Versionen fra 1. nov. 2017, 13:45 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Mere om by og historie. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. dec. 2018, 14:53 redigér fjern redigering PalnaBot (diskussion \| bidrag) Botter 188.448 edits m sprogret, replaced: Eksterne lænker → Eksterne links ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 16: == Historie == [[Fil:Fredriksten fortress Norway seen from Halden harbor.jpg\|thumb\|left\|Fæstningen Fredriksten, set fra havnen i Halden.]] Der er spor efter bosætning allerede i [[ældre stenalder]], blandt andet et unikt anhæng af slebet [[sandsten]]. <ref>http://www.khm.uio.no/om/aktuelt/nye-funn/2013/anheng-med-dekor-fra-brunstad.html</ref> En stenalderboplads er fundet ved Folkåa syd for Aspedammen station i Idd; rige fund fra [[bronzealder]]en og [[jernalder]]en ([[helleristning]]er ved Idd kirke og vest for Jellhaug i Berg, jernaldergrav ved Idd kirke). Jellhaug <ref>https://kulturminnesok.no/minne/?queryString=https://data.kulturminne.no/askeladden/lokalitet/42959</ref> hører til blandt [[Norden]]s største [[gravhøj]]e (90 m i [[diameter]], 10 m høj), fra omkring år [[750]]. Flere af fundene vidner om nær kontakt med [[Bohuslän]] og [[Dalsland]]. <ref>https://snl.no/Halden</ref> [[Ladested]]et Halden voksede frem i [[1500-tallet]] som udskibningshavn for trælast til [[Holland]] og [[England]]. Byen fik militær betydning, da det norske område [[Båhuslen]], beliggende syd for [[Iddefjorden]], blev afstået til Sverige ved [[freden i Roskilde]], [[1658]]. Etter at have modstået flere svenske angreb, blev stedet tilkendt [[købstad]]sprivilegier og døbt Fredrikshald i [[1665]]. I [[1716]] satte borgerne selv ild til byen for at afværge et nyt svensk angreb ledet af [[Karl 12. af Sverige]]. To år senere faldt den samme konge under belejringen af [[Fredriksten\|Fredriksten fæstning]], hvilket bidrog til at afslutte [[Den Store Nordiske Krig]]. I [[1814]] kom Halden igen i begivenhedernes centrum, da byen som det sidste sted i Norge gjorde indbidt modstand mod svenskernes kronprins, [[Karl Johan]]. Byen var belejret i flere uger, og den svenske kanonild gjorde betydelig skade; men fæstningen ville ikke overgive sig. Ved midnat [[15. august]] kom en svensk og en norsk repræsentant imidlertid til porten og fortalte, at [[våbenhvile]] var indgået ([[Mosskonventionen]]). De svenske soldater måtte nu slippes ind i fæstningen. <ref>https://www.posten.no/produkter-og-tjenester/frimerker-til-samling/frimerkeposten/_attachment/592409?_ts=14cc13bd490 (s. 5)</ref> Fra 1814 til [[1905]] var Fredrikshald det kommercielle centrum for et stort opland både i Norge og Sverige. Byens borgere bidrog økonomisk til bygningen af [[Dalslandsbanen]]. Efter [[unionsopløsningen]] i [[Karlstad]] i [[1905]], blev området [[demilitariseret zone\|demilitariseret]], og byen mistede samtidig meget af sit kommercielle opland. Stenindustrien mistede betydning, efterhånden som billigere bygningsmaterialer vandt indpas, og også skofabrikkene forsvandt efterhånden. Linje 27: == Trivia == Halden er den eneste by, der er omtalt i den norske [[nationalsang]]. I fjerde vers af ''[[Ja, vi elsker dette landet]]'' skrev [[Bjørnstjerne Bjørnson]]: "''Thi vi landet heller brændte, end det kom for fald. Husker bare hvad som hændte ned' på Fredrikshald!''" <ref>https://snl.no/Ja,_vi_elsker_dette_landet</ref> - hvor indbyggerne stak hjembyen i brand hellere end at overgive den til svenskerne. == Noter == <References /> == Eksterne ~~lænker~~links == *http://www.khm.uio.no/om/aktuelt/nye-funn/2014/tre-kufiske-mynter-fra-halden.html {{Commonskat\|Halden}}

Halden: Forskelle mellem versioner