Mausoleet i Halikarnassos: Forskelle mellem versioner

'''Mausoleet i Halikarnassos''' var et gravmonument i Halikarnassos, der blev opført [[356 f.Kr.]]-[[353 f.Kr.]] Det blev bygget af [[satrap]]pen [[Mausolos]] af [[Karien]] som gravmæle til ham selv og hans hustru [[Artemisia 2. af Karien]]. Ordet "[[mausoleum]]" er en afledning af "Mausolos". <ref>http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mausoleum</ref> Mausoleet i Halikarnassos var et af [[verdens syv underværker]].

Komplekset, der var bygget i [[jonisk orden|jonisk]] stil (Mausolos' rige lå i [[Jonien]]), var sin tids største gravmonument og omtales af [[Plinius den Ældre]]. [[Arkitekt]]erne hed [[Pytheos]] og [[Satyros]], og den skulpturelle udsmykning var lavet af mestre som [[Skopas]], [[Leoarches]], [[Bryaxis]] og [[Timotheos]], der på hver sin side af bygningen skulle udføre den [[formende kunst|plastiske udsmykning]]. Den bestod dels af store dyrefigurer og kolossalstatuer af krigere i [[Grækenland|græsk]] og [[Iran|persisk]] dragt, dels af fire relief[[frise]]r, hvoraf den ene viste en [[Amazone|amazonekampamazone]]kamp. Mausoleet overlevede i adskillige århundreder, men en række [[jordskælv]] omkring år [[1400]] ødelagde det, hvorefter [[Johanniterordenen|johannitterne]] i [[1402]] og [[1522]] benyttede materialerne til en befæstning i nærheden, [[Bodrum Borg]], rejst til værn mod [[Timur Lenk|Tamerlan]] og tyrkerne. De sørgelige rester blev herefter dækket med jord. I [[1846]] blev en del på stedet fundne sager sendt til [[British Museum]]. I [[1852]] blev [[ruin]]en udgravet af den engelske [[arkæolog]] [[Charles Thomas Newton]], som havde lokaliseret den ved hjælp af Plinius' beskrivelser. Det samlede udbytte kom til [[London]]. Den plastiske udsmykning er for størstedelen ødelagt. Bevarede er dog Artemisias og Mausolos’ statuer. Navnlig den sidste, der har måttet samles af mange brudstykker, er et særdeles godt og karakterfuldt arbejde. Endvidere er bevaret adskillige stykker af friserne, hvilke man har søgt — og ikke uden en vis sandsynlighed — at henføre til bestemte af de nævnte kunstnere.

Mausoleet blev endnu grundigere undersøgt i [[1966]]-[[1977]], da professor [[Kristian Jeppesen]] fra [[Aarhus Universitet]] lavede en tilbundsgående undersøgelse, der mundede ud i et seksbindsværk om kong Mausolos' gravmæle. <ref>http://www.carlsbergfondet.dk/en/Research-Activities/Research-Projects/Other-Research-Projects/Poul_Pedersen_The_Danish_Halikarnassos_Project</ref>

== Eksterne lænkerlinks ==