Syndikalisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker POV-skabeloner
Marie Nielsen
Linje 16:
Men også i starten af det 20. århundrede som i andre europæiske lande oplevede den syndikalistiske bevægelse en stor fremgang i Danmark. Efter at Hovedaftalen (Septemberforliget) var blevet indgået mellem DsF (nu [[LO]]) og arbejdsgiverne i [[Dansk Arbejdsgiverforening]] (DA) i september 1899 efter lang tids strejke og lock-out, var utilfredsheden stor i dele af den danske fagbevægelse. Man mente, at DsF's forhandlere havde accepteret alt for mange af DA's krav. Nogle arbejdere var særligt utilfredse med fredspligten, konfliktløsningssystemet og arbejdsgivernes ledelsesret, der ville svække arbejdernes faglige kamp.
 
Derfor oprettedes i ca. 1910 Fag-Oppositionens Sammenslutning, hvis mest markante figurfigure var [[Christian Christensen (forfatter)]] og [[Marie Nielsen]]. Tilslutningen til Fag-Oppositionens Sammenslutning var relativt stor i det efterfølgende årti. Dette skyldtes bl.a. stor arbejdsløshed i visse fag og udbruddet af 1. verdenskrig. Syndikalisterne engagerede sig ikke kun i den direkte faglige kamp, hvor deres indflydelse ikke var så stor, men også i den sociale og kulturelle kamp. Bl.a. kæmpede de mod kvindeundertrykkelse, for bedre boligforhold og mod militarismen, der gik som en bølge over Europa under 1. verdenskrig. Det var også syndikalisterne, der var den største faktor i mobiliseringen til den direkte aktion og demonstrationen [[Stormen på Børsen]] i 1918.
 
Fag-Oppositionens Sammenslutning gik dog i opløsning omkring 1921, da mange søgte over i det nyoprettede Danmarks Kommunistiske Parti i forbindelse med den russiske oktoberrevolution.