Søværnet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Smårettelser |
PHE77 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 46:
=== Vikingetiden – 1400-tallet ===
[[Fil:Nyboder 2005-01.jpg|thumb|right|[[Christian 4.]]'s [[Nyboder]]]]
Sammenligner man Danmarks kystlinje med landarealet, er der et forhold på 1:5,9 (mod f.eks. 1:921 for [[Holland]] og 1:493,2 for [[USA]],<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ CIA World Factbook]</ref>
Der er optegnelser om en samlet dansk flåde så langt tilbage som til begyndelsen af [[1400]]-tallet. Dronning [[Margrete 1.]], der lige havde samlet [[Kalmarunionen]] (bestående af Danmark, [[Norge]], [[Sverige]], [[Island]], [[Færøerne]], [[Shetlandsøerne]], [[Orkneyøerne]] og dele af [[Finland]] og [[Tyskland]]), iværksatte opbygningen af en flåde til rigets beskyttelse mod – fortrinsvis – [[Hansestæderne]]. Før dette tidspunkt, havde de enkelte [[adel]]ige nogle sporadiske flåder, men en samlet styrke fandtes ikke, hvilket betød at tidligere monarker var afhængige af deltagelse fra adelen, der dog ikke altid var praktisk, da den enkelte monark typisk også havde fjender blandt egen adel. Dronning Margrethe lod skibene bygge og udruste som [[monark]]ens ejendom. Bemandingen blev overladt til de enkelte adelige, som lejlighedsvis indskrev bønder. Uddannelsen var på mesterlære-basis for såvel officerer (som fortrinsvis var adelige) som menige.
Linje 64:
=== 1801 – 2. verdenskrig ===
[[Fil:Linjeskibet Skjold 1849.jpg|thumb|left|Linjeskibet Skjold (1849)]]
[[Storbritannien|Briterne]], der var presset af Frankrig i [[Napoleonskrigene]], tålte ikke den store danske handel under neutralt flag, idet briterne så denne handel som en del af finansieringen af [[Napoleon]]s krigsførelse, og i [[1801]] angreb en eskadre under ledelse af Admiral Sir [[Hyde Parker (1739–1807)|Hyde Parker]] en dansk forsvarslinie af blokskibe ved [[Slaget på Reden]]. [[Olfert Fischer]]s forsvarslinje stod slet ikke mål med det uventede angreb og måtte indgå våbenstilstand. Danmark formåede dog at holde sig ude af [[Napoleonskrigene]] i de følgende seks år. Men i [[1807]] gik briterne i land på [[Sjælland]] og foretog en belejring efterfulgt af [[Københavns bombardement]] (2. – 5. september), der siden skulle vise sig at blive første gang, hvor der anvendtes
Danmarks flåde blev langsomt genopbygget, men ingenlunde til det tidligere format. Ambitionerne var dog store, og de fjerne interesser i Afrika og Caribien blev plejet. Desuden foregik en verdensomspændende ekspedition, på korvetten ''Galathea'', i perioden [[1845]]-[[1847]].
Linje 168:
=== Søværnets Overvågningsenhed ===
[[Søværnets Overvågningsenhed]] (SOE) er en overordnet enhed der har ansvaret for [[Maritimt overvågningscenter Nord|Maritimt overvågningscenter]] (MOC), som er placeret i [[Pikkerbakken]] ved [[Frederikshavn]]. Derudover hører marineudkigsstationerne Føllesbjerg og [[Hellebæk]] samt kystudkigsstationerne [[Drogden]], [[Hammerodde Fyr|Hammer Odde]], [[Kegnæs]], [[Røsnæs]] og [[Skagen]]. Tidligere var overvågningscentrene benævnt marinedistrikter og havde status som selvstændige niveau III myndigheder. Fra den 1. januar 2011 blev de to tilbageværende marinedistrikter nedlagt og blev omlagt til overvågningscentre direkte underlagt SOK.<ref>[http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/2010-12-10-MOC.aspx Forsvaret: Marinedistrikterne skifter navn]</ref> Fra den 1. november 2016 blev Maritimt overvågningscenter syd (MOCS) på Bornholm nedlagt
Enheden har til opgave at overvåge og identificere skibstrafikken i danske farvande og sikre at danske såvel som internationale love og regler overholdes, samt holde et vågent øje med udenlandske orlogsfartøjer der passerer igennem danske farvand. Ved udførelsen af disse opgaver skaber de to maritime centre et sammenhængende billede af skibstrafikken i hele Danmark som de sender til operationscenteret i [[Værnsfælles Forsvarskommando]] således at man har et komplet billede at sejladsen i danske farvande.
|