Giovanni Battista Pergolesi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m {{Reflist}} |
PHE77 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 38:
Den 10. maj 1734 fulgte Pergolesi Stigliano til [[Rom]], hvor en slægtning af hertug [[di Maddaloni Carafa]] udnævnte Pergolesi til sin kapelmester. På opdrag af hertugen skrev Pergolesi en messe i F-dur for to kor, som blev opført [[16. maj]] [[1734]] i kirken [[San Lorenzo]] i [[Lucina]].
Tilbage i Napoli blev hans nye opera ''Adriano in Siria'' opført i Teatro San Bartolomeo i anledning den spanske dronnings fødselsdag den [[25. oktober]] 1734. Pergolesi måtte specialskrive hovedrollen for stjernekastraten [[Caffarelli]], som sang sig til en stor succes, men operaen som sådan faldt igennem. Pergolesi fik en ny opgave med operaen ''L'Olimpiade'', som havde premiere i Roms ''Teatro Tordinona'' i januar 1735. Ifølge samtidige beretninger stødte operaen på modstand, en misfornøjet tilskuer skal have kastet en appelsin i hovedet på komponisten.<ref>[[André Ernest Modeste Grétry]] i sine memoirer – han henviser til samtidige tilskuere.</ref>
I efteråret 1735 fik Pergolesi endelig en stor succes med operaen ''Il Flaminio'', som blev opført i Teatro dei Fiorentini i Napoli. En bemærkning i [[libretto]]en forstås således, at han på forhånd var blevet udnævnt som organist i det kongelige kapel i [[Napoli]]. Mens han arbejdede på kantaten ''Il tempo felice'' til fyrsten Raimondo di San Severos bryllup i december 1735 blev han syg og måtte afbryde arbejdet. Pergolesi begav sig til badestedet Pozzuoli ved Napoli for at komme sig. Der skrev han, sandsynligvis på bestilling fra ''Confraternità dei Cavalieri di S. Luigi di Palazzo'', det, som skulle blive den sidste komposition, som han fuldførte, den kendte ''Stabat Mater''. Pergolesi døde af [[tuberkulose]] den [[16. marts]] [[1736]] og blev bisat dagen efter i [[Franciskaner]]klosteret i Pozzuoli.
| |||