selv er kong Erik beæret med en massiv [[granit]]statue af sig på Slangerups rådhusplads. <ref>https://www.visitdenmark.no/no/danmark/kongestatue-af-erik-1-ejegod-gdk620407</ref>
 
== Mindesmærker ==
I [[1887]] rejstes der en mindesten i Slangerup over Erik Ejegod og dronning Bodil (flyttet i [[1922]]). I [[1915]] rejstes på [[Borgvold]] i [[Viborg]] en mindesten for Erik Ejegod. I [[1995]] blev der også rejst en granitstatue af kong Erik i fødebyen Slangerup. <ref>http://kuf.dk/erik-ejegod/</ref>
 
==Samtidige kilder==
Linje 60:
{{reflist}}
 
== Eksterne lænkerlinks ==
* Ole Fenger: Oluf Hunger (1086-95) og Erik Ejegod (1095-1103) i ''Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie'', Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 28. maj 2018 fra [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307093]
* [http://www.heimskringla.no/dansk/SAXO/erikejegod.php heimskringla.no – Saxo Grammaticus : Erik Ejegod]