Otto af Freising: Forskelle mellem versioner

'''Chronica''' er et både historisk og filosofisk værk, hvor han gennem kontrasten mellem ''Civitatis Dei'' (Jerusalem) og ''Civitatis mundi'' ([[Babylon]]) beskriver verdens historie, og hovedmotivet var Gudsstatens (''Civitatis Dei'') perfektion og den verdslige magts (''Civitatis mundi'') ubestandighed og foranderlighed. Chronica er en [[apokalyptisk]] fortælling om især det tysk-romerske kejserriges historie indtil hans egen tid (krøniken blev skrevet mellem 1148 og 1149), og det apokalyptiske præg hænger sammen med den dybe politiske krise, som det tysk-romerske rige befandt sig i 1140’erne, og den stemning af undergang, der deraf fulgte. I beretningen spiller begivenhederne omkring Jerusalem en stor rolle: Verdensrigernes undergang hænger sammen med, at deres herskere vanhelliger [[templet i Jerusalem]], hvorefter rigerne bliver erobret af nye herskere, der i stedet viser den fornødne respekt for templet. Den filosofiske lære af historien havde også en [[kosmologiKosmologi (religion)|kosmologisk]]sk vinkel, da viden om det skete og det kommende havde stor betydning for opdagelsen af den kosmologiske sandhed. Sammen med verdensrigerne, hvis centrum flyttede fra øst mod vest, udviklede civilisationen sig, så den efterhånden ville nærme sig det guddommelige niveau. Nu havde denne progression nået det yderste vest, og det sidste skridt i historien var nær.