Solur: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Precision sundial in Bütgenbach-Belgium.jpg|left|thumb|PræcisPræcist solur i Bütgenbach, [[Belgien.]] (præcision = ±30 sekund).[http://toolserver.org/~para/GeoCommons/earth.php?latdegdec=50.4231&londegdec=6.2017&scale=10000&amp&commons=1/ (Google Earth)]]]

Summen af alle effekterne giver at tidspunktet for, hvornår solen er i syd afviger ca. 15 minutter til hver side i forhold til middelsoltid. (Se ''Equation-of-Time''- kurve på ekstern link).

Jorden bevæger sig om solen i en ellipsebane.[[ellipse]]bane, Og jordenog bevæger sig med den største vinkelhastighed om vinteren, når jordenJorden er tættest på solen (Keplers 2. lov). Hvis/når jordenJorden standserstandsede sin rotation om egen akse, vilville den ene halvdel af jordenJorden have dag hele tiden, og den anden halvdel nat. Men følg tanken, at jordenJorden ikke roterer om sin egen akse i et x-, y-, z-koordinatsystem. Så vil en rotation om solen opleves som et døgn ("et års dag")., Ogog et normalt år bestå af 366 "rotations"dage – (minus) "et års dagen" = 365 dage.

Hver døgn skal jorden rotere 360 Gradergrader + 1 grad for også at holde trit med "et års dagen" som omtalt under Effekt A.

På årets længste og korteste dag reduceres middelsoltiden med faktoren ''cos'' (23,45 grader) og blivervarer 3 minutter og 37 sekunder., da Dasolens solenbanenbane (''ekliptika'') tegner den korteste afstand mellem to steder på samme breddegrad, der er kortere end afstanden langs breddegraden, når banen ikke er ækvator.

For at opnå den korrekte middelsoltid, skal tiden omkring jævndøgn tilsvarende øges med 1/''cos''(23,45 grader), og den ekstra breddegrad tager 4 minutter og 17 sekunder at passere ved jævndøgn. Den langsomme passagepassering af den ekstra breddegrad skyldes, at vinklen mellem ''ekliptika'' og ækvator harnår sit maksimum ved jævndøgn.