Forskel mellem versioner af "Rødfigurs-keramik"

[[Fil:Skuespiller-krater.tif|thumbnailthumb|En vinkumme - et såkaldt [[kratér]] - med rødfigurs-dekoration. På vasen ses en digter, en fløjtespiller og et kor af mænd, der står omkring en majstang. Scenen udspiller sig ved Anthesteriefesten for vinguden [[Dionysos]]. Vinkar af [[Kleofonmaleren]]. Fra Athen, 430-400 f. Kr.]]

'''Keramik i rødfigur'''s-stil blev udviklet i [[antikkens Grækenland]]. Teknikken opstod i [[Athen]] omkring 530 f.Kr. og vaser med udsmykning i rødfigur-stil fortsatte derefter med at blive fremstillet til 300-tallet f.Kr. Rødfigursteknikken erstattede den tidligere anvendte sortfigursteknik. Navnet rødfigur, refererer til figurerne på vasen, som fremstår i en rødlig farve på en sort baggrund.

Bemalingen foregik efterfølgende ved, at [[Keramiker|pottemagerpottemageren]]en udsmykkede vasens overflade med en tyk slip, når den var blevet læderhård. I rødfigursteknik blev den sorte baggrund og detaljerne malet på vasen med en pensel, hvor detaljerne tidligere - på sortfigursvaserne, var blevet indridsede. Begge teknikker krævede samme brænding, der bestod af tre faser.

Brændingen var afgørende for vasefremstillingens resultat. Ovnene blev bygget i [[keramik]]værkstedernes gårde, hvor de blev gravet lidt ned i jorden. Nederst i ovnen var ildstedet, og ovenover blev vaserne stablet i brændingskammeret.

Keramikken blev brændt i tre faser.

1) Der blev fyret op med tørt træ til temperaturen nåede op til 850 grader. Et lufthul i det hvælvede tag gjorde atmosfæren iltrig, og vaserne blev røde.

2) Lufthullet i taget blev lukket, og fugtigt træ blev smidt i ovnen. Temperaturen nåede nu 950 grader og vaserne blev helt sorte.

At pottemageren og maleren i reglen var to forskellige, ved [[arkæolog]]erne fra indskrifter på vaserne; X egrapsen – X tegnede mig og X epoisen – X lavede mig.

Nogle malere kender man navnet på, da de har signeret vaserne; eksempelvis Oltos, Lydos og Brygos.

Antikke kilder kan ikke bruges til at forstå pottemagerne som personer eller borgere. Men pottemagerne nævnes dog i enkelte kilder. [[Aristofanes]] nævner to elendige pottemagere, som også var støjende politikere. Den ene blev landsforvist, mens den anden, som var lidt småskør, lavede dårlige kopper - men var en god politiker.<ref> Aristoteles; Freden: 678-681, 688-692. Skyerne 1065-1066. Ridderne 1304. Ecclesiazousai 248-253 (Kephalos)</ref> Platon skrev, at de fineste keramikvaser var meget smukke. Men de blev grimme når de stod blandt jomfruer.<ref> Platon, Hippias Major 288d, 289a.</ref> Og en anden athensk poet lavede en liste over prisværdige ting og personer og nævner bl.a. en athener, som opfandt pottemagerhjulet og ovnen.<ref>Athenaeus 28B, Kritias: West, Iambi et Elegi Graeci II, 52, B2)</ref>

[[Fil:Kylix.tif|thumbnailthumb|Græsk drikkekop, en såkaldt kylix tilskrevet pottemageren Eufronios. På koppens inderside ses en yndling med en hare, en kærlighedsgave fra en voksen mand til en ung mand. Indskriften LEAGROS KALOS Leagros er smuk, henviser til en kendt ung mand i byen, Athen. Ca. 500 f.Kr. ]]