Versionen fra 14. maj 2018, 02:08 redigér Rodejong (diskussion \| bidrag) 32.072 edits ikke stub ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. dec. 2018, 21:57 redigér fjern redigering 2a02:ed0:4397:2d00:45ad:dc6:a7c3:409a (diskussion) Slettet politisk motiverede formuleringer og rettet i teksten Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Gå til næste forskel →
Linje 5: Der bor 450 [[Israelske bosættelser\|jødiske bosættere]] – fra ca. 50 familier – i byen. Hebron er jødernes anden helligste by {{kilde mangler\|dato=Uge 52, 2013}}. Hebrons jøder hører til blandt de højreorienterede jøder som ser byen som en del af et kommende israelsk område{{kilde mangler\|dato=Uge 52, 2014}}. De lever under kraftig militær beskyttelse i en by med 120.000 palæstinensere. Jødernes tilstedeværelse er en af årsagerne til, at Hebron er blevet et af knudepunkterne for [[Hamas]]. Historisk er Hebron den ældste ~~jødiske~~ by i ~~Israel~~Palæstina og den udgør sammen med Jerusalem hjemstedet for de vigtigste begivenheder i det gamle testamente (Torahen). Således er Abraham og Rachel begravet i Hebron, og gravstedet er en vigtig del af det jødiske troskompleks. Med muslimernes fremkomst i [[600-tallet]] blev der i de følgende år skabt splid om gravstedet og Hebron, der ændrede karakter. Muslimernes krav på gravstedet som en del af deres religion blev opfattet som en provokation af den tilbageværende jødiske befolkning,{{kilde mangler\|dato=september 2017}} og de religiøse stridigheder udløste en række voldshandlinger.{{kilde mangler\|dato=september 2017}} I 1948 forbød den [[jordan\|jordanske hær]] jøderne adgang til byen og til deres ejendomme.{{kilde mangler\|dato=september 2017}} Dette forbud hævdedes ind til [[Seksdageskrigen]] i [[juni]] [[1967]], hvor [[Israel]] besatte vestbredden af [[Jordanfloden]]. ~~Jødernes tilbagevenden til Hebron, i 1967, og deres krav om tilbagelevering af deres besiddelser betegnes i dag som "bosættelser".~~ == Massakren i Hebron ==

Hebron: Forskelle mellem versioner