Stikker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 40:
Der opstod hurtigt efter befrielsen en debat om stikkerlikvideringerne. Debatten blev især udløst af et radiointerview, hvori politikeren, professor [[Hartvig Frisch]] udtalte, at stikkerlikvideringerne var mord. Modstandsbevægelsens holdning var, at likvideringerne var legitime krigshandlinger og derfor ikke skulle undersøges nærmere, bl.a. af hensyn til dem, som havde foretaget dem. Det synspunkt stod medlem af Frihedsrådet og minister i befrielsesregeringen [[Frode Jakobsen]] stejlt på. Andre som landstingsmand og tidligere justitsminister [[Svenning Rytter]] stod lige så stejlt på, at likvideringerne skulle efterforskes politimæssigt af hensyn til retsfølelsen og de pårørende. Efter flere års diskussion blev en mindre del af likvideringerne efterforsket af politiet, og resultatet blev, at det i ni tilfælde kom frem til, at den dræbte var uskyldig og var likvideret ved en fejltagelse. <ref>Emkjær s. 163</ref> I omkring 20 tilfælde, fandt det, at den dræbte formodentlig ikke havde været stikker, men på en eller anden måde selv havde givet anledning til likvideringen. <ref>Tamm s. 682</ref>. Disse tal må anses for minimumstal, da en stor del af sagerne ikke er blevet undersøgt.
 
Stikkerlikvideringerne er blevet debatteret flere gange siden, bl.a. da [[Ditlev Tamm]]s [[disputats]] om retsopgøret kom i [[1984]], og da [[Peter Øvig KnudsensKnudsen]]s bog ”efter''"Efter drabet”drabet'' udkom i [[2001]]. I de seneste år har nogle af de få tilbageværende modstandsfolk, som gennemførte likvideringer, offentliggjort deres version af begivenhederne. <ref>Povl Falk-Jensen: Holger Danske. Afdeling Eigils sabotager og stikkerlikvideringer under Besættelsen. København 2010.</ref>
 
== Noter ==