Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Fjerne poesi om om å gå fra dødsdom for mange - til dødsdom for udelukkende cirka 20.000 i Norge. Exit, "Afgjørelsen var som en benådning for en dødsdømt mand. " |
||
Linje 16:
Partifunktionærer, ledende personligheder, jøder og asiater skulle sorteres fra de andre fanger, sendes i [[koncentrationslejr]]e og dræbes. Men drabene på krigsfanger var ikke kun begrænset til dette. I 1941 og 1942 var reglen den at sovjetiske krigsfanger skulle henrettes. Der blev udført massehenrettelser ved [[Skydning (henrettelse)|nakkeskud]] og hængning. Mange var også ofrer for eksperimenter med gas som drabsvåben.<ref>Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 12 -15</ref>
De 10 000 sovjetiske krigsfanger som byggede [[IG Farben]]s industrianlæg i [[Auschwitz|Auschwitz III]] fra 1941 og de var også de første som blev aflivet med gassen [[Zyklon B]] – som det første forsøg på industriel henrettelse af store mængder mennesker.<ref>Prisoners of War and Forced Labour. Histories of War and Occupation. Ed. by Marianne Neerland Soleim. Cambridge Scholars Publishing, Newcastle upon Tyne 2010. VI, 247 pp.</ref>
Line 34 ⟶ 36:
Der var ca. 9 100 polakker i Norge, og af disse var 1 700 krigsfanger og 7 400 civile tvangsarbejdere. I tillæg var der civile tvangsarbejdere fra mange lande i Europa, bl.a. 2 200 var franske.<ref>Michael Stokke mfl.: Blod og tårer – historien om sovjetiske krigsfanger og sivile tvangsarbeidere i Rogaland 1941-1945. s. 5</ref>
▲{{citat|I oktober 1941 gav [[Hitler]] ordre om at fangerne skulle arbejde i den tyske krigsindustri. Afgjørelsen var som en benådning for en dødsdømt mand. |Magne Haugland <ref>Magne Haugland: «Do svidanija – På gjensyn!» Commentum forlag 2008. s. 16</ref>}}
===Rekruttering blandt russiske fanger, til soldat-tjeneste på tysk side===
| |||