Lukasevangeliet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
retter bibelcitater og henvisninger, se Wikipedia:Landsbybrønden/Defekte bibelhenvisninger
Gjensen (diskussion | bidrag)
m →‎Ophav: links, typos
Linje 11:
Ligesom de øvrige evangelier er også Lukasevangeliet en anonym tekst, der først i en senere tradition er blevet tilføjet et forfatternavn. Der er intet sted i teksten, forfatteren afslører sit navn. Det eneste man får at vide om forfatteren er, at denne ikke selv var øjenvidne til de i evangeliet omtalte begivenheder, men derimod er afhængig af overleveringer.
 
Det er ikke helt korrekt at nævne ham "[[forfatter]]". Skriver-redaktør er nærmere hans faktiske rolle. Indledningen bedyrer, at skriftet er en nøje gennemgang af omstændighederne omkring [[Jesus|Jesu]] liv og virke ''”sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere”'' (Luk. 1,2). Ophavsmanden hævder altså ikke selv at have øjenvidnestatus, men at være en formidler af allerede eksisterende overleveringer.
 
Forfatteren har haft kendskab til tidligere evangelietekster og benytter sig af en del materiale fra Markusevangeliet, og selve fortællingen følger også Markusevangeliets fortælleramme. Dog er en del materiale fra Markusevangeliet udeladt. Lukasevangeliet indeholder også en del materiale der er sammenlignelig med men forskelligt fra [[Matthæusevangeliet]]. Dette kan enten skyldes at forfatteren ændrede indholdet af Matthæusevangelet, så det passede bedre med forfatterens teologi, eller at forfatteren hentede materiale fra en hypotetisk Q-tekst. Omkring en tredjedel af evangeliet er dog særegent for Lukasevangeliet, og benævnes L. Det er usikkert, hvor meget der er overleveret materiale, og hvor meget, der kan tilskrives forfatterens kreativitet. Af L-tekst kan blandt andet nævnes barndomshistorien 1,5-2,52.
 
Ifølge [[tradition]]en er ophavsmanden [[læge]]n [[Lukas]], der bl.a. nævnes i [[Paulus' Brev til Kolossenserne|Kol]] 4:14 – en tradition, der bl.a. har været begrundet med skriftets lærde sprog og det faktum, at oldtidens medicinske lærebøger indledtes med lignende vendinger som Lukasevangeliet, med en dedikation til en ærværdig modtager. Det samme gælder imidlertid oldtidens historiebøger, og det passer bedre med Lukasevangeliets selvopfattelse – det vil læses som redegørelse for stedfundne begivenheder.
 
=== Parallel til dommeren Samuel ===
Linje 22:
Jesus i Lukasevangeliet 12:51-53 er en kompromisløs skikkelse: "''Mener I, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg, ikke fred, men splid. Fra nu af vil fem i samme hus være i splid, tre mod to og to mod tre, far i splid med søn, og søn med far, mor med datter, og datter med mor, svigermor med sin svigerdatter, og svigerdatter med sin svigermor.''" <ref>{{Bib|Lukasevangeliet|luk|12|51}}</ref> I 14:26-27 hedder det: "''Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.''" Denne kompromisløshed blev senere modsagt i Peters første brev 2:13-14: "''For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver v14 eller statholdere, som sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode.", og 2:18: "I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med al ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige.''" <ref>{{Bib|Peters Første Brev|1pet|2|18}}</ref>
 
I Lukasevangeliet 2:12 siger [[engel]]en til hyrderne: "''I skal finde et lille barn, svøbt i et tæppe og liggende i en krybbe.''" Det er en hentydning til et af de [[apokryfe skrifter]], Visdommens bog 7:4, hvor der står om [[kong Salomo]]s fødsel: "''Jeg blev lagt i svøb og plejet med omsorg. Nej, ingen konge har fået anden begyndelse på tilværelsetilværelsen.''" <ref>Jonas Gardell: ''Om Jesus'' (s. 50)</ref>
 
=== Guds rige indeni os ===
I Markusevangeliet 13:30 er Enden nært forestående: "''Jeg siger jer: Denne slægt skal ikke forgå, førend alt dette er sket.''" (Mark 13,:30) I Lukasevangeliet hedder det tværtimod, at "''Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke!''" (Luk 21:8) <ref>{{Bib|Lukasevangeliet|luk|21|8}}</ref> Det er et unikt træk ved Lukasevangeliet, at det påstås, at Guds rige er indeni os (Luk 17:20-21). Noget lignende udsagn eksisterer ingen andre steder i Bibelen: "''Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«''" <ref>{{Bib|Lukasevangeliet|luk|17|20}}</ref>
 
== Indhold ==