Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Exit, "sådan betegnes de stadig i Norge". Se kilde fra 2011 - den nye referencen |
||
Linje 5:
[[File:Oversiktsbilde Botn krigsfangeleir 2. verdenskrig.jpg|thumb|Botn fangelejr (''Lager Botn'') ved [[Blodvejen]] i [[Saltdal|Saltdal Kommune]]. I kommunen findes også [[Nordlandsbanen]] og [[soldatergrav]]e.]]
Civile fanger: 7 000 såkaldte ''østarbejdere'' blev sendt til Norge.<ref name="Magne Haugland 2008">Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 17</ref> De fleste var mænd, men 1 800 østarbejdere var kvinder og børn.<ref>Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 23</ref>Omkring 13.700 af sovjetfangerne døde og blev begravet i Norge.
Line 27 ⟶ 25:
Der var «14 forskellige kategorier af fanger i tillæg til tvangsarbejdere og de kom fra mange forskellige land», skrev Eivind Kosnes.<ref name=SørVarangerMesteKartlagt>[http://sva.no/nyheter/her-er-det-meste-kartlagt/19.3198 – Her er det meste kartlagt]</ref>
I Norge blev de under krigen kaldt ''russerfangerne'';<ref>Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 9</ref> De kom fra mindst 16 af de sovjetiske republikker og autonome republikker. Den korrekte betegnelsen er ''sovjetiske krigsfanger''.<ref>[https://www.hlsenteret.no/kunnskapsbasen/folkemord/folkemord-under-nazismen/andre-grupper/sovjetiske-krigsfanger-i-norge Sovjetiske krigsfanger i Norge]. 2011-10-06. [[Senter for studier av Holocaust og livssynsminoriteter]]</ref>
===Ikke-sovjetiske fanger===
| |||