Græsmarksbrug: Forskelle mellem versioner

'''Græsmarksbrug''' er et [[dyrkningssystem]] i [[landsbyfællesskabet]]s tid, hvor kun omkring halvdelen af det dyrkede areal blev besået, mens resten hvilede i perioder på normalt 4-5 år. Et fællestræk ved græsmarksbrugene var endvidere, at de enkelte inddelinger af bymarken normalt ikke var indhegnet (hvorimod selve bymarken udmærket kunne være afgrænset mod overdrevet med [[dige]]r, [[gærde]]r eller [[hegn]]).<ref>Frandsen (1983), s. 253f253 f.</ref> Græsmarksbrug forekom i [[Jylland]], fortrinsvis i hedeegne vest for [[hovedstilstandslinjen]] men tillige i [[Vendsyssel]] og [[Thy]], [[Himmerland]], på [[Djursland]] samt i de sydvestjyske marskegne.<ref>Frandsen (1988), s. 35</ref>

DyrkningsmådenGræsmarksbrug ifandtes græsmarksbrugmed vareller enuden inddeling''tægter'', idvs. etfaste størrerotations- antalog tægter, fx 10dyrkningsenheder, der ikke nødvendigvis lå samlet.<ref>Frandsen (1988), s. 31</ref> RotationenRotation med tægter skete ved, at der hvert år blev inddragetindtaget – heraf navnet tægt – en tægt til afgrødedyrkning (og modsvarende udlagt en tægtanden til græs)græsning. Den indtagne tægt blev gødet, og dennederfor blev tægt i Nordjylland kaldt ''årsgøde''.<ref>Frandsen (1983), s. 214.</ref> Den blev i de følgende år dyrket med fx afgrødeskiftet byg-rug-rug-havre-havre, hvorefter den blev udlagt til græs igen i de næste 5 år. I et sådant regulært græsmarksbrug med 10 tægter og en 10-årig rotation, ville såledesder altid være en1 tægt besået med byg, 2 med rug og, 2 med havre og halvdelen af arealet udlagt til græs, der nåede en så høj alder, at det kunne give en betydelig foderværdi.<ref>Frandsen (1988), s. 30f30 f.</ref> Blandt driftformensdriftsformens fordele var, at om foråret ville kun 3/10 af hele det dyrkede areal blive nypløjet og dermed udsat for [[sandflugt|vindens erosion]], hvilket i sandede områder kunne have voldsomme virkninger. Dyrkningsmåden havde der forderfor to fordele: den gav et mere eller mindre fast udbytte hvert år, og den var skånsom over for jordbunden.

*Den ene hovedtype bestod i en inddelingInddeling i tægter, modsvarende rotationens størrelse. Hvis rotationen var 5/5, ville inddelingen bestå i 10 tægter, ved rotation 4/4 derimod i 8 tægter.

*Den andenInddeling hovedtype inddelteaf dyrkningen i agre eller grupper af agre, samlede i fald eller skifter, men uden en fast rotation gældende for hele bymarken. Dyrkningen var således varierende eller fleksibel og beroede på, hvad bønderne fandt det overkommeligt at gøde og dyrke.

*Den tredje hovedtype kaldet "Limfjordssystemet" inddelte bymarken i indmark og udmark med særegne skifter, fx [[Alsædebrug|alsædejord]] dyrket hvert år og med gødskning hvert 4. år, brødjord med periodisk hvile og gødskning hvert 8. år, og havreland der aldrig fik gødning og kun besåedesblev besået med havre et par år, efterfulgt af lang tids hvile. Denne sidstnævnte dyrkningsform fandtes kun på [[Mors]] og i [[Thy]].<ref>Frandsen (1983), s. 254f254 f.</ref>

Den vigtigste del af husdyrgræsningen skete på [[overdrev]] og [[hede]]r under bevogtning af [[hyrde]]r, men også tægter til græs kunne udnyttes til græsning. Fra Valborg[[Valborgsdag]] ([[1. maj]]) blev hvilende tægter kun brugt til græsning med tøjret kvæg.<ref>Frandsen (1988), s. 32</ref>

* Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt"1536-ca. Studier1720" over(''Det dyrkningssystemerdanske ogLandbrugs agrarstrukturerhistorie i Danmarks landsbyer 1682-83II'', (BygdOdense 19831988); ISBN 87-872937526-25074-03