Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 114:
{{citat|Forholdene omkring den makabre flytning har nok bidraget til at krigsfangernes historie yderligere blev skrevet ud i mørket|Marianne Neerland Soleim.}}
==Kulturminder i landskabet==▼
[[File:Polarbanen ved Elvkroken.jpg|thumb|[[Polarbanen]] ved Elvkroken]]▼
[[File:Memorial of Soviet war prisoners A.JPG|thumb|Informationstavle om krigsminder relateret til sovjetfangerne i Dunderlandsdalen]]▼
og dele jernbanen og E6 gennem Nordland er bygget af krigsfanger fra Sovjetunionen og Jugoslavien. Fangelejrene lå i rad og række langs vejen. Helt til [[Drag]] i [[Tysfjord]] var jernbanesporet delvist bygget, men ikke sammenhængende. Vejen▼
blev efter krigen benyttet til "riksvei".▼
Dele af [[Polarbanen]] nord for [[Fauske]] står i dag som et ubrugt banelegeme med tunneler og flere broer. I dag er dette et kulturmide i landskabet, et kulturminde som fortæller om sovjetfangernes slid og fornedrelse, og om nazistenes forestillinger om at slaviske folkeslag var ''[[Untermensch]]en'' og bestemt til at være slaver.▼
Før 2. verdenskrig var der ingen jernbane nord for [[Grong]] i [[Nord-Trøndelag]]. Vejene var dårlige og ikke sammenhængende. I 1940 blev banen åbnet til Mosjøen. Den tyske besættelsesmagt så at en sammenhængende transportåre på land var nødvendig for befæstningen af Norges nordkysy. De tænkte at en alliereet invasion kunne komme netop i Nordland. Tyskerne anlagde banen på en måde, så den skulle være vanskelig at angribe. Hitlers mål var at [[Polarbanen]] skulle føres helt til Kirkenes.▼
==Forskning==
Line 152 ⟶ 142:
I lejre hvor forholdene var bedre kunne fangerne drive småproduktion af sådanne genstande. Materialerne var enkle og ikke så vanskelige at få fat i, det kunne være både af træ, aluminium og plast. Gamle kasseroller og vaskefade blev brugt. Et arbejde fangerne altid havde var at tage sig af affaldet fra tyskerne. Mere udfordrende var at skaffe værktøj som fil, hammer, stemmejern, tang og sandpapir. Men det var strengt forbudt at smugle værktøj ind i lejrene.<ref>Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 441</ref>
▲==Kulturminder i landskabet==
▲[[File:Polarbanen ved Elvkroken.jpg|thumb|[[Polarbanen]] ved Elvkroken]]
▲[[File:Memorial of Soviet war prisoners A.JPG|thumb|Informationstavle om krigsminder relateret til sovjetfangerne i Dunderlandsdalen]]
▲og dele jernbanen og E6 gennem Nordland er bygget af krigsfanger fra Sovjetunionen og Jugoslavien. Fangelejrene lå i rad og række langs vejen. Helt til [[Drag]] i [[Tysfjord]] var jernbanesporet delvist bygget, men ikke sammenhængende. Vejen
▲blev efter krigen benyttet til "riksvei".
▲Dele af [[Polarbanen]] nord for [[Fauske]] står i dag som et ubrugt banelegeme med tunneler og flere broer. I dag er dette et kulturmide i landskabet, et kulturminde som fortæller om sovjetfangernes slid og fornedrelse, og om nazistenes forestillinger om at slaviske folkeslag var ''[[Untermensch]]en'' og bestemt til at være slaver.
▲Før 2. verdenskrig var der ingen jernbane nord for [[Grong]] i [[Nord-Trøndelag]]. Vejene var dårlige og ikke sammenhængende. I 1940 blev banen åbnet til Mosjøen. Den tyske besættelsesmagt så at en sammenhængende transportåre på land var nødvendig for befæstningen af Norges nordkysy. De tænkte at en alliereet invasion kunne komme netop i Nordland. Tyskerne anlagde banen på en måde, så den skulle være vanskelig at angribe. Hitlers mål var at [[Polarbanen]] skulle føres helt til Kirkenes.
==<!-- Relevante -->Museer==
| |||