Hurup: Forskelle mellem versioner

▲Hurup var i 1682 en landsby bestående af 6 gårde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 195,6 tønder land skyldsat til 33,92 tønder hartkorn.<ref>Pedersen, s. 342</ref> Driftsformen var [[græsmarksbrug]], det såkaldte limfjordssystem<ref>Fransen, bilagskort</ref>. Limfjordssystemet bestod i en kombination af [[alsædebrug|alsædejord]], brødjord og udmarkshavreland. Alsædejorden, der lå nærmest landsbyen, blev dyrket med sædskiftet [[byg]]-byg-[[vårrug]]-[[havre]] eller varianter heraf, og efter den sidste afgrøde blev jorden gødet på ny. Undertiden blev der sået blandinger af vårrug og havre, Brødjorden fik hvile. Sædskiftet kunne variere, men bestod hyppigt i byg-rug-blandkorn-havre efterfulgt af en hvileperiode på 4-6 år. Havrelandet blev kun besået med havre, som regel 2 sjældnere 3-4 havreafgrøder efterfulgt af hvile i 6-12 år.<ref>Frandsen, s. 247f</ref>

▲Endnu i 1870-erne var Hurup en landsby med kirke, præstegård og skole.<ref>J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 164</ref>

▲Hurup [[Stationsbyer i Danmark|stationsby]] udviklede sig efter anlæggelsen af jernbanen [[Struer]] – [[Thisted]] i [[1882]]. Ved århundredskiftet bestod Hurup, der foruden jernbanen også begunstigedes ved sin beliggenhed ved hovedlandevejen, af [[kirke (bygning)|kirke]], præstegård, skole, pogeskole, [[realskole]], [[læge]]bolig, Thylands Bank (oprettet 1. oktober 1895), [[hotel]], afholdshjem, [[bryggeri]], [[markedsplads]] ([[marked]]er i februar, juni og september), [[købmand]]sforretninger, [[maskinfabrik]] og jernstøberi, [[mejeri]], [[uldspinderi]], med varmbadeanstalt, [[slagteri|eksportslagteri]], [[cementtagsten]]sfabrik, jernbane- og [[telegraf]]station, [[posthus|postekspedition]] samt var [[valgsted]] for amtets 3. [[folketingskreds]].<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0311.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 287]</ref>

▲I 1930 havde byen fået [[teknisk skole]], politimesterbolig for 54. Politikreds ([[Hassing Herred|Hassing]]-[[Refs Herred|Revs]] Herreder), [[apotek]], læger, [[dyrlæge]], Thylands Bank (i stedet for Andelsbanken), 2 hoteller, [[brugsforening]], [[andelsmejeri]], [[margarine]]fabrik og telegrafstation, [[brandstation]] for en oprettet brandzone ([[Falck]]s) og med egen brandsprøjte. I Byen var der anlagt et lystanlæg med [[mindesmærke]] over gæstgiver Nyeboe og hustru, som havde skænket anlægget og gjort sig fortjent af byens opkomst.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0531.html ''Salmonsen'', bind XXVI (1930), s. 507]</ref> Hurup fik i 1931 et andelsslagteri med 1.218 andelshavere og ca. 21.000 svineslagtninger i 1936<ref>Alkjær, s. 240</ref> og Hurup Bank havde lokale afdelinger i Bedsted, Hørdum og Vestervig<ref>Alkjær, s. 249</ref>. I mellemkrigstiden blev det konstateret, at Hurup hørte til de stationsbyer, der havde et betydeligt handelsopland<ref>Alkjær, s.234</ref> Ved en undersøgelse i 1935 blev det konstateret, at Hurups handelsopland omfattede Refs Herred inklusive halvøen Thyholm mod syd.<ref>Hinz, s. 47</ref>