Labyrint: Forskelle mellem versioner

En '''labyrint''' er en bygning eller udendørs indretning med et indviklet gangsystem, hvor man nemt går sig vild. Ifølge græske [[sagn]] var Dobbeltøkse[[palads]]et i [[Knossos]] på [[Kreta]] den bygning, [[Daidalos]] opførte for kong [[Minos]], og hvor [[uhyre]]t [[Minotauros]] lurede i labyrintens gange;. menUhyret blev dræbt af [[Theseus]], der fandt vejen ud igen ved hjelphjælp af [[Ariadne]]s tråd. DenLabyrinten labyrintfra myten findes afbildet på [[mønt]]er fra Knossos. Senere hed det sig, at labyrinten var et [[stenbrud]] med gange ind i bjerget, nær Gortyn på Kreta. Grækerne overførte ordet til andre bygninger med en indviklet grundplan; og [[Herodot]] bruger det om [[farao]] Amenemhet 3.sden Trejes enorme anlæg i [[Fayyum]]. <ref>https://snl.no/labyrint</ref>

Ordet "labyrint" stammer fra et førgræsk sprog, der blev optaget i [[klassisk græsk]], forbundet med ''labrys'' (= dobbelt[[økse]]), som var [[symbol]] på [[konge]]lig magt, hvad. derDette passer med [[teori]]en om, at den oprindelige labyrint var det kongelige palads i Knossos. "''Labyrint"'' kan dermedsåledes oversættes med "Dobbeltøksens palads". Ordet kom ind i engelsk tidligt i 1400-tallet som [[synonym]] for ''maze''. Som navn på strukturen i det indre øre blevhar ordet "labyrint" været benyttet frasiden 1690'erne. <ref>https://www.etymonline.com/word/Labyrinth</ref>

Ifølge ''The Labyrinth Society'' kan labyrinter opdeles i dissetre typer:

Det ældst kendte eksempel på labyrinter er små, enkle stenesten med nedsænket [[mønster]], ([[helleristning|helleristninger]]), som er mere end 3.000 år gammeltgamle. Disse [[spiral]]labyrinter forekommer fra [[Syrien]] i øst til [[Irland]] i vest.

Den egyptiske labyrint var egentlig ingen labyrint, men den, der blev rejst i tilknytning til farao Amenemhet 3.sden Tredjes [[pyramide]] ved Hawara. <ref>http://www.nemo.nu/ibisportal/0egyptintro/5egypt/index.htm</ref> Siden romertiden blev labyrinten desværreuheldigvis benyttet som stenbrud, så intet er bevaret. [[Strabo]] har dog beskrevet "''et palads, sammensat af lige mange mindre paladser, som der engang fandtes [[provins]]er''". Herodot talte tolv12 gårdspladser, og omtaler [[krypt]]er viet til den hellige [[krokodille]] [[Sobek]], som også Plinius den ældre omtaler.

Herodot skriver: "''Også pyramiderne er overvældende konstruktioner, hver af dem tilsvarende mange af Grækenlands mest ambitiøse bygværker; men labyrinten overgår dem. Den har tolv12 overbyggede gårdsrum – seks på rad mod nord, seks mod syd''". Videre: "''Indvendigt er bygningen i to højder og indeholder 3.000 værelser, hvoraf halvparten er under jorden, og den anden halvpart lige over.''"

De egyptiske vagter nægtede ham adgang til de underjordiske kamre, fordi disse inneholdtindeholdt gravene efter de konger, som fik labyrinten bygget, samt de hellige krokodillers grave. Men de øverste værelser måtte han godt se, "''og det er svært at tro, at de er skabt af mennesker; de forbløffende, intrikate passager fra værelse til værelse og fra gårdsrum til gårdsrum var for mig et endeløst [[mirakel]].''"

Væggene var opført i sten og dækket af [[relief]]fer, og hvert gårdsrum var af hvid [[marmor]] og omgivet af en [[kolonnade]]. <ref>http://www.touregypt.net/featurestories/amenemhet3.htm</ref> Den egyptiske labyrint blev sammenlignet med kong Minos' labyrint i Knossos, og tiltrak sig i [[antikken]] besøgende langvejsfra. <ref>Mark Lehner: ''The complete pyramids'' (s. 183), forlaget Thames and Hudson, Oslo 1997, ISBN 978-0-500-28547-3</ref>

Disse er [[Myte|mytiske]], og må formodes at være tillagt en kraftig [[magi]]sk betydning. Man har også fundet helleristninger med komplekse labyrintmønstre. Frem til middelalderen blev der bygget omkring 500 labyrinter i Norden, men tilsvarende former findes også ellers i verden.

Labyrintens snørklede veje fører ind til et centrum, der dermed markeres som målet for søgningen. Det er tilfældet med de store labyrinter indbygget i gulvene på flere af de franske [[katedral]]er ([[Chartres]]). <ref>http://www.labyrinthia.dk/index.php/da/chartres-labyrintxx</ref> Førstnævnte type findes i Danmark i parken til [[Egeskov slot|Egeskov Slot]], hvor den første blev plantet i [[1730]]. Den nuværende, tegnet af [[Piet Hein]], er formodentlig [[Europa]]s største. Sidstnævnte type ses som et [[kalkmaleri]] fra 1480’erne i [[Hesselager Kirke]], skabt af [[Træskomaleren]]. [[Horne Kirke (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Horne kirkeKirke]] på [[Fyn]] har også fået en labyrint, beregnet til stille eftertanke. <ref>https://www.fyens.dk/faaborg-midtfyn/Horne-Kirke-faar-labyrint-til-stille-fordybelse/artikel/3149773</ref>

'''Labyrintspil''' var tidlige spil/lege hvor mennesket selv optrådte; senere [[brætspil]], hvor mennesket blev erstattet af brikker. På [[papir]] blev spillene gjort 2to-dimensionelle. Med [[computer]]en blev de labyrintiske spil atter 3tre-dimensionelle.

Den ældste type labyrinter er '''Trojaborg''', som har været den almindeligste type langt oppe tiden. Disse findes også sompå serværdighedden påsvenske øenø [[Gotland]].

Romerske labyrinter minder om en Trojaborg, men gangene er skåret over, så man skal vende flere gange. Denne er fra midelalderen.

I slutningen af [[1800-tallet]] dukker de nye labyrinter op med flere gange, men man skal stadigtstadig ind til midten. Bemærk, at man også skal finde ud igen, når man har nået ind. Man tegnede ikke i bladene, så at bare kunne følge stregen ud igen.

* [[Samsø Labyrinten]].

* Labyrinten på [[Egeskov Slot]] har også en labyrint.

* livetsLivets begyndelse.

* livetsLivets ende.

* detDet ondes inderste.

* vandetsVandets og vindens utallige hvirvler.

* sneglehusetsSneglehusets arkitektur.

* edderkoppensEdderkoppens spind.

* mennesketsMenneskets hjerte-kar system.

* rismarkersRismarkers arkitektur.

* Litteratur: Danske kalkmalerier, vol. VI, 1991.