Forskel mellem versioner af "Erwin Rommel"

4.092 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Hans sidste tid og hans familie.
(Hans sidste tid og hans familie.)
|senere = Hans søn [[Manfred Rommel]] blev i 1974 borgermester i [[Stuttgart]].
}}
'''Erwin Johannes Eugen Rommel''' ([[15. november]] [[1891]] – [[14. oktober]] [[1944]]) var en af de mest berømte tyske [[General|generaler]] (senere [[feltmarskal]]) i [[2.anden verdenskrig]].
 
== Karriere ==
'''Erwin Johannes Eugen Rommel''' ([[15. november]] [[1891]] – [[14. oktober]] [[1944]]) var en af de mest berømte tyske [[General|generaler]] (senere [[feltmarskal]]) i [[2. verdenskrig]].
Rommel indledte sin militære karriere som [[kadet]] i [[1910]] og udmærkede sig i [[første verdenskrig]]. Han avancerede til general kort før den tyske [[Felttoget i Polen (1939)|invasion af Polen]] i [[1939]] og medvirkede i og udmærkede sig under [[Slagetslaget om Frankrig]] i [[1940]]. HanRommel havde stor forståelse for den revolutionerende rolle, som panserstyrkerne fra nu af kom til at spille.
 
[[Fil:Bundesarchiv Bild 101I-785-0296-22A, Nordafrika, Rommel im Befehlsfahrzeug "Greif".jpg|thumb|left|"Ørkenræven" i køretøjet ''Greif'', [[Nordafrika]].]]
Han indledte sin militære karriere som [[kadet]] i [[1910]] og udmærkede sig i [[1. verdenskrig]].
Rommel er også kaldet "The Desert Fox" (ørkenræven) pga. sin indsats i [[Nordafrika]], hvor han var øverste leder af [[Afrikakorpset]] fra [[1941]] til [[1943]]. Han udnyttede bevægelseskrigen til det yderste og indtog mod al forventning [[Tobruk]] og pressede fronten til [[el-Alamein]], omkring 100 km fra [[Cairo]]. Her blev han imidlertid slået godt og grundigt af [[Bernard Law Montgomery|Montgomery]], og grundet dårlige forsyningslinjer valgte Rommel at trække tropperne helt tilbage til [[Tunesien]] stik mod [[Hitler]]s ordrer. Han blev syg og tog tilbage til [[Tyskland]], men vendte tilbage til fronten efter en kortere rekreation. Kort efter at være vendt tilbageSnart blev han dog kaldt tilbage til Tyskland og blev dermed tvunget til at forlade "den synkende skude."
 
I november 1943 fik Rommel direkte ordre af [[Hitler]] til at vurdere [[Atlantvolden]]s forsvarsstillinger og planlægge modangreb, hvis fjenden, de allierede, nåedegik i land. Han var i Danmark i 13 dage, hvor han blandt andet besøgte kanonstillingerne i [[Hanstholm]] (se: [[Museumscenter Hanstholm]]). Han blev chef for [[Den_tyske_situation_i_Normandiet_i_1944#Udbygning_af_Atlantvolden_og_andre_tyske_forsvarstiltag|forsvaret af den franske kanalkyst]]. Efter invasionen blev han hårdt såret i forbindelse med et luftangreb og måtte vende hjem til Tyskland for at rekreere sig.
Han avancerede til general kort før den tyske [[Felttoget i Polen (1939)|invasion af Polen]] i [[1939]] og medvirkede i og udmærkede sig under [[Slaget om Frankrig]] i [[1940]]. Han havde stor forståelse for den revolutionerende rolle, som panserstyrkerne fra nu af kom til at spille.
 
== Slutten ==
Rommel er også kaldet "The Desert Fox" (ørkenræven) pga. sin indsats i [[Nordafrika]], hvor han var øverste leder af [[Afrikakorpset]] fra [[1941]] til [[1943]]. Han udnyttede bevægelseskrigen til det yderste og indtog mod al forventning [[Tobruk]] og pressede fronten til [[el-Alamein]], omkring 100 km fra [[Cairo]]. Her blev han imidlertid slået godt og grundigt af [[Bernard Law Montgomery|Montgomery]], og grundet dårlige forsyningslinjer valgte Rommel at trække tropperne helt tilbage til [[Tunesien]] stik mod [[Hitler]]s ordrer. Han blev syg og tog tilbage til [[Tyskland]], men vendte tilbage til fronten efter en kortere rekreation. Kort efter at være vendt tilbage blev han dog kaldt tilbage til Tyskland og blev dermed tvunget til at forlade "den synkende skude."
4. juni 1944 forlod Rommel sit hovedkvarter i La Roche-Gryon på den franske kanalkyst. Han skulle til [[Hitler]] for at diskutere strategi. Føreren sad i Ørneredet i [[Berchtesgaden]] og afventede det uundgåelige. På vejen skulle Rommel lige se ind til sin kone Lucie, der fyldte 50 år [[6. juni]]. Han havde et par pæne grå damesko med til hende. Sønnen [[Manfred Rommel]] var 15 år. "''Jeg husker det, som om det var i går,''" sagde han 50 år senere. "''Mor fik de grå sko grytidligt 6. juni - så ringede telefonen.''" Invasionen var i fuld gang. Rommel havde talt med marinens [[meteorolog]]er, inden han turde at forlade sit hovedkvarter, og de havde forsikret, at det dårlige vejr gjorde en invasion de nærmeste dage til en umulighed. Men kl. 7 om morgenen ringede generalmajor Hans Speidel. Rommel forstod, da han hørte om invasionen, at krigen var tabt. Ifølge sin søn så han for sig muligheden af at vinde selve invasionsslaget og få en fredsaftale i stand, som man kunne leve med. [[D-dag]]en tilbragte han kørende den lange vej tilbage til Frankrig, mens han gentog: "''Så dumt af mig, så dumt af mig.''" [[6. juli]] sendte han Hitler beskeden: "''Slaget er tabt. Tag konsekvenserne.''" Hitler svarede vredt: "''Pas De Deres front.''" Så kom [[20. juli-attentatet]]. Sønnen fortalte, at Rommel flere gange var i kontakt med kupmagerne, og planlagde at overgive sig med sine mænd straks de allierede gennembrød forsvaret. Han ville prøve at få de vestallierede længst mulig mod øst, inden de mødte russerne, for dem frygtede han. Sønnen var indkaldt til flyvåbenet, og bad sin far om lov til at melde sig til [[SS]], men det fik den 15-årige ikke lov til. <ref>Jon Magnus: "Jeg er død om et kvarter", ''[[VG]]'', 8. maj 1994</ref>
 
[[17. juli]] blev Rommel alvorlig skadet, da hans bil blev truffet af kugler fra britiske fly, og stødte ind i et træ. Efter en måned på sygehus kom han hjem til sin kone i Herrlingen udenfor [[Ulm]]. Ironisk nok var seks allierede agenter sluppet ned i La Roche-Gryon for at dræbe Rommel. Imidlertid lå han da på sygehus efter bilulykken. <ref>https://historycollection.co/7-audacious-sas-operations-world-war-2/3/</ref> I oktober kom sønnen hjem på nogle dages [[orlov]]. Hitler havde i mellemtiden læst tilståelsen fra en af de hårdt [[tortur]]erede kupmagere, der kompromitterede Rommel. Hitler besluttede, at Rommel skulle dø. Som [[Wilhelm Keitel]] udtrykte det, ville det blive en enorm skandale, hvis selv mest afholdte af generalerne, Rommel, også måttes trækkes for folkedomstolen. Rommel fik i stedet valget mellem enten at blive stillet for retten og dømt for [[forræderi]], eller begå [[selvmord]]. Valgte han det sidste, ville han få statsbegravelse med fuld militær honnør, og der ville ikke ske hans familie noget. Om formiddagen 14. oktober kom to generaler fra Hitlers hovedkvarter kørende op foran familien Rommels hjem. Huset blev omringet af SS, forstærket med fire panserbiler. Rommel skulle slippe ydmygelsen ved at henrettes ved skydning. I stedet kunne han tage sit liv med [[cyanid]] (som [[Himmler]] og [[Göring]] senere gjorde), og kone og søn slippe for vanære. Han tog farvel med sin søn på sit kontor. "''Jeg har fortalt din mor, at jeg er død om et kvarter...I vil få en telefon fra sygehuset i Ulm om, at jeg har haft et [[Apopleksi|hjerneslag]] i bilen på vej til et møde. Da er jeg død.''" Så gav han sønnen husnøgler og penge, trak Afrikakorpsets læderjakke på, grep [[marskal]]staven og gik ud i bilen til de to generaler, der havde cyanidkapslen med. <ref>Jon Magnus: "Jeg er død om et kvarter", ''VG'' 8. maj 1994</ref>
I november 1943 fik Rommel direkte ordre af [[Hitler]] til at vurdere [[Atlantvolden]]s forsvarsstillinger og planlægge modangreb, hvis fjenden, de allierede, nåede i land. Han var i Danmark i 13 dage, hvor han blandt andet besøgte kanonstillingerne i [[Hanstholm]] (se: [[Museumscenter Hanstholm]]). Han blev chef for [[Den_tyske_situation_i_Normandiet_i_1944#Udbygning_af_Atlantvolden_og_andre_tyske_forsvarstiltag|forsvaret af den franske kanalkyst]]. Efter invasionen blev han hårdt såret i forbindelse med et luftangreb og måtte vende hjem til Tyskland for at rekreere sig.
 
Rommel er gravlagt i Herrlingen. <ref>https://www.tracesofwar.com/sights/26038/Grave-Erwin-Rommel.htm</ref> Han efterlod sig en datter, Gertrud, som han fik med Walburga Stemmer før sit ægteskab med Lucie. <ref>https://www.reuters.com/article/germany-rommel-idAFL6E8EM6BW20120322</ref> Da Rommels ægteskab med Lucie forblev barnløst i tolv år, inden Manfred blev født, havde Walburga håbet, han til sidst ville vende tilbage til hende. Hun tog sit liv to måneder før Lucies nedkomst. Rommel og hans kone tog sig derefter af Gertrud, og det var hende, der tog telefonen, da Hitler ringede for at kommandere hendes far tilbage til Afrika. <ref>https://ww2gravestone.com/people/rommel-erwin/</ref>
I [[1944]] blev Rommel hentet i sit hjem, mistænkt for at være med i en [[konspiration]] mod [[Hitler]], og Hitler tvang Rommel til enten at blive stillet for retten og dømt for forræderi eller begå [[selvmord]]. Rommel valgte det sidste og beskyttede dermed sin familie.
 
== Noter ==
Han blev begravet under store hædersbevisninger som faldet i krigen.
<References />
 
== Eksterne henvisninger ==
7.458

redigeringer