Danske besiddelser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nikolaj (diskussion | bidrag) →Danmarks kolonier: lidt omorganisering |
Nikolaj (diskussion | bidrag) →Afgrænsningen af danske besiddelser: afsnitsinddeling; links; smårettelser |
||
Linje 9:
== Afgrænsningen af danske besiddelser ==
[[Fil:DanmarkSydslesvigSkaaneland.png|thumb|Nutidens Danmark og de tidligere danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.]]
Betegnelsen "danske besiddelser" indebærer, at der er tale om områder, hvis tilhørsforhold til Danmark og danskere ikke er givet ved de befolkningsmæssige forhold. Det er derfor nødvendigt indledningsvis at afgrænse begrebet "Danmark". Fra perioden ca. 200 e.kr. til ca. 600 e.kr. findes en række fund af [[Danmarks forhistorie#Yngre jernalder|våbenofring]]er, som giver indtryk af, at der har eksisteret et hærførende lokalt beredskab. <ref>{{Harv|Hedeager|1992|pp=140-141}}</ref> Fra [[Illerup Ådal]] er der tegn på, at en indtrængende hær kom fra vestkysten af den skandinaviske halvø, det vi i dag kender som [[Norge]]. En række [[sagn]] om folkevandringstiden er først mundtligt overleverede, men senere nedskrevet af middelalderhistorikere, bl.a. [[Roskildekrøniken]], der nævner [[Lejre]] som et stort kongesæde gennem århundreder.<ref>{{Harvnb|Hedeager|2002|pp=185-374}}</ref> Først i 2004 blev der ved udgravninger fundet et belæg for en kongsgård her fra ca. 500 e. Kr. Den omfattede bl.a. en ca. 500 kvadratmeter stor hal, formodentlig en form for gildesal.<ref>[http://www.roskildemuseum.dk/Default.aspx?ID=78 ''Roskilde Museum'' om ''Lejre''], Hentet den 20. januar 2015</ref> Landet, som det kendes i dag, har dog efter historikernes opfattelse ikke været samlet, men det er omdiskuteret, hvorvidt der har været tale om i hvert fald to kongedømmer: danernes rige med kongesæde i [[Lejre]], og [[jyde]]rnes med sæde i [[Jelling]] eller om der har været tale om flere, mindre besiddelser.
De ældste skriftlige kilder, der ikke decideret inddrager sagn, stammer fra vikingetiden. De to [[runesten]]e i [[Jelling]] kan anses for de ældste, der har omtale af danskere og Danmark. Den "lille" runesten er, ifølge indskriften, rejst af "''kong Gorm efter Thyre, sin kone, Danmarks bod''". Den "store" runesten er, ifølge indskriften, rejst af sønnen [[Harald Blåtand|Harald]] over forældrene [[Gorm den Gamle|Gorm]] og [[Thyra Dannebod|Thyre]]. Det fremgår desuden, at Harald var den, som "''vandt sig al Danmark, og Norge, og gjorde danerne kristne''". Af denne formulering tør udledes, at der fandtes et folk (danerne) i et rige (Danmark), som i hvert fald adskilte sig fra et andet rige, [[Norge]], som han imidlertid ligeledes angiver at have underlagt sig. Disse runesten hidrører alle fra omkring midten af 900-tallet, så på dette tidspunkt har folk og rige været så velkendt, at yderligere oplysninger øjensynligt ikke anses fornødent.
=== Udenlandske kilder ===
I
Uddybende oplysninger lader sig hente i en oversættelse af Orosius verdenshistorie (fra 5 århundrede) kort før år 900, der var blevet suppleret med to rejseberetninger. I den ene oplyser nordmanden Ottar, at han sejlede med pelsværk fra ''Haalogaland'' i Nordnorge til den store markedsplads ''ad hæďum'' ([[Hedeby]]). Da han havde forladt [[Norge]] ved [[Skiringssal]] (ved [[Oslofjorden]]) sejlede han i tre dage således, at han havde ''Denamearc'' til bagbord (til venstre) og rum sø til styrbord (til højre), mens han i de næste to dage havde øer tilhørende Danmark til venstre og til højre ''Gótland'' ([[Jylland]]). Denne formulering indebærer, at [[Halland]] udgjorde en del af det danske rige, at han må have sejlet norden om [[Sjælland]] og [[Fyn]] og derefter ned gennem [[Lillebælt]] til [[Hedeby]]. Alfred oplyser desuden, at der på øerne og fastlandet ([[Halland]] og [[Skåne]]) boede ''norddaner'', i [[Jylland]] derimod ''syddaner'', og endelig siges [[Hedeby]] at ligge mellem [[vendere|Vendland]], [[Sachsen (stammehertugdømme)|Sachsland]] og [[Angel]] og at tilhøre danerne. I den anden oplyser angelsachseren Wulfstan, at han fra [[Hedeby]] foretog en 7-dages rejse til [[Truso]] ved floden [[Wisła]] og under denne rejse først havde
Danmark, danerne land, har således været sikkert afgrænset i det mindste fra begyndelsen af 800-tallet, med grænse mod sydvest ved Ejderen og nordøst ved Skånes og Hallands grænser. Ved "danske besiddelser" må derfor forstås områder, der er beliggende ''uden for'' disse grænser.
Line 21 ⟶ 22:
=== Kongen – rigets samlende person ===
{{uddybende|Stat|konge}}
Den anden side af spørgsmålet er, hvem
Det er således kongen, der udgjorde rigets samlende skikkelse og tillige den, hvis person afgjorde dets indre styrke. Havde kongen folkets kærlighed, havde riget styrke. Svigtede troskaben mod kongen, faldt riget fra hinanden. Den konge, der bedst beviser den kongelige styrke og svaghed, er [[Valdemar Sejr]]. Til trods for kongens fangenskab i 3 år efter jagten på [[Lyø]] [[1223]] holdtes riget sammen ene i kraft af kongetroskaben<ref>Christensen (1976), s. 66</ref> og omvendt: efter kong Valdemar Sejrs død, da riget blev udstykket mellem kongens mange sønner, der indbyrdes bekrigede hinanden, skete en opløsning, der blot forstærkedes ved stadigt gentagne og mere omfattende pantsætninger<ref>Christensen (1976), s. 68ff</ref>. Der skulle en ny konge, [[Valdemar Atterdag]], til for atter at samle riget og lægge grunden til fornyet fremgang<ref>Christensen (1976), s. 179ff</ref>.
|