Tamilsagen: Forskelle mellem versioner

{{citat2|Der er ikke fejet noget ind under [[gulvtæppe]]t|Poul Schlüter}}

 

Sagen begyndte i [[1987]], da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. [[repatriering]], som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af [[retskrav]]et om familiesammenføring.

 

Man undersøgte ansvarsforholdene, og der blev rejst [[tjenestemandssag]]er mod fire embedsmænd: Den for udlændingeområdet ansvarlige afdelingschef [[Claus Tornøe]] [[Justitsministeriet]], direktøren for Direktoratet for Udlændinge [[Frederik Schydt]], [[statsministeriet]]s [[departementschef]] og en [[kontorchef]]. Disse blev bl.a. forflyttet og irettesat, men undgik egentlig straf. Der blev rejst [[tiltale]] for Rigsretten mod Ninn-Hansen, hvilket er temmelig alvorligt.

-->

Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,<ref>Flemming Rønø, [http://muis.skysite.dk/?side=23323 muis.skysite.dk]</ref>

 

| url = http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1311270/toegers-falske-fremstilling-af-tamilsagen/

}}</ref>

* Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.

* I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.